Den første Saw-film var en af de bedste gysere, jeg nogensinde har set. Eferfølgerne har siden da mistet stort set alt magien og vi er nået til film nummer seks nu, så det er på høje tid med et spil. Film på spil er som regel en dårlig idé og det skal ikke være nogen hemmelighed, det er det også her! Hvis SAW prøver at være uhyggeligt, så lykkedes det. Det er uhyggeligt dårligt!

Zombie Studies står bag dette spil under udgivelse af Konami, som har Silent Hill bag sig i horror genren, der jo må siges at være en af de bedste horror serier, så der var da noget håb da discen gled i maskinen. SAW fungerer som en sammenblanding af elementer fra de fleste Saw-film, så kendere af filmene vil nikke genkendende til mange af fælderne. Du indtager rollen som David Tapp fra den første film. Jigsaw har helbredt det skudsår Tapp fik i filmen og anbragt ham på det forladte sindssyge hospital Whitehurst Asylum. Herfra skal Tapp stå til regnskab for sine handlinger overfor Jigsaw i ægte Saw-style.

Det første der slog mig da spillet startede var, hvor grimt et spil SAW egentlig er. Jeg var i tvivl om, det var et ps2 spil, jeg havde smidt i maskinen. SAW har en mørk grålig nuance trukket ned over skærmen, hvilket betyder man ikke kan se noget som helst, selv med de forskellige lyskilder man finder undervejs såsom lighter og lommelygte. Nogle steder er der bare fuldstændig bælgravende mørkt og man løber rundt i blinde. Det er ikke uhyggeligt når man ikke kan se noget, bare frustrerende. Derudover var der flere ting, der bare virkede ufærdigt og irriterende. For eksempel når du slår mod en væg ryger armen bare igennem væggen nærmest som en glitch, det samme gælder hvis du løber tæt på en væg, så kan den ene arm godt bare forsvinde ind i væggen. Og jeg stødte på mange af den slags fejl undervejs, alt for mange. Men på et tidspunkt måtte jeg bare sluge frustrationen som den pille den nu er og prøve at få bare lidt oplevelse ud af SAW, ellers havde jeg nok knækket discen for længst.

Gameplaymæssigt befinder vi os, som næsten alle gyserspil, i third person survival horror genren.Tapp skal kæmpe sig vej gennem sindssygeanstalten ved at løse forskellige gåder og bekæmpe andre, som er blevet fanget af Jigsaw. Desværre føles det hele lidt akavet og chunky. Styringen er meget kantet og interaktionen med omgivelserne er både utilgivelig simpel og bare kedelig. Igen er jeg i tvivl om det er et ps2 spil jeg sidder og spiller.

Hovedelementet i SAW må være gåderne, som man skal løse. Der er desværre meget få typer gåder og puzzles og det bliver meget hurtigt kedeligt at skulle løse de samme typer af gåder og puzzles hele tiden. Det handler i bund og grund bare om at finde en kode eller en nøgle til en lås, der åbner op for næste rum, hvor man skal finde en kode eller en nøgle til en lås, der åbner op for... osv. Undervejs støder man også på et par bossfights i form af... puzzles! Her er dog lidt mere variation at finde, men det er altså stadig ikke til at blive begejstret over.

Som nævnt møder man undetvejs andre, som er blevet fanget af Jigsaw. Disse "minions" er enten passive eller agressive, hvilket kan tvinge en ud i nærkamp. Kampsystemet er som alt andet i spillet alt for simpelt, tungt og dårligt. Jeg klarede alle fjender ved bare at spamme light attacks. Når jeg havde ramt dem en gang kunne de ikke nå at gøre noget inden jeg havde plantet et nyt slag, hvilket betød at de var "fanget" og jeg kunne bare slå indtil de ikke havde mere liv. Undervejs er der mulighed for at samle forskellige våben op, men de var alt for langsomme og umedgørlige. Noget andet våbene er, er ligegyldige! Jeg klarede spillet uden videre brug af våben, og følte aldrig jeg havde brug for et.

Skal der være noget positivt at sige om SAW, skal det være, at den creepy stemning fra filmene til tider fanges. Glimtvis udfyldte underlægningsmusikken sin rolle og skabte spænding. Derudover var Jigsaws voice acting god og lød præcis som i filmene. Alt andet voice acting var horribelt. Endvidere bliver man som spiller tvunget til at være opmærksom ved alle døråbninger med mere på grund af Jigsaws opstillede fælder, hvilket fungere godt. Noget der til gengæld ikke fungerede var cut scenes. Når der var mulighed for et scary moment, havde man valgt at lave nogle mærkelige grumsede cut scenes uden nogen rigtig lydside. Hvorfor? Spørger man sig selv.

Efter en gennemspilning er der ikke meget at komme efter. Der er alternative slutninger, men disse kan bare opleves ved at loade et save game inden sidste bane. Der er både normal og insane sværhedsgrad, men dette retfærdiggør ikke endnu en gennemspilning, da der ikke er nye udfordringer at hente, men bare fjender med mere liv.

Alt i alt er SAW desværre endnu en mislykket film konverteret til spil. Jeg var mere frustreret undervejs end jeg var underholdt. De få lyspunkter, der trods alt var til stede, gør at SAW ikke får den lavest mulige karakter, men det er tæt på. Det er ikke uhyggeligt og det kan slet ikke følge med de andre spil, der er på markedet lige nu. SAW kan kun anbefales til de hardcore fans af filmene, ellers er der intet at komme efter.

2/5