Anmeldelse: DJ Hero
Skrevet af Christina Sagnsby    Tirsdag, 27. oktober 2009 16:49   

top

Spilverdenen har snart bragt os alt; Vi har danset, sunget, spillet først guitar og siden samtlige instrumenter i et moderne rockband. Hvad bliver det næste? Piano Hero med alle de klassike fra Mozart til Bethoven? Nej, vel? Gamerslounge har taget et nærmere kig på seneste skud på stammen; DJ Hero!

 

Når nu vi efterhånden er blevet fodret med den ene Guitar Hero og Rockband udgivelse efter den anden(jeg nævner i flæng: Beatles, Aerosmith, Metallica, World Tour osv osv) var det med en reserveret begejstring jeg tog imod nyheden om DJ Hero. Skulle vi nu bare have et eller andet spinoff af et i forvejen godt malket franchise?

Svaret til det spørgsmål må være et rungende nej!

DJ Hero er på en gang både behageligt velkendt, men samtidig noget helt nyt og friskt at kaste sig ud i.
Man ser en runway meget som vi kender den, men denne gang med 3 spor, 1 til hver sang man mixer og 1 til diverse effekter. Du har dertil 3 knapper på en "LP" som du kan dreje for at scratche efter behov. Derudover har man sin crossfader, effekt knob og euphoria knap (DJ Hero's udgave af starpower).
Pult

Hvis du har en ekstra skilling, kan det klart anbefales at kaste den efter "Renegade" versionen af pladespilleren. Til forskel fra den oven over, føles den som den ægte vare og er en af de klart bedste spil-accessories udgivet til et "Hero" franchise. komplet med carrying-case der bliver til en stand, og 2 endnu ikke udgivede numre af JZ og Eminem.

Spillet har en introduction man skal igennem før man bliver kastet ud i "the real deal", og til min overraskelse var det ikke en tutorial der irriterede mig at skulle igennem. Den er nyttig og ligetil, samt temmelig vigtig for at man ved hvad dælen man laver.

oneplayer

Uanset sværhedsgrad vil man aldrig opleve, som i Guitar Hero, at blive buh'et af scenen. Derimod vil musikken sætte ud på de spor man misser og man vil dermed ikke tjene ligeså mange stjerner som hvis man acer sit track fra ende til anden. Stjernerne bruges som altid, til at unlocke characters, kostumer og nye tracks, men det er også alt hvad du skal bekymre dig om og så er der kun tilbage, at nyde den fantastiske lydside af DJ Hero.

Spillet består af 102 forskellige sange der er mixet til 93 unikke tracks, både af Activision inhouse DJ's og kendte navne som bl.a. Grandmaster Flash (som også er stemmen der guider dig gennem din tutorial). Her er MC Hammer mixet med Vanilla Ice, 50 Cent med David Bowie, Beastie Boys med Blondie og mange andre fede parringer man aldrig havde overvejet.

Når man spiller ser man de velkendte symboler komme mod en på skærmen, og man skal som altid time sine tryk. Som noget nyt er der nu scrathing og cross-fading at tage hensyn til. Scratching siger vel sig selv, ihvertfald på de første difficulty levels, senere skal man retnings-scratche alt efter om pilen peger op eller ned, eller begge veje. Crossfaderen virker ved, at man følger sporene som de skifter fra side til side og derved lukker man af for lydene på de forskellige spor. Derudover er der en effekt dial man kan bruge i bestemte zoner for at manipulere lyden som man vil, og på den måde skabe sin egen unikke sound.
 Gennem de forskellige tracks vil man møde Perfect zoner, hvor det kræves at man rammer alt korrekt for at udløse Euphoria, hvilket hjælper til at booste ens overall score.
Som en ekstra feature kan man, efter at have maximeret sin multiplayer, få lov til at rewinde nummeret og på den måde score endnu flere point.

cross2

Det eneste der, efter min mening, ikke virker super godt, er ens freestyle mode. Det er en mulighed der dukker op på midterste spor gennem sangen hvor man har mulighed for at sætte forskellige bruger valgte lyde ind i tracket, og på den måde freestyle. Ideen er fin, men jeg synes mange gange at lydene lyder mærkelige sat ind i sammenhængen, og før man kan nå at finde frem til en der passer godt er man videre i sangen og må vente på næste freestyle mulighed, for at finde frem til den der måske passer.

DJ Hero byder, udover alt det ovenstående, på en multiplayer feature hvor man kan hive en ven og hans elskede guitar ind og spille lidt coop mens man scratcher på livet løs.

Derudover er der DJ vs DJ faceoff, der i opbygningen minder om det vi kender fra Guitar Hero og DJ + DJ som er coop i samme stil som DJ + Guitar.

faceoff

Jeg havde ikke troet at endnu et musik spil ville fange mig i en sådan grad som DJ Hero har gjort. Musikken, udstyret og den stemning der følger med det, gør det til et af, hvis ikke dét sjoveste musik spil jeg endnu har spillet. Og selvom du måske sidder skeptisk tilbagelænet og tænker "jaja, den er go" så prøv det! Det er bestemt tiden værd!

5/5

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# Lasse Poulsen 27/10-09 18:45
Wow 5/5. Bliver spændende at se om det virkelig er så godt. Hvordan er sværhedsgraden i forhold til Guitar Hero?
 
 
# positive 27/10-09 19:06
Jeg synes det virker en smule lettere...
 
 
+1 # Cena 27/10-09 19:36
Udmiddelbart syntes jeg også det virker nemmere (måske ikke lige for mig). Men uden tvivl et super godt spil.
Tror det bliver en stor succes da musikken rammer en bredere målgruppe :)
 
 
# positive 27/10-09 19:50
@ Cena:
Udmiddelbart syntes jeg også det virker nemmere (måske ikke lige for mig). Men uden tvivl et super godt spil.
Tror det bliver en stor succes da musikken rammer en bredere målgruppe :)


ER helt enig i din betragtning.. der er de helt flinke tracks på
 
 
# christiny 27/10-09 22:33
Det er et super sprødt spil. I starten er det okay nemt at følge med, men som man når dybere ind i spillet og pludselig skal crossfade mens du retnings scratcher og koncentrerer dig om at få euphoria, kan det godt blive temmelig vanskeligt :) But i Looove it!
 
 
# bamsisco 28/10-09 13:31
Nu har jeg prøvet spillet nogle gange og det bliver helt sikkert et hit det er noget andet end GH og når du kommer op på hard så begynder det er blive svært.
 
 
# Niklas 30/10-09 16:05
Super god anmeldelse ^^ Det lyder som et spil, jeg sagtens kunne finde på at købe, (hvor Guitar Hero derimod, bliver meget ens syntes jeg) numrene lyder supe fede og så det med at man kan mixe dem - sweet