Need for Speed: Shift tog mange fans af serien med storm, efter en lang nedtur for Need for Speed franchiset. Shift var et friskt pust, og en hel ny vinkel på NFS, hvor gadekørsel og smarte hverdagsbiler var skiftet ud med fuldblodræsere, og ægte ræserbaner med plads til at køre af banen, og curbs. Shift blev så stor en succes for EA, at de i år udgiver Shift 2: Unleashed som en enkeltstående serie, uden Need for Speed navnet til at redde det. Men kan efterfølgeren bestå på egne ben?

Hvis vi lige skal dvæle ved styringen lidt endnu, så er der ikke løbet meget vand under broen siden det første Shift. Det hele føles stadig som en underlig blanding af arkade og simulator styring. I de første biler føles det ganske fint, men efterhånden som du arbejder dig op, og får snitterne i de mere eksklusive køretøjer, så er det ikke altid en helt optimal styring at sidde med. Heldigvis er der rig mulighed for at fifle med opsætningen af din bil, og på den måde kompensere en smule for styringen. Der er både mulighed for at gå ned i de små detaljer, eller blot vælge forudvalgte tuningspakker, hvis man ikke er den store haj til at lege med hjulophæng og motorydelse, så her har Slightly Mad Studios ikke sat lettilgængeligheden på spidsen.

Cockpitview, er efterhånden blevet en mere og mere behagelig oplevelse i bilspil, end hvad det tidligere har været tilfældet. Personligt var jeg yderst begejstret for Shift's cockpitview, da det ikke alene vær super flot at se på, det hæmmede heller ikke udsynet som det ofte er tilfældet. I Shift 2 skal vi længere ind i sindet. Vi skal helt ind i hjelmen. Meningen med helmetview er at simulere de bevægelser som en rigtig ræserkører kommer ud for under kørsel. Det betyder at ved opbremsning rykker dit synsfelt frem, og når du kører ind i sving følger dit syn vejen og fokuserer på svingets apex-punkt. Det er en smagssag om det er noget man kan lide eller ej, men personligt syntes jeg det virker godt, og det tilfører et ekstra element til "bare" at køre løb, samtidig med at selve spiloplevelsen bliver mere dynamisk og intens.

På multiplayerfronten er Shift 2: Unleashed meget standard med den sædvanlige mulighed for at køre de forskellige typer ræs online, men desværre ikke split-screen. Når du spiller online optjener du stadig point til din profil, på samme måde som når du spiller singleplayer, så der er en smule ekstra at køre for end bare sejr og hånderet. Autolog systemet som Hot Pursuit så fint introducerede os for, er også videreført til Shift 2, så udfordringer og bedste tider, kan meget nemt annonceres til din venneliste, og du bliver samtidig gjort opmærksom på, hvis nogle af dine tider er blevet overgået.

Grafisk scorer Shift 2: Unleashed ingen ekstrapoint for det ekstraordinære. De mange baner er smukt gengivet, hvor de japanske havneløb er en klar favorit for mit vedkommende, specielt til driftløb. Desværre er Shift 2 en tør omgang, forstået på den måde at der på intet tidspunkt optræder regnvejrs løb. Om det har været et sted hvor udviklerne har måtte spare skal jeg ikke kunne sige, men det er vel efterhånden en standard at have med? Bilerne er tilstrækeligt pæne at se på, dog med et par knapt så detaljerede modeller indimellem. Standarden her er lavere end Hot Pursuit. Heldigvis er de detaljerede og lækre cockpits tilbage, og alle bilernes tællere og skærme følger med i forhold til fart osv.

Lyden er som vi efterhånden er vant til fra EA super, med autentisk motorbrølen som bliver mere aggresiv efterhånden som du får smidt flere kræfter under motorhjelmen. De mange biler i spillet har, blandt andet takket være lyden, hver deres personlighed. Og bare rolig, den karakteristiske lyd fra turboens blow-off ventil kan tydeligt høres!

Hvis man skal opsummere Shift 2: Unleashed, så må man sige at det minder ufattelig meget om sin forgænger. Det er selvfølgelig gjort med henblik på at holde den samme stil, som mange holdte af det første for. Desværre er der bare ikke meget nyt at komme efter. Begge spil falder ligesom i med hinanden, og det er svært at sætte en finger på hvad forskellen reelt set er på de to titler. Der er selvfølgelig sket et par ting, ikke mindst helmetcam, og pointsystemet som belønner dig for at køre pænt eller uhensigtsmæssigt er der også pillet ved, men derudover er det én stor deja vu ræser, som stadig er underholdende på sin helt egen måde.