| Anmeldelse: Dante's Inferno | |
|
![]() Så er det blevet tid til at tage et kig på Visceral Games blodige "Hack and Slash" spil Dante's Inferno som er baseret på Dante Alighieri anerkendte digt "den gudommelige komedie". Dante's Inferno byder på uhæmmet vold, halv nøgne damer og ligner ved første øjekast en klon af Playstation franchaisen God Of War. Dette spil er bestemt ikke for sarte sjæle og kan afsløre at det er et af de få spil hvor aldersratingen på 18 år ikke er skudt helt ved siden af! Men er det nok til at tilfredstille gamere verden over? Historien tager sin begyndelse ved et bål hvor Dante sidder og syer sting på sig selv med en fiskekrog som han har pådraget sig på hans job som korsridder i krigen, som netop er overstået. Krigen har taget hårdt på hans mentale tilstand og han får derfor nogle ubehagelige flashbacks fra krigen på sin rejse vej hjem til sin forlovede Beatrice i Firenze. Han kommer dog ikke til at oplevede glædens gensyn med sin elskede, for da han ankommer finder han sit hus ødelagt og sin forlovede liggende død ude foran. Dante ser Beatrices sjæl forlade kroppen, men bedst som den er på vej til himmels dukker Lucifer (red. Djævelen) op og tager hende skrigende med sig. Dante forfølger dem på en rejse hvor han genser sine egne synder og fejltagelser gennem cirkler af helvede, i håb om at redde sin forlovede inden hun for altid vil være tabt, samt få en forklaring på hvorfor hun er faldet i Lucifers hænder. Lad det være sagt fra start. Dante's Inferno er et af de mest brutale "Hack and Slash" spil på markedet og henvender sig uden tvivl til den ældre målgruppe mht. til historie og den makabre visuelle fremstilling. Som i andre spil i denne genre starter du med et begrænset antal moves/combos du kan benytte dig af i kampen mod fjenderne. Når du dræber en fjende optager du deres sjæle, som så senere bruges til at unlocke nye moves og combos. Nogle fjender kan du tage i et greb, hvorefter du skal afgøre om du vil straffe eller frigøre deres sjæl. Det er nu din beslutning alene om du vil fortsætte dine uhellige gerninger eller om du vil forsøge at ændre dig som person, og gå den hellige vej og befri alle sjæle på din rejse. Uanfægtet dit valg åbner der sig forskellige upgrades op til Dante alt efter hvilken vej du vælger. Spillet byder på stor variation i de forskellige boss fights på trods af et forholdsvis stort antal af disse. Man sidder på intet tidspunkt og bliver irriteret over man gang på gang skal igennem det samme "button mash" helvede for at besejre en boss som bortset fra udseendet er identisk med de tidligere. Udover dette er spillet også krydret med små puzzles som også med stor variation gør du ikke bare kan ligge hjernen på hylden og slice dig igennem alt omkring dig. Som oftest er det logiske ting der skal løses før Dante kan fortsætte sin rejse, som dog ikke altid er lige indlysende før man har forsøgt sig et par gange. ![]() Når spillet er gennemført åbnes der op for gamemodet "Gates Of Hell". Her skal du igennem 50 porte i helvede, hvor du skal kæmpe mod alle fjenderne fra spillet med stigende sværhedsgrad og antal. Du har mulighed for at tage din karakter med over fra den gennemførsel så du kan benytte alle hans moves og combos. I starten er dette ganske underholdende, men det føles dog hurtigt meget repetitivt da det mange gange er de samme modstandere man bliver sat op i mod, blot med en enkelt to tilføjelser. Dog løfter Visceral Games og EA i spillet sløret for den kommende DLC pakke "Trials of St. Lucia" som vil gøre det muligt selv at lave sine egne "Gates Of Hell" trials, hvor du selv vælger hvilke fjender du vil op i mod og ikke mindst hvor mange. Udover dette får