| Anmeldelse: Beyond Good & Evil HD | |
|
 Forældreløse børn, hovercrafts, perler, en tur til månen og en talende gris. Lyder det som noget for dig? Hvis ja, så følg med inden for og læs vores anmeldelse af Beyond Good & Evil HD for at se om det ikke er noget du burde kigge nærmere på! Beyond Good & Evil er et spil oprindeligt fra 2003 lavet af Ubisoft, af den samme mand som stod bag Rayman serien. Spillet blev rost til skyerne, men blev aldrig den store kommercielle succes, så er der nok mange der enten aldrig har hørt om det eller spillet det før. Jeg selv, har heller aldrig spillet det, men det skulle vise sig at være en stor fejl i min opdragelse.  Spillet handler om pigen Jade og hendes onkel Pey’j, som er en talende gris, der passer forældreløse børn. Da aliens prøver at invadere deres planet, Hillys, vælger Jade at få dagen til at gå ved at klare nogle opgaver for at skaffe penge til de forældreløse børn og hende selv. Hun bliver dog hurtigt draget ind i konspirations teorier omkring Alpha Section, der efter sigende beskytter folket, men istedet tilsyneladende hjælper de onde aliens DomZ med at invadere jorden og det er så Jades opgave sammen med gruppen IRIS at opklare, hvad der virkelig sker på planet Hillys. Spillet lyder måske rimelig banalt og kedeligt hvis man summerer det op sådan, men det er ikke nemt at sige mere om spillet uden at ødelægge dit eget indtryk af det. Det er et spil der skal opleves ikke tales om i mange henseender og det er virkelig en nydelse både at se og spille.  Selve historien er en blanding imellem typiske action adventure puzzles og kampe. Du vil bruge lang tid på at hoppe rundt i grotter og dystre omgivelser for at løse spillets puzzles, der har en god balance i sværhedsgrad. Men dér hvor Beyond Good & Evil gør sig bemærket er også nogle af de mere stille scener i form af flere stealth sektioner senere i spillet. Det fungerer ganske godt. Spillet blander mange forskellige gameplay elementer og der er hele tiden noget at jagte. For at bevæge dig rundt på Hillys bruger du din hovercraft, men for at komme videre i spillet er du nød til at finde perler for at kunne opgradere den. Disse perler får du blandt andet igennem små sidemissioner rundt omkring, hvor du blandt andet kan blive udsat for at gå en grotte igennem og dræbe et monster, køre løb i din hovercraft eller fange looters på flugt. Ud over din hovercraft består spillet også af et andet stort element i form af Jade’s kamera, som hun både bruger i missionerne, men også til at skaffe flere penge at købe ting for. Rundt omkring på Hillys lever der mange forskellige dyr og på grund af invasionen bliver man belønnet for at kortlægge det dyreliv der er tilbage på planeten. Hver gang man tager et billede for mange en penge bonus og for hvert sæt af billeder man sender ind, får mange en ekstra lille gave.  Du kommer selvfølgelig også ud for en hel del kampe der skal kæmpes, og her er ikke nogle dybe combo systemer eller andet der skal mestres. I stedet er der kun en knap at trykke på, der gør at man i stedet prøver at kontrollere grupper af fjender, i stedet for at bruge tid på at mestre et kombosystem. Man kan tydeligt se at Assassins Creed har lært noget af dette spil, når man prøver at dræbe de første par fjender. Kampene fremstår nærmest for korrigerede scener fra en film og animationerne er en fryd for øjet. Spillet er jo blot et remake af et spil fra 2003, men det er helt klart et flot et af slagsen. Der er ikke brugt tid på at give det et fuldt makeover, men i stedet er det hele bare blevet opskaleret til HD og det står smukkere end nogensinde. Den unikke stil i spillet er en fryd for øjet i HD og det hele er udført flot. Der er dog enkelte skønhedsfejl der skinner igennem til tider og jeg har blandt andet oplevet flere gange at gå igennem en væg i spillet og ende med at stå i et sort område og måtte gå tilbage til et tidligere save for at løse dette. Man skal dog ikke være bange for spillet af den grund, da det ikke sket mere end et par gange og der var langt imellem, men bare lige have det i baghovedet at det nok er klogt nok at gemme ofte.  Beyond Good & Evil er en rutchebane tur igennem de gameplay ideer, der blev populære i starten af 00’erne og det er en god en af slagsen. Man kan dog godt mærke at det er lavet i en anden tid og det er nok ikke lige tiltalende for alle. Man skal huske det er næste 10 år gammelt og derfor ikke er den store action epos vi er vant til i dag og der er nogle småting der nok skærer i øjnene når man spiller spillet. Giv spillet en chance og prøv i det mindste demoen, for det er en historie du ikke burde snyde dig selv for!
|
Kommentarer:
Schönes anmeldelse dude!