”Fight!”. Javel, tænker jeg, og gør alt for at banke min modstander i gulvet, endda flere gange, voldsomt, i samme runde. Så meget at han slår smut tilmed. Jeg dasher frem og tilbage, prøver at lokke modstanderen ind på den rigtige afstand, så jeg kan lave launcher (move der slår modstanderen op i luften) og derefter sætte ind med min 10-hit combo, der heldigvis kun tog 5 minutter at kunne udenad i practice-mode. Hov, han ramte mig først ud af det blå, så nu ligger jeg vandret de næste 7 sekunder.  ”K.O.!”. Så for den, jeg skal stramme an hvis jeg skal vende stillingen 0-2 i runder til en sejr.

Jeg spiller det nyeste Tekken, og efter en smule tålmodig indlæsning samt en installation på harddisken, så kører spillet tåleligt. Telefonen ringer. Æv, jeg bliver nødt til at svare, men jeg nænner ikke at droppe ud i en online kamp, særligt ikke bare fordi jeg er bagud, jeg har trods alt fighter-stolthed. Jeg lægger controlleren på bordet og holder den fast med samme hånd som trykker på de 4 knapper, mens jeg taler. Da jeg ikke kan rykke min karakter eller blokke lavt, givet min ene hånd er optaget af en mobiltelefon, må jeg ty til knapvold, også kaldet mashing. Og tænk, jeg vinder 3-2 mod en spiller der har lidt over 70% winstreak, mod mine sølle 45%. Samtalen i mobilen slutter mens jeg ser en masse gode point og fiktive gryn trille ind på kontoen, lige til at shoppe for i den herlige Tekken-tøjekspert. Jeg napper lige en kamp mere inden jeg skal videre i teksten, men taber den næste kamp 0-3. Sjovt nok stiger jeg alligevel i rang, uden at have bevist at jeg var det værdigt. Mærkelig graduering, den var ikke gået i Tae Kwon Do-klubben.

Tekken 6:Bloodline Rebellion er en blandet fornøjelse, hvis man ser på de forbedringer og modes spillet byder på. Da jeg netop har varmet op inden T6BR med forgængeren T5DR, kan jeg sagtens se den grafiske forskel, som er pænere og mere poleret end nogensinde. Lyden efterlader mig dog i tvivl om Namco har fyret lydfolkene og bare genbrugt hele molevitten, igen igen igen (ja, siden Tekken 1 udkom i 1994). Da jeg efter 30 minutter i det ”nye” Scenario Campaign føler at jeg sidder med et 10 år gammelt spil, kald det Tekken Force, kan jeg ikke forstå hvad man har prøvet at opnå her. Og jeg kan ikke engang svare ”JA!” da kæresten spørger om hun kan hoppe ind og tæve med i co-op. Det lader sig dog gøre online, for dem det er en trøst. Da jeg efter sølle 20 friske onlinekampe, tabt som vundet, modtager et trophy der hedder ”Fighting Master”, må jeg dog trække på smilebåndet alligevel. Enten tør japansk humor, eller et trophy-system der er banket lidt hurtigt sammen, jeg skal ikke kunne sige det. Udover det, så vælter vi historiemæssigt stadig rundt i en Kong-jernnæve turnering, som bliver mere og mere bizzar at følge. Den lidt mere stilistiske intro til Scenario Campaign, som foregår i sort/hvid tegneserie der laver et resumé af Tekkenserien, giver et lidt mere råt og brutalt billede af Tekken. Dét kunne jeg godt tænke mig blev afspejlet mere i spillet og den generelle histore, men det er desværre ikke tilfældet.

