| Anmeldelse: Front Mission Evolved | |
|
 New York er i chok, verden er ikke så tryg som før. Den eneste måde at forsvare sig på, er at hoppe ind i sin Wanzer og skyde alt og alle - Velkommen til Front Mission Evolved fra Double Helix Games! Square Enix prøver at få sin populære serie til at appelere til det vestlige publikum, er det lykkedes eller skulle det bare været blevet ved minderne om seriens rødder. Front Mission serien har sin oprindelse tilbage til den gamle Playstation og dengang havde serien fokus på taktiske rollespil, men nu skal vesten have serien tilbage i en lidt mere brugervenlig udgave for det shooter glade folk. Det seneste udspil i serien er blevet til en third person shooter uden taktik, men i stedet med fokus på store eksplosioner og mulighed for selv at designe sin Wanzer. Historien i Front Mission Evolved omhandler en ingeniør, Dylan Ramsey, der producerer de førnævnte Wanzer mechs. Han vil selv ud i krigen mod de onde magter der prøver at nå rummet i et nyt rumkapløb om at være først til at nå de endnu ubemandede egne af universet. Et terroristangreb rammer New York og det er så op til dig at være en del af kampen for at redde jorden, ikke meget ulig den virkelige kolde krig.  Det meste af spillet foregår med dig bag roret i de store Wanzer mechs. Du har selv mulighed for at customise dem og bestemme alt fra farver til armor og hvilke våben og perks der er på dem. Man har 4 angreb til rådighed, men man kan ikke bare sætte ting på sin mech uden at tænke sig om. Selve customisationen var det mest betagende ved spillet, da der både skal tænkes på vægt og styrke, samt hvilke våben man ønsker. Man kan sågar selv bestemme sin camouflage og farven på denne. Disse ting kan du bestemme imellem hver mission og der er nok nogle timers sjov gemt til folk der elsker at rode med sin karakter til den er perfekt. Selve gameplayet, der så følger med din Wanzer, er knap så ophidsende. Du har som sagt fire våben per loadout, samt en booster der får dig hurtigt frem og lidt jetpack aktion er der også, til at komme igennem landskabet. Banerne er godt varieret men du bruger meget tid på transport. Der er rig variation i banerne, men da gameplayet bare ikke kan levere en særlig spændende oplevelse, keder man sig hurtigt. Der er mange typer våben at vælge imellem til sin Wanzer, men jeg endte bare med at skyde raketter af sted for at være sikker på, der skete noget med fjenden.  Boss kampene i spillet er heller ikke så spændende, om end bosserne er store og flotte. Du er nærmest altid i en arena og skyder løs på bossen i evigheder uden effekt. Dog skal du ikke være nervøs for at mangle skud, for lige præcis ved bosserne regenerer de konstant. Det værste ved spillet er dog de steder hvor man går til fods og skyder løs. Det er virkelig ikke ret spændende at skyde som normal fodsoldat, når man lige har skudt raketter af sted i en stor mech suit. Online delen er mere hektisk og spændene og rummer rig mulighed for at bruge sine timer i venners lag. Der er både taktiske gamemodes og deathmatch og det hele foregår i Wanzer mechs. Der er indbygget et leveling system i onlinedelen og hvis du har tænkt dig at komme i det højeste level, så kan du godt forberede dig på at tilbringe mange timer online. Selve kampene kan spilles for helt op til otte spillere i de fire gamemodes og det føles godt at skyde andre mennesker i stedet for bare at dræbe de endeløse horder i singleplayer.  Spillet er på ingen måde grimt men det føles bare heller ikke poleret nok. Den grafiske stil er fed, men menneskene ser bare forkerte ud i cutscenes. Disse er i det hele taget lidt for tamme og de følelser udviklerne prøver at skabe bliver ødelagt af et kedeligt stemmeskuespil og en kedelig præsentation af miljøet. Jeg spillede det selv med maksimal grafisk opsætning på min PC og oplevede ikke rigtig nogle problemer med ydelsen. Spillet kørte flydende for det meste og kun et par eksplosioner ødelagde frameraten. Singleplayer delen rummer ikke de store overraskelser og der er ting at samle i hver eneste bane, der er ikke rigtig nogen god grund til at gøre det. Det giver lidt ekstra penge til din Wanzer, så du kan købe mere udstyr til den, men det var ikke så vigtigt jeg gad lede i hver en krog. Spillet er overstået på en seks timer og så gider man nok heller ikke spille det igen. Multiplayer delen er nok den der rummer mest at komme efter med, med det gode leveling system og gamemodesene, men der er så mange bedre bud på markedet, at det nok ikke er lang tid man tilbringer der heller, desværre. Alt i alt er Front Mission Evolved ikke nogen ophidsende oplevelse, med mindre du er tilhænger af store robotter og synes det er sejt at lege påklædningsdukke. En ganske middelmådig titel, der drukner i markedet af alt for mange spil på samme tid, som er bedre underholdning for dine penge. Spil du hellere et ældre Mechwarrior spil i stedet og spring den her over, for det er bare en middelmådig udgivelse, der skulle have haft et par timer mere i ovnen.
|
Kommentarer: