| Anmeldelse: Pro Evolution Soccer 2011 | |
|
 Det er sikkert som amen i kirken, at hvert år byder på to fodboldspil. Vi har kigget på FIFA 11, som var ganske eminent, og nu går turen til Konami’s Pro Evolution Soccer 11. Pro Evolution serien er gået fra at være den foretrukne oplevelse til de, der sætter simulation i højsædet, til nu at være mere arcadepræget i forhold til konkurrenten FIFA. Dette ændres der ikke på i år, men der er dog igen massevis af skridt i den rigtige retning når det kommer til gameplay. Den vigtigste ændring er et nyt afleveringssystem, hvor afleveringerne i højere grad styres efter din kommando, og ikke automatisk finder en modtager efter at du har givet kommandoen. Dette gør det sværere at aflevere, men til gengæld har du også langt større muligheder for at ligge den helt perfekte sukkerbold, når man kombinerer det frie afleveringsspil med den nye styrkebar, som måler styrken på dine afleveringer. Herudover har Konami integreret en ny forsvars-intelligens, så forsvarsspillerne nu agerer meget mere afventende i forhold til angriberne, og ikke længere stormer frem mod bolden for at blive snydt gang efter gang, dette betyder at PES 2011 ikke får det tackling-efter-tackling-baserede gameplay som man til tider har oplevet i FIFA. Der skal simpelthen kæmpes mere for boldene og man kan ikke bare holde spurt og tackling knappen inde samtidigt for at vinde boldene.  Oplevelsen virker mere strømlinet på banen, og PES 2011 er både underholdende og har sine momenter af realisme, eksempelvis når spillerne pludseligt skifter tempo til et kontraangreb eller laver et indbygget løb. Desværre er seriens problem stadigvæk mærkbart; spillet er simpelthen for arcadepræget. PES 2011 har et underligt feel, spillerne føles mere fastlåste og kantede end FIFA hvilket mest af alt er bemærkelsesværdigt, under det føromtalte pasningsspil. Konami vil nemlig gerne have, at El Jogo Bonito, altså det smukke spil, er i fokus, og det sker så på bekostning af realismen. For nej hvor er det lækkert at smide en sukkerbold som giver et mål, men lige så skuffende er det at se i replay’en, at målet alene bliver muligt, fordi forsvarsspillerne nærmest trækker sig væk fra den aflevering du lægger. Det ændrer dog ikke på at der er mange gode elementer på grønsværen, og den positive oplevelse videreføres til spillets elementer, som ikke foregår på græsset. Der er genvalg til Champions League, som er gengivet i al sin pomp og pragt, lige fra den bombastiske introhymne til udseendet og designet på måltavler og menuer og som noget nyt er det Sydamerikanske svar på Champions League, Copa Libertores nu også med.  Der er ligeledes genvalg til Master League, som er PES-seriens svar på manager mode, og så kan man udfordre sin hjemmelavede spiller i Become a Legend. Master League kan nu tages med online, hvilket er særdeles positivt og giver tankereferencer til Football Manager serien, mens Become a Legend stadigvæk halter lidt efter. Det virker simpelthen ikke som om at PES 2011’s til tider statiske gameplay er designet til alene at styre én mand, og så kan det ærgre, at der ikke er mulighed for at styre hele holdet, men alene den enkelte spiller. Mulighederne i Become a Legend er til gengæld gode, og man kan styre alt fra kontraktforhandlinger til klubskifter. Mulighederne som manager er mastodontiske og her får man virkeligt tilfredsstillelse for den simulation, der til tider kan mangle på banen. Det er nemt at lære men svært at mestre og stort set alt fra enkelte træningspas til generelle kampstrategier kan ændres og redigeres med enkelte klik. Her går PES virkeligt FIFA på klingen, for tilgangen til manager delen er enkel og alligevel så utrolig dyb og kompleks.  Har man en designer gemt i maven kan man benytte Konami’s fortolkning af XP-points til at købe stadiondele og andre elementer. Disse kan man bruge til at designe sit eget stadion og her kan man finde timers morskab. For det er altså ikke alene traditionelle stadions man kan sammensætte, men hvad siger du til et stadion, hvor samtlige tilskuere er gamle kendinge fra Konami spil, og deres tilråb er lyde fra andre titler? Det er morsomt men ikke just realistisk. Licenser er et tilbagevendende problem i Pro Evolution Soccer-serien og 2011 er ingen undtagelse. Flere af de store klubber er repræsenteret, men specielt den engelske Premier League halter gevaldigt efter. Ja faktisk er det kun Manchester United og Tottenham der er repræsenteret med navn, logo og klubtrøje, mens alle klubber må tage til takke med navne som Merseyside Reds og London FC. Til gengæld er danske FC København med, så man har mulighed for at føre dem hele vejen til Champions League trofæet.  Teknisk har spillet fået sig et pænt løft. Animationerne følger PES-traditionen og er således en smule kantede og til tider virker disse mangelfulde. Grafikken er til gengæld fornem og selvom flere stadions ikke er gengivet korrekt, så fremstår mange af disse helt igennem fantastiske. Spiller- og banedesign er langt mere realistisk og ansigtsudtryk er også ved at nå et ganske højt niveau. Lydsiden er til gengæld ved at være noget anstrengende, præcis som konkurrenten FIFA, og dette skyldes udelukkende, at begge serier har holdt fast i de samme kommentatorer igennem en årrække. Lidt udskiftning på denne front ville bestemt ikke skade da de begynder at virke noget gentagende og monotone. PES 2011 fortsætter den fremgang som serien har haft, hvis man ser bort fra et par decideret rædderlige udgivelser i starten af denne konsolgeneration. Gameplayet er lettilgængeligt og underholdende, og man får tilfredsstillet sine behov for at smide om sig med lækre afleveringer. Managerdelen i Master League er dyb og det er lækkert at man nu kan tage oplevelsen fra Master League online som et supplement til de almindelige versus-kampe. Til gengæld halter PES 2011 med licenserne og lydsiden, og så føles gameplayet til tider lidt for stift og opsat til, at man forbinder PES 2011 med realistisk fodbold.
|
Kommentarer:
He he, ja der er et eller andet med de keepere i PES-serien. Kan ikke helt beslutte mig for om Konami bibeholder det for at være tro mod serien eller bare genere os :)
Helt enig - jeg synes samtidigt også godt at man kan argumentere for hvorvidt det er FIFA eller PES der er arcade, jeg tror jeg vil sætte det op sådan, at FIFA er arcade off-field mens PES er på banen.
Men igen, det er en helt igennem individuel tilgang, nogle vil med garanti synes det modsatte :)