| Anmeldelse: Portal 2 | |
|
 Det oprindelige Portal fra 2007 kom som et lyn fra en klar himmel, som en del af en bundle med The Orange Box og fik hurtigt kultstatus grundet fascinerende gameplay bygget op omkring leg med fysik og tyngdekraft, og ikke mindst på grund af en masse sort humor. GlaDOS vender tilbage i al sin løgnagtige, psykostiske, sarkastiske, sadistiske pragt. Spoiler - hun er Still Alive. I det oprindelige spil blev man ført igennem 19 testkamre bygget af GlaDOS - en AI der bedst kan beskrives som den uhellige kombination af HAL9000 og den mest psykostiske af dine eks-kærester. Formålet? "To get Science done." Selvom spillet var kort fangede det hurtigt den kollektive bevisthed af gamere verden over - Snart kunne man ikke besøge et website uden referencer til løgnagtige kager og slutsangen "Still Alive" spiller stadig i de fleste Gameres hoveder så snart ordene "This was a triumph" bliver ytret.  And there's no sense crying over every mistake/ You just keep on trying 'till you run out of cake/ And the science gets-AAARGH! Valve har altid været utroligt gode til at skabe karakterer og historier der bliver husket i lang tid og Portal 2 er ingen undtagelse. Chell vågner op i sin hyggelige celle i The Aperture Science Enrichment Center, men tingene er ikke som de plejer. Stasis kamret har åbenbart været tændt noget længere end var planen, og faciliteterne er ved at brase sammen om hovedet på en uden GlaDOS til at holde styr på det hele. Her bliver man også introduceret for ens nye ven, robotten Wheatley, som forklarer en at man måske har "en mild form for meget alvorlig hjerneskade" grundet den lange stasis søvn. Det ville være en skam at ødelægge for meget af historien for folk der endnu ikke har spillet det, men lad der ikke være nogen tvivl om at Valve, som sædvanlig, kan sit kram, og når det hele slutter kan man ikke lade være med at få et lille smil på læben. Grafisk er spillet hverken pænt eller grimt, bare ikke synderligt imponerende - indtil man husker at det kører på en opgraderet version af den, mildest talt, oldnordiske Source-Engine. Spillets grafiske look meget stiliseret og tilbyder denne gang meget større variation i udseendet, da man denne gang ikke bare bliver sendt fra testkammer til testkammer, men istedet render rundt bag kulisserne på det gigantiske underjordiske laboratorie, som er overgroet af ukrudt og ved at falde fra hinanden efter de mange år det har stået tomt. Uden at afsløre for meget kan jeg dog nævne at du kommer vidt omkring i dit andet forsøg på at slippe væk. Helheds indtrykket giver dog en hel specielt stemning da den middelmådige grafik bliver løftet højt af et afdæmpet men effektivt elektronisk soundtrack, og lydbidder fra de forskellige karakterer der tegner et billede at et satirisk univers fyldt til randen med sort humor.  Da spillet denne gang er en stand-alone udgivelse er det selvfølgelig også en del længere - omkring 8-10 timer vil det tage de fleste at komme igennem - alt efter hvor hurtigt man får regnet løsninger på gåderne ud. For det er jo det det hele handler om. Kreativitet med fysikkens love. Spillet starter blødt ud med simple gåder men bliver mere og mere kompliceret jo længere man kommer frem, og jo flere elementer der bliver introduceret. Pludselig har du ikke bare din portal gun og fysikkens love, men også lysbroer, tyngdekraft tunneler, væsker der kan skabe nye portal steder, væsker der får dig til at hoppe højere, væsker der accelerer din hastighed. Disse elementer bliver lige så stille introduceret i de første 2/3 af spillet, og når man til sidst sidder i endu et rum fyldt med platforme, vandhaner der sprøjter de førnævnte væsker, lysbroer, tyngdekraftgeneratorer, Deadly Lasers(tm) og kanontårne alle vegne, mens udgangen står 500m væk over et bundløst fald og griner af dig kan du ikke lade være med at tænke spiludviklerne er mindst lige så sadistiske som GlaDOS selv.  