| Anmeldelse: Total War: Shogun 2 | |
|
![]() Har du altid drømt om at være japansk krisfører og styre fronterne i kamp? Så burde du måske give Total War: Shogun 2 et kig. Følg med ind i vores dojo og læs vores anmeldelse! Mange folk går måske med ideer om en dag at blive en stor leder, men det er ikke altid lige nemt at blive det. I Total War: Shogun 2 fra The Creative Esssembly og SEGA får du dog chancen for at prøve lederrollen af og føre flere hundrede soldater i krig, alene for at opfylde dit mål om dominans i Japan. Total War er nu en 10 år gammel serie der netop startede med det første Total War: Shogun spil og sidenhen har serien set mange udgivelser og den har udviklet sig meget. Shogun 2 er på mange måder lidt en back to basics udgivelse, hvor der er skåret ind til benet og vurderet, hvordan de forskellige elementer skal virke. ![]() Total War er et af de strategi spil der er nemt at lære, men nærmest umuligt at mestre. Der er lidt for enhver smag i måden det bliver spillet på og det er bestemt også spillets største force. Singleplayer spillet er baseret på forskellige campaigns der alle handler om det fælles mål – at blive Shogun. Dette bliver man igennem et turbaseret spil design, hvor man starter med at have en by på et stort map, som man udvikler og starter sin hær ud fra. Det kan bedst sammenlignes med Civilization light på nogle områder, men lad dig ikke narre fordi Shogun 2 er mindst ligeså dybt som Civilization. Hvert træk er en sæson i spillet og du kan gøre flere forskellige ting på et træk. Du skal hele tiden sørge for at have en kraftig hær klar til at erobre fjenden, have mad nok til dit folk, sørge for skatterne ikke er for høje og generelt holde hele dit folk tilfredse. Mange af de mere kedelige ting, ifølge nogle, kan dog automatiseres hvis man ønsker. Det lyder næsten som et spil i sig selv og det er det også næsten, men det vigtigste er og bliver de store kampe man ender med at kæmpe. ![]() Total War spillene er kendt for de store vidder og flotte landskaber med flere hundrede mænd på dem og du bliver ikke skuffet, såfremt din PC ikke begynder at bløde på grund af stresset fra spillet. Kampene er niveauer over det du får i en stor krigsfilm og jeg tog tit mig selv i bare at nyde hvordan lyden af de marcherende soldater flød ud gennem mine højtalere, mens jeg sad med et saligt smil på læben og udtænkte mit næste træk. Kampsystemet er noget af det dybeste i et strategi spil, jeg har oplevet, samt også noget af det mest tilfredsstillende. Du har de forskellige typer af soldater, alt fra fodtropper til store katapulter til at smadre mure og store grupper fjender med over i din leder som skal sørge for at holde moralen oppe blandt dine folk. Du skal tænke over hver eneste træk, hvordan du måske kan flanke fjenden med dit kavaleri eller bare bruge dine ninjaer til at ødelægge borgens port, så du ikke skal kravle over murene eller skyde den i stykker. ![]() Soldaterne har også forskellige skills, der gør det hele meget mere spændende. For eksempel kan dine spydmænd lave en mur ud af dem selv og sørge for fjendens heste ikke bare vælter igennem dem og dine bueskytter kan lave ildpile der gør det nemmere at dræbe store grupper af fjender. Som om det ikke er nok med massive af slag på land, kan du også hoppe i en båd og udkæmpe dine kampe og blive havets store antihelt. Det føles næsten som om du er dirigent for det helt stort klassiske musikstykke når det hele bare virker og det findes næsten ikke mere tilfredsstillende i noget spil. ![]() Shogun 2 rummer det hele og det gør det nærmest perfekt, når man lige er kommet over den første indlæring og når man er kommet igennem den, så er det op på hesten igen og og videre til spillets fantastiske online muligheder, som nærmest ikke er til at forlade når den først