Anmeldelse: Fight Night Champion
Skrevet af Jesper Nielsen    Torsdag, 3. marts 2011 12:19   
Fight_Night_Champion_Top2

"Op med paraderne!" Hører jeg min træner råbe fra hjørnet, "op med de satans parader!". Min modstanders højre arm kan levere et hook som ingen andre, så jeg må bokse passivt, og vente på min chance. 32 sekunder inde i 4 runde er den der så. En fejlagtig åbning, efterfulgt af en misset lige højre fra min modstander, resulterer få sekunder efter, i at han ligger og ruller rundt i ringen, uvidende om hvilken perfekt én-to kombination der netop ramte ham. Endnu en knockout-sejr kan skrives på CV'et, og vidunderbarnet, the champ of champs, kan fortsætte sin sejrsgang, i EA's nyeste indslag i deres bokseserie, Fight Night Champion.



Ja, nu tænker du sikkert: "Har Gamerslounge fået Kurt Thyboe som gæsteanmelder?" Desværre er det ikke tilfældet, men blot et forsøg fra egen side om at demonstrere, hvor autentisk en bokseoplevelse EA leverer med Fight Night Champion. EA har vovet sig ud i noget så risikabelt som en historie i et sportsspil. Ja du læste rigtigt. Fight Night Champion's Champion mode, præsenterer dig for den unge Andre Bishop, som får bygget en solid boksekarriere på benene, takket være hans enorme talent. Desværre er der, kort fortalt, nogle højerestående personer som ikke bryder sig om den fremadstormende Bishop, og en iscenesat forbrydelse bliver tørret af på Bishop, hvilket giver ham en håndfuld år i fængsel, et plettet omdømme, og en karriere som skal bygges op igen fra bunden, for forhåbentlig at kunne tage mesterskabsbæltet fra den kyniske sværvægter, Isaac Frost.

 

Enhver fan af sportsspil med respekt for sig selv, har med rette, en ordentlig portion skepesis i bagagen når de to ord "sportsspil" og "historie", indgår i samme sætning. Men EA beviser med Fight Night Champion, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre. Selve plottet kan virke en smule klichéfyldt, men stemningen i spillets mellemsekvenser, og ikke mindst det fabelagtige stemmeskuespil, er med til ikke blot at give dig følelsen af at hver kamp har betydning, men også rent faktisk at give dig medlidenhed, og en vis relation til hovedpersonen Andre Bishop. Def Jam: Fight for New York, popper op i mine tanker hver gang at jeg spiller Fight Night Champion, og det er jo ikke helt skidt.. At det hele er overstået ret hurtigt er så hvad det er, men det er godt så længe det varer.


Fight_Night_Screen_3

 

Dér hvor Champion mode for alvor skiller sig ud fra mængden af stort set alle andre sportsspil, er måden hvorpå at hver kamp føles anderledes. Det skyldes at der er lagt små "missioner" ind under selve kampene. Det kan lyde underligt, men f.eks. brækker du i en kamp din højre hånd, og må derfor tilpasse dig ved udelukkende at bruge venstre hånd, for at undgå yderligere skade. Det er en idé som twister lidt op i en ellers velkendt opskrift, og forhåbentlig er det et koncept som EA holder fast ved, og bygger videre på i senere sportsudgivelser.

 

Én ting som det sidste Fight Night Round 4 fik en del høvl for, var den sløve, og noget kluntede styring, hvor måden hvorpå du leverede dine slag med den ene styrepind, var fanebæreren for en tam oplevelse. Samme styring er tilbage i Champion, sammen med den mere brugervenlige udgave, hvor knapperne gør jobbet. Jeg tager dog mig selv i at bruge styrepinden til fordel for knapperne, da der tydeligvis er blevet arbejdet på at optimere denne. Det føles mere responsivt, og det er langt nemmere at lave hurtige slagkombinationer, end hvad tilfældet var før. Rent faktisk har hele styringen fået sig en opdatering, og den sidder lige hvor den skal, og uden irritationsmomenter.


Når du har købt Fight Night Champion, så skal du ikke bekymre dig om, om du får nok valuta for pengene, for det gør du! Foruden den førnævnte Champion mode, så er Dynasty mode også tilbage, hvor du kan vælge med din egen bokser, eller med en af spillets utallige stjerneboksere, at arbejde dig op igennem hierakiet af boksere, for forhåbentlig at kunne overtage alle mesterskabsbælterne, og efterfølgende holde fast på dem. Samme model gør sig gældende for spillets onlinedel. Heldigvis er det nu rent faktisk muligt, uden at jeg skal gå for meget i detaljer, at overtage bælter fra andre spillere, hvilket var et enormt problem i Fight Night Round 4. Derudover er der selvfølgelig de obligatoriske hurtige kampe, on og offline, samt en træningsfunktion med en række små træningsspil.

