Anmeldelse: Prototype
Skrevet af Casper Mathiasen    Onsdag, 17. juni 2009 16:45   

PrototypeLogo

Vores hovedperson Alex Mercer vågner op - men intet er som det plejer. Hans krop er blevet muteret og han har fået overnaturlige kræfter. Han har dog mistet hukommelsen og husker ikke hvordan. Udenfor hærger en kamp mellem en virus inficeret befolkning, samt en militær enhed som kæmper for at smitten ikke spreder sig. Scenariet udspiller sig i Manhattens gader med tusindvis af inficerede, civile og militærfolk. Kan du redde byen fra total ødelæggelse?

Prototype er 3. person sandkassespil hvor du frit bevæger dig rundt i New Yorks gader mens du konstant befinder dig i skudlinjen af enten de inficerede eller militæret i dit forsøg på at redde byen. Hvad enten du vælger at bevæge dig rundt til fods i gaderne eller ved at springe fra tag til tag på skyskraberne er du garanteret action fra start til slut.

Prototype_1

Historien om Alex's fortid bliver gennemlevet gennem 31 hovedmissioner som dog langt fra fortæller hele historien, men kun det overordnede forløb. Activision har til de interesserede derfor valgt at krydre spillet med muligheden for at opsøge flere af bagmændene bag alt dette påstyr og dermed få større indsigt i historiens forløb når din hukommelse langsomt genskabes. Udover dette er der over 100 side missioner som b.la. giver dig muligheder for at øve dig i at udnytte Alex's superkræfter og samtidig optjene XP points til opgraderinger af disse. Hvis man vælger at spille på normal kan jeg garantere at der minimum er 70+ timers underholdning hvis man vælger at gennemføre alle side-missioner samt at lede efter alle collectibles.

Styringen i spillet er intet mindre end genial. Man lærer fra starten af de helt basale styrings egenskaber, samt hvordan man benytter de forskellige superkræfter. Efterhånden som man får unlocket flere superkræfter, comboer og lignende introduceres man for hvordan man benytter sig af disse. Den vel nok bedste feature ved styringen er en feature man kan bruge når man skal fra A til B på kortet. Hvis man holder (RT,R2) inde når man bevæger i spillet sørger Alex selv for at komme udenom diverse forhindringer: Er der biler i vejen løber han over disse, er der en bygning i vejen løber han op eller hen af væggen. Dette kan kombineres med Alex's hurtighed, springkræft, samt andre kræfter hvilket faktisk gør det til ren fornøjelse af komme fra A til B som ellers nogle gange i disse sandkassespil kan være den rene dræber.
For lige kort at nævne en del af Alex repertoire kan han b. la. løbe fra biler, hoppe over små bygninger, svæve, løfter lastbiler, køre tank og flyve helikopter. Udover dette kan han også overtage andres identitet, udseende, hukommelse samt benytte deres egenskaber. Alex er altså den fulde pakke!
Jeg vil dog ikke gå nærmere i detaljer om andre kræfter Alex tilegner sig, da dette skal opleves af spilleren selv i takt med historiens fremskridt.
Sommetider kan man føle Alex er en smule overpowered, men bedst som du læner dig tilbage og forventer at næste mission bliver en walkover, kommer der en twist i historien som igen kræver du må ud på kanten af sofaen med controlleren i dine svedige hænder.

Prototype_2

Grafik og lyd er flot og veludført uden dog at skille sig bemærkelsesværdigt ud fra mængden af andre sandkassespil på markedet. Omgivelserne starter med at være grønne og naturlige, men hele byen begynder hastigt at skifte til en mere dyster og uhyggelig kulisse efterhånden som de inficerede overtager større dele af byen. Der er ikke de mindste tegn på framedrops og der forekommer kun loadingtider når man påbegynder en mission. Dette giver et dejligt flydende gameplay for folk der elsker at free-roame og ikke nødvendigvis ønsker at gennemføre storyline med det samme.
Dialogerne i cutscenes fungerer glimrende og er med til at give ekstra liv til historien. In-game lyden er spækket med menneskeskrig, monsterbrøl, sirener som skaber en veludført panisk stemning, som tiltager som historien udvikler sig.

Activision har virkelig formået at lave et gennemført spil. De har taget alle de bedste ting fra spil som Assasins Creed, Hulk, Wolverine og mixet det sammen til en fantastisk cocktail af brutalitet, højt tempo, vilde moves og suveræn underholdning. Dette er nok et af de mest underholdende spil undertegnede har spillet og på trods af jeg normalt ikke bryder mig synderligt om 3rd person sandkassespil fortjener dette spil intet mindre end topkarakter.


5/5

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# TEDDYBEAR 17/06-09 20:41
er det virkelig så godt??? så skal man måske prøve det
 
 
# Ceecar 17/06-09 20:41
Jeg må eje det spil en dag. Det ser upper godt ud
 
 
# Cena 17/06-09 20:45
Jeg var virkelig overrasket over denne titel. Har sjælendt været så underholdt i gennemførslen af et spil!
 
 
# Bada 2the Bing 17/06-09 21:06
Crazy! Det lyder dælme godt!
 
 
# Lasse Poulsen 18/06-09 00:05
God anmeldelse - man kommer nok ikke uden om denne titel. Har prøvet en bid af spillet, og det virkede rigtig dejligt tilgængeligt. Ikke ulig inFamous.

Syntes grafikken var en smule gnidret i det jeg spillede. Er det også tilfældet i resten af spillet?
 
 
# Cena 18/06-09 00:13
Jeg har godt læst i andre anmeldelser at de faktisk kritiserer grafikken - men jeg har ikke nogle fingre at sætte på den udmiddelbart. Kan godt være mine øjne er blevet dårlige af at sidde for meget foran konsollen på det sidste
 
 
# Lasse Poulsen 18/06-09 03:59
Haha hvem ved Cena. Du må låne mine briller hvis det går helt galt
 
 
# trepiid 18/06-09 05:32
spillet er lige som Gta 4 og Mercenaries 2..borset fra at man kan smadrer alt og alle i byen
 
 
# Frostworld.dk 19/06-09 12:55
Har fået spillet lidt af spillet, inden man pakkede tingene sammen grundet flytning.

Og hvad jeg kan sige om det er: Sjovt, underholdende og masser af god action. Nogle missioner flyver man igennem - og andre får man lov til at prøve et par gange før man fanger tempoet og vinklen.

Grafikken er ikke imponerende når man har rodet med andre nyere spil eller bare Crysis. Men den klare jobbet.
 
 
# Bada 2the Bing 19/06-09 21:15
Update: Alex er BADASS!
 
 
# mORTEN 20/06-09 15:34
Frostworld: Jeg er helt enig!
Grafikken er ikke fantastisk, men bestemt brugbar. Fed action og god timing med upgrades osv.
 
 
# mORTEN 20/06-09 15:35
God anmeldelse Casper! :good:
 
 
# kommerbbb2 03/07-09 15:54
helt enig! prototype er fedt!