Men det er den følelse som har gjort Portal spillene til de hits de er. Man kan stå som en hjernetom huleboer og kigge på M.C. Eschers værste mareridt og føle sig komplet hjælpeløs i uendelig lang tid, før man til sidst får en Aha-oplevelse af den anden verden og undrer sig over hvorfor man overhovedet var i tvivl om løsningen. I de 8 timer det tog mig at komme igennem singleplayer delen har jeg aldrig følt mig skiftesvis så dum og så genial som når jeg nåede et skridt nærmere målet. Hvis man endelig skulle nævne noget negativt om selve spillet er det at det godt kan virke en smule ensformigt omkring midten af spillet, og hvis man marathon gamer det ud i en køre for første gang, kan frustrationerne over de mere komplicerede gåder godt være en kende større end hvis man spillede det over små bidder. Portal 2 er mildest talt alt hvad der kunne ønskes af en efterfølger. Større, mere kreativ og vigtigst af alt originalt. Der er selvfølgelig referencer til det første spil, men der er ingen blinken til kameraet om Kager eller tungen lige i munden referencer til de tusindvis af andre memes skabt af det første spil. Hvis du har brug for en pause fra at sende supersonisk bly igennem hovedet på ansigtløse fjender i Call of Killzone: Crysis Company 2 og istedet vil føle dig som et geni over en weekend er der ikke andet og sige end Køb spillet. \\\brr#¤2\\H-H-hvVvIs du k-kÖber spillEt er der kage#"""% \\\\¤%&/\\Dejlig nybagt kAgE\\@4 *
* Notits: Kage indeholder måske dødelige neurotoxiner - hvis du oplever kvalme og bløden fra endetarmen kontakt en Aperture Science medarbejder. .,-:;//;:=,
. :H@@@MM@M#H/.,+%;,
,/X+ +M@@M@MM%=,-%HMMM@X/,
-+@MM; $M@@MH+-,;XMMMM@MMMM@+-
;@M@@M- XM@X;. -+XXXXXHHH@M@M#@/.
,%MM@@MH ,@%= .---=-=:=,.
=@#@@@MX., -%HX$$%%%:;
=-./@M@M$ .;@MMMM@MM:
X@/ -$MM/ . +MM@@@M$
,@M@H: :@: . =X#@@@@-
,@@@MMX, . /H- ;@M@M=
.H@@@@M@+, %MM+..%#$.
/MMMM@MMH/. XM@MH; =;
/%+%$XHH@$= , .H@@@@MX,
.=--------. -%H.,@@@@@MX,
.%MM@@@HHHXX$$$%+- .:$MMX =M@@MM%.
=XMMM@MM@MM#H;,-+HMM@M+ /MMMX=
=%@M@M#@$-.=$@MM@@@M; %M%=
,:+$+-,/H#MMMMMMM@= =,
=++%%%%+/:-. |
Kommentarer:
Ja det burde være som en tutorial der var valgfri...
Savner de gode gamle dage hvor man havde to menupunkter ( Foruden options, exit osv. ) der hed "Start Game" eller noget i den retning og så "Tutorial" el. "Training". Så hvis man var helt ny til spillet eller lidt af en skovl, kunne man gå gennem denne tutorial mens folk der var sådan nogenlunde obs på hvordan man kigger op og ned kunne bare starte.
Nu er spillene og hele historien tæt bygget op omkring disse dødsyge trænings moduler.
Hehe ja, kom helt til at tænke på diverse RTS spil, de havde altid sådan et menu punkt :)
Dog synes jeg singleplayer desværre er alt for let.. Det tog mig ca. 5 timer (udfra steams tæller) at klare singleplayerdelen på trods af, at jeg nød og udforskede stemmeskuespillet og områderne..
Co-op delen er tilgengæld rigtig sjov og udfordrende
Men jeg kommer uden tvivl til at spille det igennem nogle gange! Stemmeskuespillet, humoren og hele konceptet er alt for godt til at lade det ligge, og så er der jo også achivements ;)
Eller også er du et autistisk geni.
Det tog mig godt og vel 8½ time at komme igennem ud i en køre, og der var kun to steder hvor jeg sad og bandede Valve og Gabe Newell langt ned i helvede i mere end 5 minutters tid.
Så - syv timer for første gangs spillere med unaturlig god kreativ tænkning måske?
(Sværhedsgraden var dog ikke så slem som forventet)