| Anmeldelse: Just Cause 2 | |
|
|
Forestil dig, at du står på en militærbase under kraftig beskydning fra en kamphelikopter - hvad gør du? I Just Cause 2 skyder du din grappling hook op på helikopteren og flyver op til den, skyder co-pilot og smider piloten ud af siden, bomber militærbasen i småstykker, mens du undgår anti air missiler for til sidst at kaste dig ud i frit fald og lande blødt i junglen med faldskærmen slået ud. Hvis du med andre ord er til hæsblæsende action, så er du til Just Cause 2. I Just Cause 2 indtager du rollen som protagonisten Rico Rodriguez, en topagent, der arbejder for en organisation med det sigende navn - The Agency. Din opgave er at finde en agent, som tilsyneladende er gået over til fjenden. Han befinder sig et sted på paradisøen Panau, som breder sig ud over mere end 650 kvadratkilometer. Samtidig kan man jo ligeså godt skabe komplet kaos og vælte den siddende diktator Pandak "Baby" Panay af magten. Og der er altså knald på hele vejen igennem Just Cause 2, for mens historien udvikler sig har du hele øen som din legeplads og aldrig før har det været så sjovt at bruge tiden i et sandkassespil.Just Cause 2 trækker som sin forgænger sine helt klare referencer til spilserier som GTA og Saint's Row. Men det er helt okay for Just Cause 2 er stadig sin helt egen og er måske endda bedre end sine forbilleder. Det er de svenske udviklere Avalanche Studios, der endnu en gang står bag spillet og de har på magisk vis taget det bedste fra forgængeren med og skåret de mindre gode dele fra, så Just Cause 2 denne gang er et spil af meget højere kvalitet.
Du får adgang til missioner i hovedhistorien ved at skabe kaos. Dette kan gøres på flere måder. Alt med regeringens symbol på, en hvid stjerne, kan ødelægges til gengæld for kaospoint. Derudover kan du slutte dig til en eller flere af de tre seperatistorganisationer og hjælpe dem med at gøre livet surt for den diktatoriske Baby Panay ved at udføre faction- eller stronghold takeover missioner. Faction missioner er forskellige former for småmissioner, som varierer meget fra gang til gang, mens stronghold takeover som navnet indikerer, handler om at overtage en militærbase eller lignende, hvilket øger den aktuelle seperatistorganisations indflydelsesområde. Missionerne er generelt udfordrende og sjove, men stronghold takeovers er desværre alt for ensformige. Just Cause 2 handler dog ikke kun om at følge historien, men ligeså meget om at rende rundt og skabe kaos på alle tænkelige måder. Dine to hovedværktøjer i jagten på kaospoint er din grappling hook, som kan skydes på stort set alting, hvor du derefter bliver trukket derhen. Det er simpelthen bare sjovt at rende rundt og på bedste Spider-Man vis svinge sig fra biler, bygninger og alt hvad hjertet begærer. Derudover kan du til hver en tid slå Rico's faldskærm ud og tage det værste af et frit fald fra eksempelvis en flyver, du lige har kapret eller nogle af de smukke snebelagte bjerge, der rejser sig op igennem skytaget på Panau. Alt i alt er det fantastisk underholdende at lege i Just Cause 2's sandkasse og med grappling hook og faldskærm som skovl og spand har Avalanche Studios sørget for, at du ikke vil hjem når du skal hentes. Men, men, men det hele er ikke fryd og gammen. Som tiden går, bliver det mere og mere tydeligt, hvor papirtynd historien er og man bliver lidt træt af, at missionerne ligner hinanden hos de forskellige seperatistbevægelser.
Ser man på det grafiske er Just Cause 2 i en liga for sig selv og øen Panau er noget af det flotteste jeg længe har set, så længe man hænger i sin faldskærm og kan nyde udsigten. Desværre savner jeg noget i detaljegraden, når du så befinder dig på øen og pumper dig igennem de hæsblæsende action sekvenser. Desuden er nat/dag rytmen ganske frustrerende, da det er utrolig svært at se, hvad men egentlig foretager sig, når det er mørkt. Et eksempel på en god idé, der ganske enkelt er dårligt udført. Lydsiden er ganske fin, hvad angår musikken, mens jeg er decideret skuffet over lydeffekterne, her tænker jeg særligt på våbnenes lyd. Til gengæld er stemmeskuespillet spot on, hvis man er til cheesy one liners og overkarikede helte og skurke. Følelsen af at være med i en b-film er stærk og det er sådan det skal være. Just Cause 2 er et enormt spil og holdbarheden i det er næsten uendelig. Hovedhistorien går kun sin gang, hvis du vælger at følge denne ellers kan du få mange timer til at gå med at udforske Panau og skabe kaos på nye kreative måder. Men du kommer ikke til at spille Just Cause 2 i flere dage i træk, da det helt klart er bedst at spille af kortere sessions, fordi det hele godt kan blive lidt for meget af det gode på en gang. Samtidig vil jeg nok finde det her spil frem i ny og næ mange gange fremover, når hjernen bare skal slås fra og det er sikkert stadig sjovt til næste år.
Just Cause 2 er samlet set ligesom en god actionfilm. Du er godt underholdt mens det varer, men det er ikke noget du vil huske lang tid efter. Men det er okay, for det prøver heller ikke på mere. De småfejl, der jo desværre er, ødelægger på ingen måde oplevelsen. Just Cause 2 er sikkert ikke bedre end mange af de store titler, der netop er kommet på markedet, men det er helt sikkert sjovere. Så har du brug for et uforpligtende actiontrip, som i bogstaveligste forstand giver dig frie tøjler, så er Just Cause 2 noget for dig.
|






Kommentarer:
Fe' anmeldelse! Det er også et af de få singleplayerspil hvor man kan være flere om at sidde og spille og have det sjovt med alligevel.
Jeg er normalt slet ikke til den slags spil, men bliver da nød til at prøve det her snart.
Hehe så er jeg med
Og der er en masse sjove eastereggs, f.eks øen fra "Lost", den er i øverste venstre hjørne af kortet. Prøv at tage et fly og flyv indover øen...