I denne verden findes der en stor gruppe mennesker, der kender til Harry Potter og hans bedrifter på og omkring Hogwarts. Hvis du spurgte dem, ville de sikkert kunne genfortælle historierne bedre end Harry selv. EA hører tydeligvis ikke til den gruppe. Jeg er selv blødende Harry Potter fan, så da jeg fik chancen for at rende omkring på Hogwarts som det passede mig, lød det næsten for godt til at være sandt.

EA har i Harry Potter and the Halfblood Prince skabt et Hogwarts der måske afviger en anelse fra det vi kender; ved det at det er halvt så stort. 
Både slottet og de udendørs områder virker store og frie til at starte med, indtil man har brugt 20 min og fundet ud af at kun de absolut nødvendige ting fra filmen er taget med. Der er intet room of requirements, the great hall er knap så great og der er ikke rigtig mulighed for at udforske områderne udenfor. Jeg bliver ihvertfald efterladt med en tom følelse af at de har taget Hogwarts, pillet alt der ikke er vist i den nye film ud, og så taget det resterende og skrumpet det ind til lige lidt over halv størrelse.

Ligesom de fleste andre spil har også dette en main storyline man følger og denne er (til ingens overraskelse) den samme som man følger i både bog og film. EA har dog skøjtet meget let og hurtigt over det meste af historien, og det hele føles lidt rushed, hvilket er en skam når nu det er en af seriens absolut bedste bøger vi har gang i her.
Hvis ikke man lige gider køre videre i hovedhistorien, kan man, ved at snakke med løvestatuer, få en slags sidequests. Disse er dog ligeså trivielle i længden som de 3 minigames spillet har at byde på, da det i princippet er den samme opgave du løser igen og igen. 
Er man hverken i humør til at redde verden eller hjælpe sine medstuderende til at få bedre karakterer kan man tage sig til en af 3 ting i en af tre klubber; Potionsclub, Duellingclub eller Flyingclub:

Potions minigamet er nemt at gå til, men tager et par forsøg at mestre. Det gælder om at hælde de rette ingredienser i sin gryde i de rette mængder, på tid. Det foregår i 1st person og er bestemt noget af det sjoveste i hele spillet. Desværre har man hurtigt klaret samtlige potions til topkarakter og så går der ikke lang tid før selv de mere komplekse kreationer er kedelige at gå til.

Flyveklubben er en af de mest skuffende oplevelser jeg har haft på spilfronten i lang tid. Her har man taget en så voldsom og brutal sport som Quidditch og reduceret den til en pinefuld omgang through the hoops. Du bliver sat på din kost og spillet sørger herfra selv for at bestemme din rute rundt på banen, mens du jagter lynet. Din eneste og "fornemmeste" opgave bliver så at styre efter ringe for at få mere tid, og undgå de samme forhindringer igen og igen.   

Duellerne er den eneste reelle action man finder i spillet. Hvad enten det er i storyline eller om man stiller op til dueller i duelklubben. Du styrer slagets gang ved at fremmane forskellige besværgelser med Left og Right stick. Man kan uden videre effort få højeste ranking i klubben, men vil man score topkarakterer skal man bruge taktiske besværgelser og slå til på de rigtige tidspunkter. Det virker, men det bliver ligesom resten, hurtigt trivielt når man har tævet de første modstandere.

De collectibles man kan samle i spillet er lette nok at få men kræver dog lidt tid. Der er tale om Hogwarts våbenskjold. De er gemt forskellige steder på skolen og nogle kræver mere omtanke at få end andre. Derudover kan man samle minicrests som giver en et stort crest hver gang man har samlet nok.

Som en af de få positive ting jeg har at sige er det blevet gjort væsentligt nemmere at finde rundt på Hogwarts. Man kan til enhver tid kalde på sit hus-spøgelse Nearly headless Nick, og han vil så vise en den hurtigste vej til det sted man søger.

Når man render rundt på Hogwarts føles det ensomt. Man bliver mødt af "Hey Harry" allevegne og "Get away Potter" af de fleste Slytherin elever, men der er ingen af dem man kender. Hverken lærere eller de personer vi kender fra bøger og film er at finde nogen steder på Hogwarts før de spiller en rolle i den storyline man følger, hvorefter de så forsvinder sporløst igen.

Da udgivelsen af filmen blev skubbet et år blev spillet skubbet med, men EA ser ikke ud til at have kigget meget på tingene i det ekstra år de fik. Grafikken ligner den samme fra de foregående spil, ikke værre, men bestemt ikke bedre og Dumbledore kan snakke uden at bevæge munden... overhovedet.
Lydsiden af spillet varierer i kvalitet. Stemningen sættes af samme slags musik som vi kender fra filmene og det er, som altid, genialt. Dog lader voiceactingen meget tilbage at ønske. Det virker som om man har taget filmen og klippet dele af replikkerne ud og sat mærkelige små brudstykker ind i de cutscenes der er, og det er sgu ærgeligt når det er så fed en historie der skal fortælles.

Af positive ting vil jeg lige nævne at der er absolut ingen loading tid så ens gameplay føles flydende og frit. Desværre er der bare ikke så meget at bruge den frihed på.

Selvom jeg er utilfreds med mange ting må jeg også erkende at jeg havde det sjovt da jeg startede spillet. Og selvom jeg blev kræsen og krævende efter den første time, så er jeg vel også en anelse ældre end målgruppen. Så hvis du er mellem 7 og 10 eller bare ikke har de store krav, så er det her måske spillet for dig.

2/5