man så også muligheden for at spille disse sammen med en ven i CO-OP over Xbox Live eller Playstation Network. Man kan håbe på at dette bliver en gratis DLC pakke, da det ville tilføje en del ekstra holdbarhed til et desværre alt for kort spil. Hvis du køber spillet på nuværende tidspunkt vil du muligvis allerede have solgt det igen i slutningen af april når DLC pakken udkommer, da singleplayer delen desværre kun tager 6-8 timer afhængig af sværhedsgraden. Vi krydser derfor fingrer for denne pakke bliver gratis, da det i hvert fald vil være en god grund til at pille spillet ned fra hylden senere. ![]() In-game er grafikken ganske flot uden dog at imponere den kræsne gamer. Omgivelserne skaber dog en fantastisk dyster stemning af død og ødelæggelse som man forventer at opleve det i helvede. Cut-scenes variere mellem tegneserie animerede sekvenser og film animerede sekvenser som Visceral Games og EA dog skal modtage stor ros for. De film animerede sekvenser er utrolig veludførte med stor detaljegrad og disse bringer et stort smil frem på undertegnedes læber hver gang disse fremkommer. Lydsiden i spillet opfordrer til bifald, men dog ikke til stående applaus. Dialogerne i cut-scenes fungere rigtig godt, men det samlede indtryk bliver desværre ødelagt en smule af de samme irriterende råb fra helvede, når man for 12 gang skal forsøge at klare en "button mash" opgave, hvor man i sidste sekund får trykket på den forkerte knap. Dog skaber det en rigtig dyster og panisk stemning, som stemmer godt overens med de ting Dante oplever på sin rejse. Controls systemet er ganske simpelt og let at lære for alle. Sidder man som garvet "Hack and Slash" spiller vil man nok finde det en smule kedeligt, da man kun får unlocket et begrænset antal combos, som er forholdsvis nemme at huske. Denne genre er ellers normalt kendt for et utal at svære combos hvis man ser på spil som f.eks. Ninja Gaiden og Devil May Cry serien, men Visceral Games har valgt at gøre Dante's Inferno casual så alle har en chance for at benytte alle moves.Spillet foregår i 3. person med fixed kamera view. Det vil sige spillet vælger hvilken kamera vinkel du ser det fra, uden din indblanding. Dette fungerer i de fleste tilfælde rigtig godt, men man oplever desværre også til tider problemer hvor man står bagved en kæmpe boss og ikke rigtigt kan se hvor tæt man befinder sig på ham. Dog har det ikke været i et sådan omfang at nogle controllere er afgået ved døden under anmeldelsen. ![]() Det samlede indtryk af Dante's Inferno er rigtig godt, selvom det på mange punkter virker som en klon af God Of War. Spillet er super action-packed og fyldt med fede oplevelser, men det formår dog ikke at fremstå som helt unikt sammenlignet med andre spil i denne genre. Ovenstående sammenlagt med den med meget korte levetid, gør at spillet ikke kommer op blandt de allerbedste titler. Dog fortjener spillet stor ros for at bevæge sig ud over de religiøse grænser og for at turde fremstå så voldsomt og blodigt som det gør. Der er ingen tvivl om du på et tidspunkt er nødt til at have Dante's Inferno i din konsol. Undertegnede vil dog ikke anbefale at gøre det i skæret fra et stearinlys i de sene aftentimer, medmindre du har nerver af stål! 4/5 |





Kommentarer:
Jeg købte Conan af samme grund :( DOH!
Dante's Inferno lyder jo til og være godt :)
Forresten må jeg lige nævne hvor rart det er, at man bliver sendt direkte til en anmeldelse når man trykker på den. Bare lige en ros som skulle med til GL generelt!
Nej men nu har du jo også erfaring med at købe idiotiske spil ik' Jesper? *Host*DoA: Ekstreme*Host*
Hvis Dante's Inferno slogan er "Go to hell", må GOW være "HELL YEAH!!"
..eller "SPAAARTAAA!!"