Anmeldelse: Crysis 2
Skrevet af Jesper Nielsen    Søndag, 27. marts 2011 22:07   
Crysis_2_Top

Det er efterhånden 4 år siden, at Crytek for første gang tvang computere verden over i knæ, med deres visuelle monster af et flagskib, Crysis. Nu har det tjekkiske firma så endnu engang rørt rundt i gryden, og udviklet Cryengine 3, og med en ny grafikmotor hører sig selvfølgelig et spil som kan demonstrere de mange kræfter, og det er her at Crysis 2 kommer ind i billedet.



I en ikke så fjern fremtid, i året 2023, tre år efter begivenhederne i det første Crysis, bliver The Big Apple, New York City udsat for et virusangreb og en samtidig invasion fra alienracen Cephaloids. Du spiller rollen som "Alcatraz", som er en del af den private militærgruppe C.E.L.L. som overvåger katastrofen på vegne af Crynet. Efter at være blevet reddet af "Prophet" som senere omkommer efter at være blevet smittet med virussen, overtager du hans Nanosuit, og dermed også opgaven at skulle lokalisere Dr. Nathan Gould, som besidder viden om hvordan virussen, og ikke mindst de nådesløse Cephaloids skal bekæmpes.


Crysis_Screen_1

 

Hele historien foregår i bedste Hollywood-manér, og formår at holde dig fastspændt, og underholdt i de godt 10-12 timer som Crysis 2 varer. En jungle som i det første spil bestod af træer, er nu skiftet ud med beton, og det har samtidig betydet et farvel til de meget frie omgivelser som gjorde det første Crysis så enormt. Istedet er frodig frihed blevet erstattet med en anonym linær opbygning i den forstand, at du konstant bliver guidet igennem en forudbestemt vej, men vejen er så bred, og består af flere etager, at du sjældent lægger mærke til lineariteten, som det er tilfældet med mange andre titler.

 

Netop denne baneopbygning indbyder dig, sammen med det fantastiske Nanosuit, til at overveje dine taktiske muligheder inden en forestående konfrontation med fjenden. Muligheden for at omstrukturere dit våben i farten er bibeholdt, og der kan derfor godt gå en rum tid med at fastsætte taktik, rute, våben, og evneopsætning, ihvertfald hvis du vil slippe helskindet igennem løjerne, for mærk dig mine ord; Crysis 2 er bestemt ikke nogen let shooter! Det er en absolut nødvendighed, at du ikke konstant bare løber hovedløst ind i konfrontationer med aftrækkeren i bund, for modstanderne er kloge og organiserede nok, til meget hurtigt at klynge dig op i et hjørne, hvis du ikke er hurtig til at omstille dig.


Crysis_Screen_3

 

Når du har formået at kæmpe dig igennem den tjubang-fyldte historie i Crysis 2, så skal du endelig beholde dit Nanosuit på, for spillets multiplayer byder på en enorm opgradering i forhold til sin forgænger. Med Call of Duty som en tydelig inspirationskilde, kan du give dig i kast med en fyldig bunke baner, og en rask line-up af gamemodes. Som vi efterhånden er blevet vant til indenfor FPS genren, stiger du i rang efterhånden som du spiller, og du får efterhånden låst op for flere våben og perks. Gameplayet er tempofyldt og ikke mindst varieret, i og med at Nanosuitet også indgår i multiplayer-delen, og på den måde tilfører hele oplevelsen en vis originalitet, da alle spillere har mulighed for at gøre sig usynlige, hoppe højt, slå umådeligt hårdt, og forlænge sin udholdenhed.