Hvis det lyder som om jeg er lidt skeptisk overfor Tekken 6 BR, er det fint observeret. Spillet er stadig Tekken, som det altid har været, måske endda det bedste, og helt sikkert det flotteste til dato. Kampsystemet har dog fået et nyk i den gale retning, efter min mening, nemlig nemmere juggles, samt bounce-move til alle karakterer. Det vil sige endnu længere ventetid for dig hvis du bliver banket op i luften, da juggles er comboer i luften uden mulighed for at forsvare sig, så at sige. Selvfølgelig er det jo så også muligt for dig at lave juggles på modstanderen, det er straks lidt sjovere, men det kan noglegange virke en smule tilfældigt hvem der lander det afgørende slag. Denne problemstilling synes jeg personligt altid har været Tekkens akilleshæl, samtidigt med at det er hele motoren i spillet. Smag og behag. Hvad man kunne tilføje, kommer jeg tilbage til. Der er også blevet plads til et Rage-system, som giver dig ekstra styrke hvis du når under 10% i liv. Det virker mest bare som instant handicap, og i mine øjne et lidt skidt forsøg på at forny gameplayet. Minsandten om min karakter nu ikke også har fået et Taunt, ligesom visse andre spil. Alt i alt savner jeg den dybere renovering af Tekken, kort sagt: innovation.

Tro det eller ej, så har Tekken dog alligevel flere kvaliteter end de fleste fighterspil på markedet. Siden det første Tekken ramte PS1, har jeg været imponeret af de gengivet virkelige stilarter: Lei, som taget ud af en Jackie Chan-film. Eddie, Capoeira-meister number one. Hwoarang, TKD som jeg husker det fra de gamle dage i klubben. Wrestling, Thai Boxing, Karate. Og sådan går det igen med de fleste stilarter i Tekken, på nær nogle enkle fiktive og blandede, der alligevel ikke ødelægger balancen. Bare at se hvad de forskellige karakterer kan i practice-mode, er en ren fornøjelse. 'Moves' er uden tvivl Tekkens stærkeste kort, ved siden af det imponerende karakterudvalg, hele 40+ styks i Tekken 6 BR. Alle som én er de fornemt animeret og afspilles i 60fps.

Af de 6 nye karakterer i Tekken 6, er den overdådigt smækre Zafina bestemt et kig værd. Hendes stilart har jeg ikke regnet ud, men det ligner en arabisk edderkoppeparringsdans, eller noget. Meget interessant. Resten af holdet har alle fået et par enkle nye moves, nogle er lavet en smule om, nogle moves har fået ny inputcommand etc. Det gør dog ikke at man ikke føler sig hjemme, hvis man allerede er Tekken entusiast. Man kan sagtens samle T6BR op og fortsætte triumfen fra tidligere spil. For nye spillere, eller knap så dygtige teknikere, er Tekken også ét af de mere tilgivende spil i genren. Tryk her og dér og din karakter laver flotte og kraftfulde angreb. Og der er rigtig mange forskellige, skulle jeg hilse at sige. Af samme årsag er der masser af dybde i Tekken, for det tager lang tid at kunne alle moves så de rent faktisk gør som tiltænkt i kamp. Det tager endnu længere tid at kende alle karakterer og alle de mange moves hvorledes de skal forsvares, altså hvornår skal der blokkes højt og lavt, hvornår skal du og skal ikke angribe osv. Om man så er til denne form for dybde, er en helt anden snak.

Alt i alt er Tekken 6 BR en fin efterfølger til T5DR. Det føles på mange punkter mere som en opdatering end et nyt spil, og måske når Namco sender en patch ud, bliver det sikkert lidt sjovere at spille online uden alt for mange afbrydelser. Jeg kunne sagtens få pulsen op under kampene, og jeg hygger mig fint med at klæde min karakter ud og give et mere personligt præg til spillet når jeg stiller op i kamp. Desværre savner jeg som sagt innovation. Som entusiast i fighterspil generelt, ville jeg hellere have set et fornyet groundgame, countersystem, groundcombo mulighed foruden juggles, et Rage-system der var mere smart udført, etc. Muligheden for at bryde en combo eller lave counters kunne godt bruge mere fokus. Dét, plus et kraftigt forbedret Scenario, inklusiv offline co-op og 360grader styring af karaktererne (for f*nden da, helt ærligt), så ville jeg helt sikkert kunne lokkes til at bruge mange flere timer i Tekken 6 BR. Da jeg har spillet alle 3D-fighters der er værd at spille, kunne jeg godt unde Namco at turde lidt mere med deres ellers fremragende franchise. Jeg ville gerne give 7 ud af 10 i karakter, men runder op til ære for GL-systemet. På trods af lidt lange loadetider, og indtil videre svækket onlinedel, så er Tekken 6 BR uden tvivl det bedste nyere 3D-fighterspil.

4/5