Anmeldelse: Fight Night: Round 4
Skrevet af Casper Mathiasen    Torsdag, 30. Juli 2009 15:07   

fight-night-round-4-

Lets get ready to ruuuuuumble!!!  3½ år efter seneste release i franchiset er Fight Night endelig tilbage for at gøre krav på bæltet som det ultimativt bedste boksespil på markedet. Med forbedret grafik, nye taster, flere licenser, ny storymode og ikke mindst muligheden for at kæmpe kampen mellem Mike Tyson og Muhammed Ali, kan det næsten ikke gå galt. Vi har spændt bokserhandskerne og er klar til kamp når dommeren råber: "FIGHT!".  Læs med her hvor mange runder undertegnede kunne holde sig oprejst!

Fight Night: Round 4 minder i opbygningen meget om det sidste spil i serien. Du har mulighed for at spille "Fight Now" som er exhibition matches, Online kampe, Create A Boxer og selvfølgelig karriere som nu hedder "Legacy Mode". Du har selvfølgelig igen mulighed for at lave din egen bokser, som denne gang kan laves meget detaljeret. Enten ved at tage et billede af dig selv med et Live Vision kamera, eller ved at uploade et billede af dig selv på EA's hjemmeside. Dette har selvfølgelig også åbnet for muligheden for skabe kendte boksere og andre personer. Der er allerede nogle kreative spillere der har lavet Rocky Balboa, Michael Jackson, Bruce Lee osv. Du har også mulighed for at starte karriere med alle de tilgængelige boksere i spillet.

Legacy Mode er blevet en smule mere detaljeret end karrieredelen i det sidste spil og der er åbnet op for flere former for træning, dog uden at overvælde med nye funktioner. Du har en kalender hvor du planlægger dine næste kampe i forsøget på at komme op at rangstigen for til sidst at blive champion. I starten møder du selvfølgelig de dårligst rangerede boksere, men efterhånden som din karriere skrider fremad får du mulighed for at udfordre bedre boksere. For hver kamp du vinder åbnes der nye unlockables, såsom nye handsker, shorts, støvler mm.
Der er forskellige challenges i Legacy Mode kaldet Legacy Goals, som afgører hvad omverdenen mener om dig som bokser. Man starter som Bum og har mulighed for at kæmpe sig op til Greatest Of All Time. Der er en lang række krav som er afgørende for hvilken titel du efter din karriere vil blive husket som.
Efter man har spillet de første 20 kampe, sidder man desværre med samme følelse som i 3'eren og blot venter på man har opnået alle disse krav så man kan trække sig tilbage som den ubestridte mester.

FNR42

Styringen er delvist den samme som i 3'eren. Dog er der lukket for muligheden for udelukkende at kæmpe med knapperne. Dette har EA dog lovet vil vende tilbage i en senere patch, da mange har brokket sig over dette. Kampene styres og vindes derfor næsten udelukkende ved brug af analogerne, hvilket i første omgang har gjort at buttom mashere (red. n00bs) udelukkes fuldstændig. Dette er dog ikke et problem hvis man brugte denne styring i Round 3.
Noget der kan frustrere ved styringen er måden hvorpå man kommer op efter man er slået i gulvet. Dette gøres ved først at bruge den ene analog til at flytte den fra højre mod venstre, eller omvendt. Når dette er gjort skal den anden analog stick trykkes op, så din bokser rejser sig. Dette har givet anledning til en del frustration da undertegnende ind imellem havde svært ved at rejse sig efter 1. knockout. Dette er dog kun et spørgsmål om tilvænning, men der er ingen tvivl om systemet i Round 3 fungerede bedre.

Gameplayet er blevet hurtigere og det virker en anelse mere flydende. Desværre sidder man så også med en følelse af at mange af ens slag er ganske ligegyldige selvom de selvfølgelig har en effekt på staminabaren. Det mest effektive er counterslag, hvor man afviger et angreb for derefter at hugge som en slange med stor effekt..på staminabaren!. Selv ved disse slag sidder man desværre bare ikke med samme fede fornemmelse som i det gamle, når man virkelig fik sat et perfekt slag. Haymakerne som var det mest effektfulde i 3'eren virker heller ikke særlig kraftfuldt her og her sidder man også virkelig og savner "YES" effekten ved det perfekte slag. 
Man optjener points i runderne, som man efter runden kan bruge i ringside til at heale cuts, staminabar mm. Jo bedre du har bokset, desto mere kan de udrette ved ringside.