 

Grafisk formår Crytek endnu engang at løfte barren for hvordan computerspil kan se ud. Jeg har hovedsageligt testet Xbox 360 udgaven, men har også haft snitterne i PC udgaven, som utvivlsomt er den mest gennemførte oplevelse. Der er et par smuttere hist og her, men man har også tendens til at bemærke sådan ting nemmere, når man har med så flot en grafik at gøre, og det er på ingen måde fejl som trækker helhedsindtrykket ned i niveau. Lyd og soundtrack er ligeledes en fornøjelse for øregangen, med hårdtpumpede lydeffekter, og episke musiklag som supplerer resten af Crysis 2's stemningen rigtig godt.

Jeg har ladet mig høre, at spillets PS3 udgave er en noget skidt affære, så står du med det luksusproblem at skulle vælge frit imellem enhver platform, så gør du nok klogest i at holde dig fra Playstation 3 udgaven af Crysis 2.

Crysis_Screen_2

EA har i ugerne op til udgivelses af Crysis 2 ikke bare lovet et godt spil, men den mest gennemførte spiloplevelse nogensinde, med det bedste grafik og gameplay til dato, og en kvalitetsstemplet historie som ikke bare skal agere dårlig undskyldning for at møve bølger af modstandere ned. Den perfekte spiloplevelse er måske lige at strække den, men med det sagt, så skal Crytek og EA have et enormt skulderklap for Crysis 2, og den respekt som der er blevet værnet om for serien.

 

Banebrydende grafik

Veldrejet gameplay

Der er plads til taktisk tænkning

God og stabil multiplayer

PS3-udgaven er ødelagt

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# Beatwolf 29/03-11 02:48
Er i gang med pc udgaven, og det er satme et flot og underholdende spil. Det med PS3 udgaven har jeg ikke hørt andre steder, men det er efterhånden typisk at PS3 udgaven er den dårligste. Derfor køber jeg multiplatformsspil til Xbox 360 eller pc.
 
 
# tue69 29/03-11 07:45
Det lyder sgu godt, ved ikke hvorfor jeg aldrig har haft nallerne i Crysis - men nok mest fordi at min PC ville gå i SOS mode hvis jeg så meget som hviskede det til den.
 
 
# jan 29/03-11 09:06
Jeg er kun lige kommet igang med singleplayer for multiplayer har jeg spillet de sidste aftener. Det er virkelig underholdende. Det er faktisk meget godt balanceret og hvis du er under rang 10 så er der en speciel spilleliste, så du ikke bliver tværet af dem som har alle perks og våben unlocks. Jeg er meget tilfreds med Xbox versionen, virkelig lækkert.
 
 
# firephreakk 29/03-11 10:13
Jeg brød mig ikke om det første Crysis alene af den grund, at det i mine øjne satte en ære i at være så grafiktungt som overhovedet muligt.
Jeg synes, det trak fuldstændig i den forkerte retning, da det for mig gælder om at forhøje gameplayet og ikke om at fremtidige spil skal dyste i, hvem der kan få flest pc'er i knæ.
Jeg kan huske nogle spilredaktioner, der vist skulle have skiftet deres pc'ere ud før de kunne køre det.
2'eren virker ikke til at være lige så ivrig på den front, selvom grafikken ser rigtig flot ud, så nu er serien næsten tilgivet. Vil dog ikke investere i et eksemplar selv, da der simpelthen er for mange spil ude og for lidt tid. /ynk
 
 
# Meisner01 29/03-11 12:12
PS3-udgaven ødelagt?
 
 
# Jesper Nielsen 29/03-11 12:54
@ Meisner01:
PS3-udgaven ødelagt?

Jeg skal indrømme at jeg ikke selv har testet PS3 udgaven, men det er fra EA selv jeg har hørt det, da jeg snakkede med dem til FIWC.
 
