Endnu en gang slår superheltene fra marveluniverset sig sammen for at bekæmpe de værste skurke på deres vej. Men der opstår splid på holdet og borgerkrigen er løs i superhelteland, så det er ikke kun skurkene, der skal tæves løs på i denne omgang.

Marvel: Ultimate Alliance 2 begynder i landet Latveria, hvor man kastes direkte ned i skoene på Iron Man, Captain America, Wolverine og Spiderman. Tonsvis af fjender angriber fra alle sider. Det handler om at samarbejde for at overleve. Man kan med det samme genkende lugten af klassisk superheltespil, mens man kaster med spindelvæv og flænser ens fjender op med Wolverines kløer. Stemningen er lagt og det er på tide at få ryddet op i de ondes rækker.

Da jeg satte disken til Marvel: Ultimate Alliance 2 i maskinen, havde jeg ikke prøvet etteren, så det var med fuldstændigt åbent sind, at jeg gik igang med at spille. Den første bane fungerer som en tutorial og jeg fik hurtigt styr på Spidey og co. Man kontrollerer et hold på fire superhelte. Det er muligt at skifte frit ud med de resterende karakterer, som er til rådighed så ens team er optimalt. Gameplaymæssigt er vi tilbage i den klassiske beat'em up, hvor man smadrer en 20-30 fjender i minuttet og skal klare en bossfight i slutningen af hver bane. Superheltene har fire unikke powers, som låses op undervejs i spillet og giver flere angrebsmuligheder, hvilket er nødvendigt da fjenderne selvfølgelig bliver stærkere og stærkere. Desuden kan to helte sammen lave et fusion attack som er et kraftfuldt angreb, der enten fungerer som guided, clearing eller target. Hver kombination af to helte giver et nyt fusionangreb og med 24 spilbare karakterer, er der masser at tage fat på.

Efter et par timers spil går man desværre hen og keder sig lidt. Gameplayet er meget repetitivt og varierer, efter min mening, ikke nok. Man finder meget hurtigt ud af hvilke angreb, der er de bedste og spammer dem ud over sine alt for svage fjender. Det hele handler lidt for meget om at løbe hen til et rum, smadre et par bølger af fjender og trykke på en knap, der åbner en dør til et rum med en ny omgang hjælpeløse fjender, klare dem og trykke på en knap... und so weiter. Set i det lys hjælper det heller ikke at banerne er ekstremt lineære og der er på ingen måde nogen frihed til at bevæge sig rundt i den ellers flotte verden. Fusion attacks giver dog en god underholdningsværdi da de både er effektive og fede at se på. Lysten til at udføre det næste fusion attack får en til lige at nappe en bane til. Derudover er historien udemærket og man bliver hængende for at få alle detaljerne med omkring borgerkrigen mellem superheltene og den truende undergang af hele verden. Man vælger selv om man vil kæmpe for Iron Man eller Captain America, hvilket gør at spillet godt kan tåle mere end én gennemspilning.

Udover main story er der 10 simulator missioner og mulighed for online co-op, hvor især det sidstnævnte fungerer rigtig godt. AI'en er generelt ringe og det er derfor en befrielse at spille på hold med andet end NPC's. Desværre er sværhedsgraden alt for lav. Jeg døde første gang i tredje akt på Super Heroic, hvilket svarer til hard og det blev ikke til meget mere end to deaths mere. På legendary åbnes der lidt mere op for modstanden men det bliver det ikke sjovere af, fordi fjenderne ikke ændrer adfærd men bare får mere liv. Grafisk klarer Marvel: Ultimate Alliance 2 sig udemærket, det samme gælder på  lydsiden. Der er dog ikke tale om en revolution, men det lever pænt op til standarden for denne generations spil.

Alt i alt er Marvel: Ultimate Alliance 2 et udemærket spil, der bestemt henvender sig mest til fans af marveluniverset. Historien og karakterernes charme trækker oplevelsen op på godkendt. Er man derimod på udkig efter udfordrende gameplay og leveldesign, skal man kigge helt andre steder.

3/5