Det er efterhånden 4 år siden, at Crytek for første gang tvang computere verden over i knæ, med deres visuelle monster af et flagskib, Crysis. Nu har det tjekkiske firma så endnu engang rørt rundt i gryden, og udviklet Cryengine 3, og med en ny grafikmotor hører sig selvfølgelig et spil som kan demonstrere de mange kræfter, og det er her at Crysis 2 kommer ind i billedet.

Hele historien foregår i bedste Hollywood-manér, og formår at holde dig fastspændt, og underholdt i de godt 10-12 timer som Crysis 2 varer. En jungle som i det første spil bestod af træer, er nu skiftet ud med beton, og det har samtidig betydet et farvel til de meget frie omgivelser som gjorde det første Crysis så enormt. Istedet er frodig frihed blevet erstattet med en anonym linær opbygning i den forstand, at du konstant bliver guidet igennem en forudbestemt vej, men vejen er så bred, og består af flere etager, at du sjældent lægger mærke til lineariteten, som det er tilfældet med mange andre titler.

Netop denne baneopbygning indbyder dig, sammen med det fantastiske Nanosuit, til at overveje dine taktiske muligheder inden en forestående konfrontation med fjenden. Muligheden for at omstrukturere dit våben i farten er bibeholdt, og der kan derfor godt gå en rum tid med at fastsætte taktik, rute, våben, og evneopsætning, ihvertfald hvis du vil slippe helskindet igennem løjerne, for mærk dig mine ord; Crysis 2 er bestemt ikke nogen let shooter! Det er en absolut nødvendighed, at du ikke konstant bare løber hovedløst ind i konfrontationer med aftrækkeren i bund, for modstanderne er kloge og organiserede nok, til meget hurtigt at klynge dig op i et hjørne, hvis du ikke er hurtig til at omstille dig.

Når du har formået at kæmpe dig igennem den tjubang-fyldte historie i Crysis 2, så skal du endelig beholde dit Nanosuit på, for spillets multiplayer byder på en enorm opgradering i forhold til sin forgænger. Med Call of Duty som en tydelig inspirationskilde, kan du give dig i kast med en fyldig bunke baner, og en rask line-up af gamemodes. Som vi efterhånden er blevet vant til indenfor FPS genren, stiger du i rang efterhånden som du spiller, og du får efterhånden låst op for flere våben og perks. Gameplayet er tempofyldt og ikke mindst varieret, i og med at Nanosuitet også indgår i multiplayer-delen, og på den måde tilfører hele oplevelsen en vis originalitet, da alle spillere har mulighed for at gøre sig usynlige, hoppe højt, slå umådeligt hårdt, og forlænge sin udholdenhed.

Grafisk formår Crytek endnu engang at løfte barren for hvordan computerspil kan se ud. Jeg har hovedsageligt testet Xbox 360 udgaven, men har også haft snitterne i PC udgaven, som utvivlsomt er den mest gennemførte oplevelse. Der er et par smuttere hist og her, men man har også tendens til at bemærke sådan ting nemmere, når man har med så flot en grafik at gøre, og det er på ingen måde fejl som trækker helhedsindtrykket ned i niveau. Lyd og soundtrack er ligeledes en fornøjelse for øregangen, med hårdtpumpede lydeffekter, og episke musiklag som supplerer resten af Crysis 2's stemningen rigtig godt.

Jeg har ladet mig høre, at spillets PS3 udgave er en noget skidt affære, så står du med det luksusproblem at skulle vælge frit imellem enhver platform, så gør du nok klogest i at holde dig fra Playstation 3 udgaven af Crysis 2.

EA har i ugerne op til udgivelses af Crysis 2 ikke bare lovet et godt spil, men den mest gennemførte spiloplevelse nogensinde, med det bedste grafik og gameplay til dato, og en kvalitetsstemplet historie som ikke bare skal agere dårlig undskyldning for at møve bølger af modstandere ned. Den perfekte spiloplevelse er måske lige at strække den, men med det sagt, så skal Crytek og EA have et enormt skulderklap for Crysis 2, og den respekt som der er blevet værnet om for serien.