Need For Speed har fået en total overhaling, og med Shift siger vi farvel til gaderæs og goddag til EA’s bud på hvordan et simulationsspil skal leveres. Er der tale om en geni-streg eller makværk?

Når spillet starter op, bliver al tvivl om stilen fejet til side: Du bliver smidt i en racerbil og skal køre et test-runde på den lukkede racerbane, for at finde ud af hvor god eller ringe du er bag det virtuelle rat. Det fungerer rigtig godt, og efter runden er du klar til at gå i krig med karrieredelen.

Grafikken spiller bare. Det er noget af det flotteste vi har set i et racerspil, og der er en rigtig god følelse af fart, når du ræser ned af langsiden. AI’en er noget som kan ødelægge en god racer-oplevelse, men EA har formået at lave en computermodstander som føles intelligent!

Da jeg skulle købe min første bil i Shift, så scrollede jeg hurtigt igennem udvalget af biler for at se hvad jeg kunne se frem til, i de højere tiers. Udvalget var skuffende 60 biler og flere af de store mærker manglede. Hvem laver et bilspil af denne type uden at have bare én Ferrari med? Ingen TVR, ingen Jaguar og nævnte jeg at de ikke havde en eneste Ferrari med?!

Kvalitet frem for kvantitet, som en vis mand engang sagde. Desværre viser det sig også at selve kvaliteten af bilerne er overraskende ringe. Flere af bilerne føles meget underlige at køre, og fysikken er helt gal på nogle af dem. Et pragteksemplar er min Tier 3 bil: Lamborghini Murcielago. Den suverænt hurtigste bil i klassen, og fuldt opgraderet kunne modstanderne slet ikke følge med. For at gøre livet værre for mine modstandere, så var Lamborghini’en så aerodynamisk at jeg simpelthen bare kunne køre under mine modstandere som en anden sneplov! Så når jeg ikke lå forrest og vi nærmede os et sving, så kørte jeg bare op i røven på bilen foran mig og han slog saltomortaler mens at jeg kørte ufortrødent videre…

Springet fra det gamle Need For Speed til Shift virker til at være alt for stor en mundfuld for EA. Der er en masse gode idéer, men de har slet ikke formået at skabe en rød tråd i spillet eller en sammenhæng mellem de forskellige features. I Shift bliver du kategoriseret ud fra om du kører ”rent” eller du hamrer ind i modstandere. De kalder det for Precision og Aggresive. Jeg kører selv som Johnny Dødskørsel når jeg sætter mig bag rattet, og alle andre biler på banen er mine fjender som bliver kørt af banen, ligeså snart at jeg får chancen. Alligevel har jeg langt flere Precision points end Aggresion points, og jeg har det fine Precision badge, selvom at alle mine modstandere nok ikke er helt enige i den kategorisering. Hvorfor lave et rang-system når det virker så ringe? Super fin idé på papiret, men udførelsen er til 03.

EA er gode til at give dig muligheden for at prøve andre biler, end den bil der lige står i din garage. –måske endda for gode: Jeg havde aldrig rigtig et personligt forhold til de biler jeg kørte i, og der var aldrig en bil som var min bil. Du bliver inviteret til Invitational Races, hvor du får mulighed for at køre i supercars der ligger over dit tier. Dét virker rigtig fedt, og du får en smagsprøve for hvad der er i vente. Men samtidig så er der tonsvis af Manufacturer Races, hvor du bliver tvunget i en bestemt bil og alle dine modstandere kører i præcist samme bil. Utroligt kedeligt, hvis du spørger mig.

Det er næppe sidste gang vi ser Shift, og vi må håbe at EA formår at skabe en bedre helheds-følelse i det næste spil, og fokuserer på at få alle de mange features til at spille sammen på et højere plan, i stedet for at de bare er smidt ind i én stor pærevælling. En fed fart-fornemmelse er desværre ikke nok til at trække spillet op som en helhed og slet ikke med de usandsynligt lange loadtider der i imellem hvert løb:

2/5