Anmeldelse: Blur
Skrevet af Jesper Nielsen    Lørdag, 29. maj 2010 18:32   
Blur

Tag 1 liter neonlys fra Tokyos gader, derefter ½ liter Mario Kart og til sidst en knivspids lækre biler. Rør godt rundt, og så har du Activision og Bizzare Studio's svar på en arkaderacer: Blur.

 

 

Kartracers er kendt for sit meget arkadeprægede gameplay og implementeringen af diverse våben samt power-ups, og det er lige præcis hvad Blur er. Hvis du leder efter en underholdende singleplayer oplevelse, så skal du vende 180 væk fra Blur, for det er i sin multiplayerdel at spillet gør sig bedst. Singleplayerdelen indeholder dog en kampagne hvor det i alt sin enkelthed gælder om, helt fra bund af, at kæmpe sig op igennem hierarkiet af 8 såkaldte, profesionelle racers. For at kunne køre imod dem, skal du dog igennem et hav af ræs, og udføre specifikke udfordringer, før at de overhovedet gider køre imod dig. Meget lig opbygningen i Need for Speed: Most Wanted.

 

Desværre dør Blur meget hurtigt ud når man sidder med det alene, da der ikke rigtig er nogen at grine eller råbe af, og hele oplevelsen i sig selv virker meget flad. Multiplayerdelen er derimod actionpacked, og fyldt til randen med underholdning. Hele 20 spillere kan kører mod hinanden online, enten alle mod alle, eller i holdbaserede ræs. Man bliver meget nemt fanget af oplevelsen, og har du en tendens til liiige at nuppe én mere inden at du stopper, så kan det godt blive nogle lange nætter du ender ud i. Så er du advaret! Der hvor Blur for alvor leder tankerne hen på de gode stunder med Mario Kart til N64, er når du sammen med 3 andre går i struben på split-screen multiplayer. Det er super underholdning, og da Blur er så nemt bare at gå i gang med, kan de helt unge også være med foran skærmen.

 

Blur_1

 

Det der gør Blur så lettilgængeligt er den ekstremt lave indlæringskurve som styringen bæger præg af. I det store hele skal man blot holde styr på gassen, bremsen og sine våben. Netop våbnene kan vende et ræs hvis man formår at bruge dem rigtigt. Nogle kan skyde bagud, og andre kan destruere fælder så som miner, og hvis man kan mestre denne del, og koordinere sine våben, og skjold ikke mindst, så har man en god chance for at løbe af med sejren. Men det handler også om at vælge det rigtige køretøj. Nogle biler drifter bedre, mens andre har bedre topfart, men derimod en tungere styring. Alle biler er delt op i klasser, men man finder hurtigt sine favorit køretøjer, alt efter hvordan ens kørestil er.

 

Blur_2


Det grafiske udtryk i Blur er i en boldgade for sig selv. Der er noget meget moderne og stilrent over det, og det gennemgående tema med kraftige pastelfarver, er dejligt forfriskende og muntert, i en tid hvor vi har fået en del alvorlige og dunkle titler. Spillets teksturer er ganske udmærket, uden at være prangende. De 55 licenserede biler er nydeligt gengivet, og ja de kan godt gå i stykker. Dog ikke i Burnout stil. Blur’s visuelle udtryk tiltaler mig utroligt meget, men sat op imod konkurrenter som Split/Second, så ses det tydeligt at Blur ikke er nær så gennemført og detaljeret, og hvis du begiver dig ud i et online ræs med 19 andre, så kan du selv tænke dig til at grafikken daler en hel del.

Lyden og musikken i Blur følger grafikken, med det futuristiske tema, hvilket i sig selv også er ganske fint, men efter noget tid, bliver det en kende irriterende at høre på de samme lydeffekter igen, igen og igen. Det virker ikke som om at der er lagt særlig meget fokus på lydsiden fra udviklers side, og det er ærligt talt lidt tamt, når så stort et firma sidder på så mange lækre bil-licenser, at man så ikke gør lidt mere ud af at give dem lidt personlighed på lydsiden. Der er ikke meget saft og kraft i motorlyden, og mange biler lyder ens.

 

Blur_3


Opsummerende har Blur overrasket mig meget, siden jeg prøvede det første gang for 1,5 år siden. Det er en titel du udelukkende anskaffer dig, hvis du jævnligt samler vennerne til lidt hygge-gaming, eller hvis du har intentioner om at investerer en god håndfuld timer i det online. Hvis du derimod leder efter en holdbar singleplayer racer, så vil råde dig til at kigge nærmere på Split/Second i stedet. Blur gør hvad det skal med bravur: At levere en underholdende multiplayeroplevelse. Men med det sagt, så gør det heller ikke meget mere. Rådet herfra skal lyde på, at vente til at Blur falder i pris, for til en pris på omkring de 500,- er der simpelthen ikke nok valuta for pengene.

 

Underholdende multiplayer

God banevariation

Lækkert og friskt visuelt udtryk

Meget sløv singleplayer

Skuffende præsentation

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# tue69 29/05-10 22:00
Hmmm ærgerligt. Karting er ellers ganske underholdende.
 
 
# Jesper Nielsen 29/05-10 22:02
Og det er Blur også, man skal bare hovedsageligt holde sig til multiplayerdelen.
 
 
# tue69 31/05-10 07:45
@ Jesper Nielsen:
Og det er Blur også, man skal bare hovedsageligt holde sig til multiplayerdelen.


Har du nok ret i. Tror dog det bliver én af dem der må ofres for mit vedkommende på det her marked.
 
 
# positive 30/05-10 09:06
Er al karting ikke fedest multi...
 
 
# Jesper Nielsen 30/05-10 11:37
Jo?
 
 
# sethos 31/05-10 17:14
God anmeldelse, virker som et solidt spil men ikke noget jeg ville bruge penge på - Eller den fornødne tid, for den sags skyld.