 
# Rytteren 29/03-11 14:42
@ Jesper Nielsen:
@ Meisner01:
PS3-udgaven ødelagt?

Jeg skal indrømme at jeg ikke selv har testet PS3 udgaven, men det er fra EA selv jeg har hørt det, da jeg snakkede med dem til FIWC.

skal dog lige siges at både lens of truth samt digital foundry roser ps3udgaven. der er ingen screen tearing (modsat xboxudgave). den dumper aldrig meget under de 30fps (xboxen holder sig dog tættere på de 30, på nær når der er megen kamp på skærmen, så ender den nede omkring 22..puha). grafisk skulle xboxudgaven dog se minimal bedre ud.
jeg har ikke selv styr på alt dette, men hvorfor skulle de to sider lyve?

efter en masse gode anmeldelser kommer her min første løftede pegefinger.. hvordan kan man udtale sig om noget man ikke har prøvet? (i dette tilfælde ps3udgaven?) virker ikke super prof.
 
 
-2 # Jesper Nielsen 29/03-11 15:08
Alle sider og medier kan ikke altid være enige. At de ikke har haft problemer med PS3 udgaven er jo hvad det er. Jeg taler, som jeg ikke lægger skjul på, udfra hvad jeg har forhørt mig ,og har fået at vide fra inside-kilder.

Personligt vil jeg mene at når en højerestående person indenfor EA selv udtaler at PS3 udgaven ikke lever op til de øvrige, så er der noget om snakken. Heldigvis tænker vi jo bare ikke ens alle sammen, og hvis du har spiller PS3 udgaven uden problemer, så er det jo bare fantastisk. Jeg påpeger blot at der KAN være issues der.
 
 
+2 # theis 29/03-11 15:13
@ Jesper Nielsen:
Jeg påpeger blot at der KAN være issues der.


Nej. Du siger "PS3-udgaven er ødelagt" Hehe det er en klokkeklar konstatering :)
 
 
# Jesper Nielsen 29/03-11 15:25
@ theis:
@ Jesper Nielsen:
Jeg påpeger blot at der KAN være issues der.


Nej. Du siger "PS3-udgaven er ødelagt" Hehe det er en klokkeklar konstatering :)

Ja en "klokkeklar" konstatering, udfra hvad jeg har kunne forstå. Det betyder jo ikke at det ikke kan modbevises. Mit ord er jo heldigvis ikke lov.
 
 
+2 # Rytteren 29/03-11 17:08
jesper.. ja selvfølgelig skal analyser af ST, FPS, texture osv ikke være noget man kan tage for gode vare.. ord fra folk betyder mere?.

syntes personligt, det virker grotesk at bedømme noget man ikke har prøvet. bare mit syn på sagen.
i min verden er analyse og test af overstående altid mere værd end f.eks en random dude fra EA (SPECIELT hvis det er eadanmark).
 
 
# mORTEN 29/03-11 13:49
Set i bakspejlet er det måske smartere at udgive et pc spil som folk rent faktisk kan køre på deres maskiner. 2'eren har ringere grafik end 1'eren, så det kan trækkes på konsollene og de kan blære sig med at de ligner hinanden. På pc skulle man også "Press start to begin". Desuden er dx11 endnu ikke implementeret i pc versionen som lovet, hvilket mange er gale over.
God læsning hr. Nielsen!
 
 
# theis 29/03-11 15:18
Morten det var kun i Multidemoen man skulle "Press start to begin" Nu er det rettet til enter. Men der er ingen tvivl om at der er tale om en konsolport. Grafikinstillingerne hedder Advanced, Gamer og Hardcore og man kan så ellers selv gætte sig frem til hvad der er dårligst og bedst. Desuden er der ikke andre grafikinstillinger man kan ændre på, uden at benytte eksterne programmer. Pt ingen DX11, og texture der ifølge flere medier er halv størrelse af dem i Crysis 1.

Det fungere dog meget godt med automatisk speed og strength, så man nu selv kun skal forholde sig til cloak og armor :)
 
 
# sethos 29/03-11 15:28
Crysis 1 var fantastisk, et grafikmonster der var lavet som et benchmark af hvad PC'en kunne pluds et overraskende stærkt gameplay og "åbent" miljø skabte en fantastisk oplevelse. Så var der selvfølgelig den store guldregn af tuderi fra folk der ikke kunne køre spillet.

