Preview: Katamari Forever
Skrevet af Lasse Poulsen    Søndag, 9. august 2009 15:26   

Katamari_Forever_Logo
Nogen gange kan man godt få nok af AAA titler. Når man skal til at købe Call of Duty, Guitar Hero: Top Charlie eller Fifa og egentlig ved præcist hvad man får, kan det engang imellem være forfriskende, at kigge lidt mod andre hylder end den øverste i spilbutikken.

Et spil som formentlig ikke står særlig længe på Top 10 listen er Katamari Forever. Det er desværre hverken retfærdigt eller fortjent. Katamari er en serie af spil, udviklet af japanske Namco. Det går i al sin enkelthed ud på at gøre sin Katamari større og større, ved at rulle hen over ting som du kan få til at hænge fast. Det lyder måske for japansk og intetsigende når man umiddelbart tænker over det, men der er masser af underholdning, vanedannelse og afhængihed med i pakken, når man spiller Katamari.

En Katamari som endnu ikke har suget noget til sig:

Katamari_lille

Sådan her kan det se ud efter lidt rulleri og løjer:

Katamari_stor

Spillet er logisk og intuitivt. Når du starter med din Katamari, er den lille og kan derfor kun holde fast på små ting. Efterhånden som du samler ting til dig, bliver din diameter større, og du kan lige pludselig samle huse sammen istedet for kapsler. Hvor ender det så? Tjo, et sted ude i rummet hvor du får planeter, stjerner og solsystemer til at hænge fast.

Videoen er fra Xbox 360 spillet Beautiful Katamari, som du helt sikkert kan finde til meget billige penge. Både på nettet og i butikkerne.

Katamari franchisen består af intet mindre end 7 titler, og til september kommer den 8. så i Danmark. Det er Katamari Forever som kommer udelukkende til PS3, og som i Japan hedder Katamari Damacy Tribute. Spillet består af en blanding af nye og gamle baner, og det kører - selvfølgelig, i 1080p. HIGH DEFINITION FOLKENS!

Hvis man er så heldig at man har en ven i huset som kommer fra Solens Rige (Japan for de geografisk svækkede), kan man via den japanske Playstation Store, hente demoen til spillet. Jeg har brugt lidt tid på det, og jeg er intet mindre end begejstret. Gameplayet er stadig i topform, og selv med kun 2 baner og japanske tekster, er jeg helt solgt og afhængig.

Det eneste der er lidt irriterende er brugen af Six-Axis til at hoppe med. Det virker ikke helt efter hensigten syntes jeg, men man kan da håbe på at det bliver mere præcist i den endelige udgave.

Et nyt gamemode der er med i demoen, er et hvor din Katamari ikke suger ting til sig. Istedet skal du fylde den op med vand, og suse rundt i en forvokset sandkasse. Når du - så at sige: får hældt vandet fra, kommer der liv til blomsterne og græsset. Istedet for at vokse sig stor indenfor tidsgrænsen, skal du istedet dække et vist antal kvadratmeter. Det minder faktisk en del om det fantastiske Flower - også til PS3.

Giantbomb har filmet deres oplevelse med spillet, som du kan se her.

Er du endnu ikke overbevist, kan jeg kun anbefale at suse forbi den japanske Playstation Store (hvis du altså har mulighed for det - og det har du), og hente demoen til det her formidable spil.

Der er masser af underholdning, og det er meget forfriskende at alternativt gameplay stadig kan underholde i tider hvor AAA titler og årlige udgivelser dominerer industrien. Giv det en chance, og du har en glædelig oplevelse til gode!

 

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# Bada 2the Bing 10/08-09 00:20
Det ser SÅ sort ud, men det er jo sådanne spil vi skal have flere af på arkaden. Mindre remakes og flere originale spil på arkaden, tak.
 
 
# Lasse Poulsen 10/08-09 00:39
Det er nu et retail Bada Men prisen er ca. 100 kr lavere end de fleste nye titler. Har set det på Coolshop som preorder til under 400 kr.

Og ja, det ser sort ud men hvor er dog fedt at spille nogle spil som ikke følger normen!
 
 
# Bada 2the Bing 10/08-09 03:01
Ugh.

Hvorfor fa'en er det ikke bare en arkade titel? Hvis Battlefield 1943 kan presses ned i den størrelsesorden, så burde et spil som dette dælme også kunne det samme.

Spillet ser lidt ikke helt ud (både grafisk og gameplay-mæssigt) til at berettige sig til et prisskilt på 400 kroner?
 
 
# Lasse Poulsen 10/08-09 03:08
Det er helt sikkert pengene værd. Desuden er det lidt hårdt at sammenligne det med et Arcade spil - men du må jo bare prøve det, og se om holdningen stadig er den samme. Selvom dine FPS vaner nok er svære at ændre på.

Mht til om 400 kr er for meget kan jeg kun sammenligne med Fuel, Bionicle Heroes osv Retailtitler uden indhold til fuld pris.

Bare fordi det ikke ligner en dyr produktion, kan det jo sagtens være et spil med masser af underholdning og dybde
 
 
# tue69 10/08-09 17:59
Jeg synes det er fedt der kommer en række alternative spil som f.eks. Katamari istedet for de endeløse FPS produktioner som har gigantiske kvalitetsudsving.

Synes ofte kendetegnet for "alternativklassen" har været, at målgruppen er relativ snæver, men at spillene til gengæld er i en udmærket kvalitet.

DOA extreme 2 er så undtagelsen
 
 
# Lasse Poulsen 10/08-09 18:08
Helt enig Tue. Det er rart at der andre muligheder end de årlige shooter, sports, whatever udgivelser.
 
 
# Bada 2the Bing 10/08-09 22:57
Jeg er helt enig i at vi skal have mange flere spil som Shadowrun
 
 
# mORTEN 10/08-09 23:13
Prøvede kortvarigt en ældre demo af katamari. Rimelig underholdende synes jeg. Elsker den slags titler, som bryder op med normen og prøver nye veje. Det er jo gået godt for Katamari ihvertfald, med titel nr. 8 på vej.
Det nye og uprøvede giver ofte inspiration til andre, som videreudvikler idéen... Eller bare tyv-stjæler den.
 
 
# Cena 17/08-09 03:33
Det ser VILDT underligt ud. Men kunne være man skulle prøve et af spillene bare til afveksling