| Anmeldelse: Tom Clancy's HAWX 2 | |
|
 Sidste år udkom Ubisofts første spil i rækken, der var tiltænkt, at udkonkurrere alternativer – Ace Combat for at nævne bare én, der ellers har sat på tronen meget længe. Det blev modtaget meget blandet, dog primært positivt, men har Ubisoft formået at lære af deres fejl, eller er H.A.W.X. 2 blot en omgang af samme skuffe? Det første spil i serien, Tom Clancy’s H.A.W.X. udkom tilbage i 2009, og fik en meget blandet modtagelse. Nu er efterfølgeren ude, denne gang med flyvende optankninger og kontrol af landing og opstart. Spillet er udviklet af Ubisoft Romania, som også stod bag forgængeren og før det, de to Blazing Angels-spil. H.A.W.X. 2 virker ikke til at være en umiddelbart fortsættelse af det første spil, men derimod et opdateret og mere poleret spil på visse punkter. På andre punkter halter det desværre stadigvæk, og ofte noget værre, end tidligere.  Efter en ikke så imponerende introduktion, har man valget mellem at spille campaign, altså spillets singleplayer-del, der forsøger at strikke en bindende historie sammen, en online-del, hvor man enten kan gennemspille campaign-delen med op til tre kammersjukker online, udkæmpe hinanden over åbne arealer op til 8 spillere eller spille såkaldte gimmick-modes, som Free Flight, Survival og Arcade. Altså genbrug af tidligere missioner, hvor man enten har tilsat flere fjender eller helt valgt at fjerne dem. Historien er endnu engang ikke videre ophidsende. Dit fly styrter, du bliver taget til fange, atomsprænghoveder bliver nappet og båndene, nationer indbyrdes, bliver sat på prøve. Den virker intetsigende og ligegyldig, og at historien deles med det kommende Ghost Recon: Future Soldier, virker ikke lovende. Som spiller bliver man skiftevis kastet ud bag cockpittet i et hav af forskellige typer fly, og så bag kanonerne ombord. Førstnævnte er helt klart spillets svageste led. Fly-missionerne varierer meget af kvalitet, og de kan gå fra acceptable og småt underholdende, til irriterende og fejlbefængte. Især manglen på introduktion til den egentlige opgave man bliver stillet er problematisk, og gør missioner som egentlig burde være ”lige ud af landevejen”, frustrerende og trælse. Spillets største force er suverænt de missioner, hvor man sidder ved kanonerne med det tunge skyts. Hvad enten man skal præcisionsbombe udvalgte mål, med samme tilfredsstillende fornemmelse, som med Death From Above-missionen i Call of Duty: Modern Warfare, eller flyve i fem kilometers højde over skyerne, og hjælpe til med eskortering i tusmørke.  H.A.W.X. 2 er til tider møg smukt, andre gange forbandende grimt. Det er især selve flyene, der er med en så imponerende detaljegrad, at de oftest ser malplacerede ud på landingsbanen i forhold til alt andet. De forskellige cutscenes, før og efter en mission, udpensler desværre også ret ofte de ikke så pæne ting, og jeg kunne ikke andet end at sidde og bide mig selv i læben, og undres over man har valgt at lade sådanne ting, som ultra lavopløselige teksturer, modeller med meget få og tydelige polygoner med videre, være urørte i det endelige produkt. Lydsiden er heller ikke noget at råbe hurra for. Jetmotorene imponerer ikke, og drukner ofte i TopGun-guitar-efterlignende strofer, eller østeuropæisk trommemusik. Derudover vil Ubisoft Romania gerne have dig til, at kunne høre og forstå dine allieredes instrukser over skrattende radio, mixet med platte pilotjokes, og dette er jo ikke specielt vigtigt, når man tidligere har modtaget en grundig missionsinstruks – nå, nej. Online-integreringen virker heller ikke overbevisende, med de noget tvivlsomme modes. Det eneste der måske er værd at nævne er co-op delen, hvor man i alt fire mænd (eller kvinder), kan gennemspille campaign delen. Dette er måske ikke så tosset, da man så via Xbox Live har muligheden for at diskutere indbyrdes, ”Hvad helvede går den her mission ud på?” og andre relevante ting, der måske ligefrem løfter oplevelsen niveauer. Så er det sagt pænt.  Efterfølgeren her gør ikke ret meget rigtigt, set i lyset af forgængeren. Enkelte steder er der smidt et par nye idéer og tiltag ind, hist og her, men disse gør ikke rigtig noget for spilleren eller oplevelsen. Tværtimod, ville noget mere fokus på - må vi formode – den vigtigste del af spillet, altså flyveturene, have gjort underværker. Med mindre man er stor fan af enten H.A.W.X. eller genren i det hele taget, bør man pænt passere Tom Clancy's H.A.W.X. 2.
|
Missionerne bag kanonerne
Missionerne i cockpittet
Kommentarer:
Ace Combat er toppen af arkade fly spil.
Ikke let-spiselig, halvfærdig og upoleret er mine første tanker.