FNR41

Grafikken har fået en gevaldig forbedring men alligevel sidder man med en følelsen af det ikke nødvendigvis er blevet til det bedre. Det virker som om man har opnået denne forbedring blot ved at give farverne en meget kraftigere toning samt forbedret de grafiske omgivelser. Der er stadig slow motion gengivelser når man har lavet et KO, men af en eller anden grund har den europæiske version intet blod og derfor virker disse cut scenes ikke så effektfulde desværre. Man bliver ikke overvældet af grafikken, men til spillets forsvar skal det også siges at Fight Night: Round 3 havde utrolig flot grafik i forhold til hvornår det blev udgivet.
Lydsiden fortjener ikke yderligere kommentarer da den er som forventet. Der er kommentatorer, støj fra tilskuerne samt lydeffekter fra kampens hændelser.

Må indrømme at det samlede indtryk af Fight Night: Round 4 er en smule skuffende. EA har haft over 3 år til at udvikle spillet og syntes ikke det har rykket sig nok i forhold til 3'eren, hvilket er meget skuffende. Der er ingen tvivl om det er det bedste boksespil på markedet, men må indrømme at hvis man har spillet 3'eren føles dette faktisk som en tilbagegang. Noget der taler godt for 4'eren er det store antal nye licenser af boksere som gør det muligt at kæmpe kampe mellem nogle af de største inde for bokseverdenen. Hvis man ikke gider kæmpe online, har spillet desværre en meget kort levetid, men dog er spillet kanon underholdning hvis man har en kammerat på besøg til 1 vs. 1.

3/5

 

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# Cena 30/07-09 20:09
Der er også kommet en gratis DLC pakke som indeholder følgende:
- Olympisk Sugar Ray Leonard
- Sponsorerede turneringer
- New Tranings Gym
- Nye Gameplay Sliders
- Jordan Shorts
- Alle amerikanske støvler
- Alle amerikanske handsker
 
 
# Lasse Poulsen 30/07-09 20:13
Ja jeg er også noget skuffet. Var umiddelbart et af de spil jeg havde højest forventninger til i år, men det har skuffet mig fælt.

Som du skriver er wauw effekten helt væk når man får sat et hårdt slag ind. Det føles nærmest som om man står og prikker til modstanderen med en gren, kvist, kogt spaghetti etc. etc.

Styringen er kun blevet værre, og den sprøde kontrol som både 2'eren og 3'eren besad er slet ikke til stede - selv når man vælger det der skal ligne den gamle styring.

Skuffende skuffende skuffende.

UFC er IMO et langt bedre køb hvis man vil have en simulations fighter.

EA Fight Night Round 4 = FAIL
 
 
# positive 30/07-09 20:23
Er rørende enig i din anmeldelse... Jeg sidder med en flad følelse af Mike T er skiftet ud med Gummi Tarzan. En følelse af at mine slag ingen effekt har hvilket må betragtes som ret væsentligt for et boksespil... update update
 
 
# mORTEN 30/07-09 20:50
Øv hvor tarveligt! Surt for alle jer stakkels boksefans! Kom igen EA.
 
 
# Duxii 31/07-09 11:36
Far er ikke sur, far er skuffet
 
 
# Bada 2the Bing 31/07-09 20:16
Fuldstændig enig.

Mit første indtryk af spillet på The Experience, var ellers mega godt. Jeg syntes at der var god fart over spillet og grafikken så rigtig god ud. Men efter at have spillet et par runder, så havde jeg lyst til at slå mig selv i ansigtet bare for at få noget spænding :shock:

Selv en ren uppercut på kæben af selveste Mike Tyson rykkede slet ikke på modstanderen og der blev bare mashet videre :sick: