| Anmeldelse: Prince of Persia - The Forgotten Sands | |
|
 Jeg har spillet alle Prince of Persia spil siden The Sands of Time, og derfor var mine forventninger da også skyhøje, da ubisoft annoncerede at et nyt spil var på vej. Desværre endte jeg ikke i ekstase, men jeg blev ikke super skuffet heller, og nu skal i høre hvorfor. Da jeg læste at Ubisoft ville udgive endnu en titel i Prince of Persia serien, der blev jeg ærlig talt en smule lykkelig, for jeg har brugt et endeløst antal timer på de tidligere spil til PS2'eren, og nu ville der endelig komme et nyt. Og de havde endda valgt at ligge historien på det bedst tænkelige sted, nemlig 7 års perioden imellem The Sands of Time og Warrior Within. Det vil sige at vi muligvis kunne få en forklaring på, hvordan prinsen kunne gå fra en typisk prins, til en sortklædt emo-kriger. Desværre får vi ikke meget at vide i The Forgotten Sands om den gennemgående historie, ej heller finder man en eneste reference til de tidligere spil, derfor må man sætte sin tiltro til, at spillet i sig selv kan leve op til de skyhøje forventninger som serien har, rundt om i verden.  Hele historien starter med at vores prins vender hjem til en by under angreb. Hvor dette angreb kommer fra, eller hvorfor, beretter historien ikke om. Efter vi har løbet lidt rundt på nogle hustage og nedslagtet nogle fjendtlige soldater, finder vi vores bror Malik som leder forsvaret. Det går mildest talt skidt og han har set sig nødsaget til at løslade Kong Solomon’s hær, trods talrige advarsler om at hæren ikke kan styres. Hæren var aldrig Kong Solomon’s, men derimod en Ratash – en ond Djinn som afskyr mennesker og kun har død og ødelæggelse for øje. Nu får vi så æren af at stoppe ham. Undervejs møder vi Razzia. En kvindelig Djinn som tildeler dig nye evner vi ikke tidligere har set i Prince of Persia. Bl.a. evnen til at stoppe vand. Ikke fryse det eller stoppe tiden, men stoppe vandet. Denne evne er meget brugbar og sjov men da der pludselig er vand alle vegne, bliver det for nemt at se hvor man skal hen og den eneste udfordring man efterlades med, er udførslen deraf.  Vi skal for eksempel holde fryse-knappen inde, løbe op ad et vandfald, hoppe væk derfra, for derefter at give slip på knappen så vi hopper igennem vandet i det næste vandfald, og så holde knappen inde igen, så vi kan sætte af det på tredje vandfald i rækken. Det hele fungerer rigtig godt, men kan til tider efterlade spilleren en smule irriteret og forvirret i fingrene. Men det ændrer ikke på, at så snart man klarer de svære udfordringer, så føler man sig på toppen af verden. Spillet er også blevet baseret på en form for level-up system, hvor du får xp af at dræbe dine fjender som du så kan bruge til at opgradere og tilføje nye ting til dine evner. De nye evner som vi får lov til at lege lidt rundt med er bl.a. Fire, Stone Armor, Ice Blast og sidst men ikke mindst Wind. Styringen fungerer også rigtig godt, men kameraet kan dog til tider gøre det hele en smule forvirrende. Hele gameplayet synes at foregå en smule langsommere end de tidligere spil, dog uden at det er til gene på nogen måde.  Grafikken er rigtig fed men på ingen måde overvældende. Her er blot tale om en optimering af den gamle motor fra PS2'eren. Prinsen ligner heller ikke sig selv længere, men er blevet en smule mere rund i hovedet, og ligner mildest talt en som ikke aner hvad der foregår. Dialogen er desværre også en smule svag, og historien bliver aldrig rigtigt forklaret ordentligt, og diverse lydeffekter kan også drukne dialogen fuldstændig, så man i sidste ende bare sidder med sammenknebne øjne og prøver at høre hvad der bliver sagt. Jeg anbefaler at man slår undertekster til ude i menuen inden man går i gang med spillet, da det uheldigvis ikke kan lade sig gøre når man er gået i gang. Jeg frygter at spillet kun er blevet lavet, fordi at filmen nu også blev aktuel. Og det er mildest talt rigtig synd, fordi det hele virker lige en kende for trist og kedeligt fortalt, til at det kan være lavet med passion, som de gamle var det. Jeg siger på ingen måde at spillet er dårligt, men jeg synes godt at man de kunne have kælet en lille smule mere for detaljerne og den gamle historie, som jo i sidste ende var noget af det vigtigste i serien, og den som fik os til at sidde klistret til skærmen, time efter time i de foregående spil. Jeg var sådan set umådelig godt underholdt undervejs i spillet, på trods af diverse mangler her og der, og har man ingen forventninger eller den store baggrundsviden om de ældre spil og historien, så er det her spil en sand fornøjelse for den almene spilelsker. Prince of Persia: The Forgotten Sands blev desværre ikke den perle i en serie som jeg personligt synes er perfekt, men det indeholder gyldne øjeblikke, som jeg helt klart vil anbefale at man oplever.
|
Kommentarer:
Skal dog have spillet senere på året, selvom denne spilserie er en af dem i verden der kan drive mig mest til vanvid :)