Køre vi lige et par år frem, regner man med Crysis 2 skal være den nye store benchmark med skarp grafik og hele pivtøjet bare fungere ... Så får vi kraftedme en konsol udgave med vaseline filter og EN grafik option med 3 muligheder! Hvis du vil specificere, skal det gøres gennem .cfg filer.

artstyle er okay, gameplay er stadig solid men historien er helt ude og skide, til trods for ham forfatter-tåben har skamrost sig selv til højre og venstre.

Slået sammen med en multiplayer del der har fungeret som røv og nøgler næsten siden release og et MyCrsis / Gamespy login der ikke virkede, så har hele spillet sgu været en skuffelse for mig. En konsol titel hele vejen igennem.
 
 
+1 # Beatwolf 29/03-11 15:54
Eurogamers Digital Foundry melder heller ikke noget om at ps3 versionen skulle lide af nogle sygdomme...
 
 
+1 # sethos 29/03-11 15:56
Har fulgt NeoGAF diskussionen et stykke tid, har ikke hørt et eneste PS3 problem der ikke var at finde på de andre platforme. Der var en masse tovtrækkeri omkring grafik men set med de store briller er de identiske.

Så ved ikke helt hvad disse problemer skulle være.

Forresten kan jeg også nævne med hensyn til PC versionens multiplayer, den sikkerhed der skulle være sat op for at undgå hacks og snyderi var ikke at finde i release - Så multiplayer delen er smækfyldt med wallhacks, aimbots og hele pivtøjet, det fra demoen skulle endda virke i retail.
 
 
+1 # holmenkolmen 30/03-11 08:44
Super anmeldelse Jesper! Klart et spil, der skal anskaffes på et tidspunkt, men nok først når det falder i pris.
 
 
# Lasse Poulsen 05/04-11 15:42
@ holmenkolmen:
Klart et spil, der skal anskaffes på et tidspunkt, men nok først når det falder i pris.
enig

Må lige rette anmelderen, mener at Crytek er tyske.
 
 
# Cena 30/03-11 08:47
Har gennemført det 2 gange nu :) Virkelig fed singleplayer :)
 
 
-1 # kommerbbb2 01/04-11 01:37
@ Jesper Nielsen:
@ theis:
@ Jesper Nielsen:
Jeg påpeger blot at der KAN være issues der.


Nej. Du siger "PS3-udgaven er ødelagt" Hehe det er en klokkeklar konstatering :)

Ja en "klokkeklar" konstatering, udfra hvad jeg har kunne forstå. Det betyder jo ikke at det ikke kan modbevises. Mit ord er jo heldigvis ikke lov.

det er faktisk blevet en så stor krig omrking hvilken af de to konsolversioner der er stærkest, at vgchartz.com invilgede i at kører en "comparison" hvor de tester de to versioner, side om side! (de er ikke færdige med testningen endnu...!) og so far har de fået konstateret at xbox'en har en del screen tearing her og der, hvorimod at ps3 versionen kører CLEAN...!
 
 
# Beatwolf 01/04-11 04:04
læs nu bare Digital Foundry artiklen:
http://www.eurogamer.net/articles/digitalfoundry-crysis2-face-off

De kører comparison artikler på de fleste store nye spil. Så det er ikek noget særligt at et andet blad gør det, kommerbbb2...
 
 
-1 # sethos 02/04-11 12:55
Arj, hold nu din kæft bbb2.
 
 
# Gustav Schøller 04/04-11 23:30
Er efterhånden godt igennem singleplayeren på PC'en og må sige det imponerer!

Dog er der lidt rigeligt med glitches :( Ikke fedt pludselig ikke at have et våben i hånden, eller fjenderne selvom, de er døde, står som de plejer eller flyver i luften..