Hvis man siger Need for Speed må man også sige Hot Pursuit. En del af serien som foruden Underground, vel nok må anses som den mest populære undertitel i hele seriens, efterhånden lange historie. Det er derfor også noget af en kradsbørstig opgave som Criterion Games er blev sat på, med at genoplive den sande politi mod racerbølle effekt. Firmaet har på papirene alle odds med sig for at skabe en succes, senest med deres enormt populære og kvalitetsholdige Burnout Paradise, men kan de levere når det gælder om andet end "bare" at krølle stakkels sportsvogne sammen?

Det står klart fra det øjeblik at du smider Need for Speed: Hot Pursuit i maskinen, at det her handler om racing uden for meget fikumdik og udenom snak. Efter en gennemgang af spillets menuer og funktioner, bliver du smidt direkte i det varme sæde, og ud i byen Seacrests mange kvadratkilometer. Spillets karrieredel består rent faktisk af to sideløbende karriere, den ene som hovedløs bandit, og den anden som Anna Pihl meets Hollywood. Målet for dem begge er at stige til tops på hver deres rangliste, som hver især består af 25 pladser. Dette gøres ganske simpelt ved at optjene "bounty" som samtidig er Hot Pursuits pointsystem. Disse point optjenes selvfølgelig ved at vinde løb, anholde gaderæsere, og ved at udvise køretekniske finesser. Men det er samtiig antallet af samme, som låser op for de mange biler i de to karrierer.

Du kan godt glemme stort set alt hvad du kan huske fra de to originale Hot Pursuit titler, for foruden politiets tilstedeværelse så er alt andet stort set forandret, og der hersker på intet tidspunkt tvivl om at det er Criterion som står bag. Det niver desværre lidt i mit trofaste Need for Speed hjerte som har være med siden High Stakes, at der er ændret så meget ved spillets føling og styring som der er tilfældet. Skal jeg være rigtig hård i spyttet, så vil næsten kalde det misvisende at kalde det Hot Pursuit, især da EA havde lovet en genoplivning af den gode gamle Hot Pursuit opskrift.

Men hvad er Need for Speed: Hot Pursuit så nu, spørger du nok. I lange træk er NFS: Hot Pursuit, Burnout med billicenser og politi. Styringen består af tre knapper: acceleration, håndbremse, og boost. Der er ikke så meget at tænke over. Det handler blot om at holde tungen lige i munden, og vigtigst af alt, være ét skridt foran vejen forløb. Når politiet blander sig, ryger der lige pludselig flere bolde i luften. Som racer skal du selvfølgelig gøre alt hvad du kan for at undvige odensmagten. Det gøres ved hjælp af sublime køreegenskaber, og en håndfuld hjælpemidler, bestående af sømmåtter, EMP (Electromagnetic Pulse), en Jammer, og et skud højeksplosivt turboboost som får enhver Fast and Furious film til at ligne en søndagstur i den grønne.

Politiet har næsten de samme redskaber at arbejde med, bortset fra at turbo er skiftet ud med en helikopter, og Jammer er erstatet af Roadblocks (vejafspærringer). Hver af disse hjælpemidler kommer i begrænset antal i hvert løb, og det handler om at bruge dem på de rigtige tidspunkter. Det nytter for eksempel ikke noget at anvende en vejafspærring på en bred vej, eller at tilkalde en helikopter lige før en tunnel. Det handler igen om at være forud for vejens forløb, og ikke mindst kende de forskellige områder og veje. Det kommer selvfølgelig efterhånden som man får kørt nogle løb, men muligheden for frit at udforske Seacrest er også tilgængelig i spillets free-roam del. Desværre er der ikke noget at foretage sig her, og du kan ikke engang fremprovokere politiet, så det ender mest af alt som en yderst flad fornemmelse, som blot er smidt ind fordi at mange godt kan lide muligheden.

Foruden en fyldig og varierende karrieredel, så er Hot Pursuits helt store force spillets multiplayerdel. Op til 8 spillere, kan sammen gøre gaderne usikre i enten en ganske almindelig omgang alle mod alle ræs, eller i 4v4 cops 'n robbers, hvor sidstnævnte kan udløse en gedin omgang underholdende timer, i særdeleshed hvis man formår at samle en gruppe af 8 venner.

Et nyt system som EA satser stort på ved også at indføre i deres kommende Shift 2: Unleashed, er det såkaldte Autolog. Det fungerer som et socialtnetværk, som genkender alle dine ræs, registrerer dine tider, og deler dine milepæle med dine venner. Autolog er et rigtig lækkert og intuitivt system, som automatisk sender nye rekorder og udfordringer til din omgangskreds, og hvor du med lethed kan dele dine billeder og statistikker med resten af verden. Du bliver kort sagt social i Need for Speed, uden selv at arbejde for det. En meget vigtig info er dog, at hvis man vil nyde godt af Hot Pursuits multiplayerdel, så skal man registrere sit onlinepass som medfølger ved hvert eksemplar af spillet. Det betyder dog, at hvis du i fremtiden køber spillet brugt, skal være opmærksom på dette, da du ellers selv skal punge ud for et Onlinpass.

Grafisk ligger Hot Pursuit solidt i den høje ende af hierakiet. De mange billicenser kommer virkelig til sin ret både billede og lydmæssigt, og jeg er dybt imponeret over at EA har kunne få licencer til så sjældne biler som Aston Martin 77 One, og så endda få lov til at ødelægge dem i så høj grad som det er muligt. Alle spillets flotte kvadratkilometer bliver piftet op med et solidt soundtrack som rummer alt fra house, hip-hop, rock, og det er store navne indenfor branchen der ligger lyd til. Noget så simpelt som det røde og blå lys fra politibilerne kan ses på bagenden af ens bil når de kommer tæt nok på, og tunneler og grotter lyser op som en lørdag aften i København.

Need for Speed: Hot Pursuit anno 2010 er som jeg flere gange har nævnt, ikke det samme Hot Pursuit som tilbage i 90'erne. Nogle vil kunne lide det mere end andre, med dets adrenalinpumpede gameplay, og det er bestemt også godt for det der er, det skal bare sammenlignes med titler som Split Second: Velocity, Blur, og Burnout. Jeg må dog udtrykke et stort men, for jeg blev ærligt talt en kende skuffet, da EA jo rent faktisk havde lovet en genopførsel af de originale Hot Pursuit titler, men det er bare desværre ikke tilfældet. Det er nok bare mig som lige skal sunde mig over at jeg savner de gamle spil, for der skal ikke herske den mindste tvivl om, at Hot Pursuit er et rigtig godt spil, det er bare noget helt andet end hvad vi er vant til fra Need for Speed.