har fanget én. Shogun 2 har fået en helt ny mode der hedder Avatar Conquest. I den bliver du udstyret med din egen lille japanske påklædnings dukke, som så fungerer som din general i online krig. Du kan ændre næsten alt på den lille figur, i bedste rollespils stil, og han leveller endda op, i takt med at du vinder flere og flere kampe og lukker op for nye soldater og muligheder i krig. Før hver kamp sætter du et hold du vil bruge, eller vælger et du har gemt tidligere, men det er ikke muligt bare at fylde holdet op med alt hvad hjertet begærer, du har kun x antal penge at bruge på soldater. Dermed skal man tænke taktisk over hvilket mode man skal spille og hvordan man vil spille kampen. Det er helt ligesom de store slag i singleplayer at spille online, men det bliver så meget mere intenst når du sidder med en rigtig person i stedet for computeren. Hvis det kompetetative ikke helt er dig, er der dog altid mulighed for at man kan spille lidt campaign sammen også, altid rart med massere af muligheder på multiplayer fronten! Hele online delen virker bundsolid og velovervejet og man skal nok regne med det er her, man ender med at bruge flest timer, når man får gang i spillet. ![]() Selve spillets præsentation er storslået, hvis du har en maskine der kan trække det. Man kan nyde at se soldater blive slynget op i luften af en hest der rider ind i den og man kan se hvordan murene falder. Det hele er krydret med et mangfoldigt landskab og fantastiske vejr- og vandeffekter. Musikken er også tilpas majestætisk og passer fantastisk til spillet. I selve spillet er der også flere film klip der ligeledes er flotte og med til at understrege den tykke stemning og man har lyst til at se hver en lille bid af dem. Hvis du ikke tror på mig, så nyd blot denne fantastiske intro til spillet: Total War: Shogun 2 er helt sikkert ikke for alle og mange vil nok falde fra efter blot et par timer med det. Kan man lide Civilization eller de tidligere spil i serien, skal man dog ikke snyde sig selv for denne oplevelse. Find din katana frem og få din indre shogun ud. Dette er et spil for alle der bare er den mindste smule krigsliderlige og gerne vil ødelægge nattesøvnen i lang tid frem.
|








Kommentarer:
Det er selvfølgelig ærgeligt de har valgt at patche AA og DX11 ind på et senere tidspunkt, dette spil uden anti-aliasing med dets mange fine detaljer kommer til at stå lidt grynet - Ligger man dog ikke så meget mærke til når du står med dine 3-400 mænd og skal vinde slaget
Men de crashes man oplever når der alt + tabbes er vældig frustrerende, det er altså en PC gamers go-to knap, så skal det bare virke.
Men igen, lækker anmeldelse Shreik :)
Dejlig anmeldelse
Grafisk set så mangler AA og DX11, som Sethos siger, men når det kommer, så bliver det eminent flot! Selvom det allerede nu er utroligt smukt.
Og hvad kan man ønske mere end, at kunne styre 2000 vilde japanere fordelt på samuraier, kavaleri, bueskytter, samt katapulter!
Online lyder som en sjov ide med at blande noget rollespil ind i det. Gad vide hvor mange der ender som "generalen der har søgt asyl i bjergene... kun ledsaget af sin trofaste løjtnant Masume..."
Kom igennem tuts igår og lidt småt SP, gik derefter igang med Avatar MP, super super godt designet, men damn jeg får røv online!..Hvilket er fedt, for så er jeg godt klar over at AI'en i tuts var barnemad og jeg skal sætte mig væsentligt mere ind i at bruge shortcuts til trupper og formationer og hvordan alle skills hænger sammen.
Hurra for det hidtil bedste strategi jeg har spillet længe!
Sig til hvis du mangler nogen at spille med, er selv lidt rusten, så kunne man lave lidt 1 on 1 træning. Shreik spiller også, kan vi få nogle solide kampe op og stå.
Add mig gerne
Tilføjer dig så snart jeg er hjemme, kan vi lige aftale nogle kampe derfra :)