 

Vi har på det seneste oplevet nogle helt utroligt flotte spil, med Dead Space 2, Killzone 3, og ikke mindst Bulletstorm. At Fight Night Champion er et flot spil vidste vi godt fra start, men at det rent faktisk lægger sig i toppen med resten af eliten på den grafiske front, kommer lidt som en overraskelse. Boksernes udseende og kropsmuskulatur er helt exceptionelt flot gengivet, og man kan virkelig se hvordan muskler reagerer på forskellige bevægelser, imens at sveden efterhånden bliver mere og mere fremtonet af de varierede omgivelsers lys. Sountracket følger i resten af spillets ånd, med en masse fede numre fra, hovedsageligt, hip-hop navne, som passer godt til spillets historie og tema. Stemmeskuespillet er som tidligere nævnt fantasitsk godt, og ikke mindst troværdigt. Det samme gælder lydeffekterne, som bedst kan beskrives som et velplaceret hook på tindingen. Når du er i ringen råber din træner til dig, du mærker publikums entusiasme og indlevelse i kampene, og der er masser af smådetaljer, og nuancer som ledsager grafikken perfekt, og bringer oplevelsen op på et hidtil uset plan i Fight Night serien.


Fight_Night_Screen_2

 

Man kan på sin vis sige, at vi blot har med endnu en udgave af Fight Night serien at gøre her, men det er det ikke helt. Fight Night Champion er en indsprøjtning iskoldt vand, i årerne på en serie, som vi for to år siden troede var på vej ned i en dyb nedgang. Men EA har formået at leve op til deres løfter om et banebrydende boksespil, med state-of-the-art grafik, og en filmisk historieoplevelse. Fight Night Champion er beviset på, hvordan at et sportsspil kan udvikle sig fra titel til titel, og hvis EA Canada kan holde dampen oppe, så tør jeg kun gisne om, hvordan deres næste omgang virtuel boksning vil fungere.

 

Flot grafik & lyd

Proffesionelt stemmeskuespil

Fornyet og god styring

Dragende historie

Desværre er der ikke nok af den

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# tue69 03/03-11 12:49
Uhhh - lækkert med en historie der for alvor virker. Don Kings Prizefighter overraskede mig egentligt på historien, men dette lyder dog noget bedre!
 
 
# Cena 03/03-11 12:54
Waow. Så ender det nok med jeg køber alligevel

Demoen var ikke helt lige mig men det fik heller ikke lang snor. Men var meget tændt på noget historiedel. Men efter at have læst din glimrende anmeldelse må jeg nok eje spillet i nær fremtid.
 
 
# Shady 03/03-11 13:17
Skal hente det i dag
Er sygt hyped !
 
 
# positive 03/03-11 14:03
Jo tak....
 
 
# Trolle 03/03-11 14:23
Jeg synes faktisk også demoen var betydeligt bedre end sidste års udgivelse, så måske ligner det et køb, dunno
 
 
# mORTEN 03/03-11 16:40
Goood læsning! Jeg blev så arrig i det forrige, for jeg kan virkelig ikke få styringen til at virke
 
 
# p_c 04/03-11 00:07
"My fight moneeeey"
 
 
# Cena 05/03-11 17:38
Så er det købt. Glæder mig til at komme i gang
 
 
# Cena 07/03-11 18:31
Har efterhånden spillet en del timer.

Champion game modet er fantastisk, men alligevel virker det som en lang toturial, da mange af kampene allerede er en smule forudbestemt, hvilket er en smule ærgerligt.

Men alligevel er det rigtig fedt fordi det rent faktisk virker med en historiedel i et boksespil. Det eneste kritikpunkt er vel nærmest at det er for kort :)

Grafisk er spillet jo en perle. Har aldrig set så fed grafik i et kampspil før :)

Er helt enig med karakteren spillet har fået!
 
 
# Keller 07/03-11 21:09
Så har jeg også fået spillet det nye Fight Night.

Jeg vil sige, at der er en del forbedring i forhold til sidste udgave, hvilket gør spillet mere realistisk. Champion Mode er en fed ting osv.

MEN

Spillet har stadig et KÆMPE problem, da det er ALT for langsomt i boksernes bevægelser og ender ALT for tit med bare at blive en slåskamp eller en kamp, hvor den ene KUN levere counter-punches fra slag i paraderne.

Derfor skal man huske at det her, da er blevet mere realistisk, men det er stadig et boksespil som er lavet til den almene, som godt kan li' boksning, blod og cuts.

Jeg sidder stadig og håber på den dag, hvor der bliver lavet et boksespil til os boksefanatikere, hvor selve boksningens realisme er sat i højsædet.

Jeg er selv bokser på internationalt niveau og håber derfor der sådan et spil.