| Anmeldelse: Yakuza 4 | |
|
 18. marts får vi i Europa mulighed for at spille Yakuza 4 eksklusivt på PlayStation 3. Som navnet antyder, er Yakuza 4 det fjerde spil i den hæderkronede serie som første gang så dagen lys i 2005. Yakuza er navnet på organiserede kriminelle bander i Japan, og kan sammenlignes med den amerikanske Mafia eller de kinesiske Triader. Som de foregående spil foregår Yakuza 4 også i nutiden i den fiktive bydel Kamurocho (kendt som Kamuro City). Helt fiktiv er den ikke for den er faktisk er bygget over forlystelsesområdet Kabukichō som ligger i Tokyo bydelen Shinjuku. Ligesom Kabukichō, har Kamurocho masser af restauranter, barer, natklubber, værtinde klubber, hoteller som udlejer værelser på timebasis og selvfølgelig de organiserede kriminelle: Yakuza.  Akiyama-san bevæger sig ud i Kamurocho's pulserende natteliv Gennem 4 meget forskellige afsnit møder du lånehajen Shun Akiyama, lejemorderen Taiga Saejima, den korrupte betjent Masayoshi Tanimura og selvfølgelig gentleman gangsteren Kazuma Kiryu. Som du måske ved, er Kiryu-san den gennemgående person i alle Yakuza spillene. Hver person har sin egen meget dybe baggrundshistorie som udfolder sig, mens du på skift tager kontrol over hver enkelt. Handlingen kulminerer i et femte afsnit hvor de fire forskellige personers liv ramler sammen. Yakuza er et lidt anderledes single player spil. Det indeholder en blanding fra 3 meget forskellige genrer. Det første element er taget fra fighting genren, hvor du primært kæmper med de bare næver, selvom der også er mulighed for at anvende våben. Det andet element er rollespil hvor du gennem et system med erfarings point får mulighed for at vælge nye egenskaber til den person du spiller. Det sidste store element er sandkasse genren hvor du udover at følge hoved fortællingen lineært, også tilbydes store mængder af mindre afsluttede historier. Det er alt sammen bundet sammen med omfattende film sekvenser samt massive mænger af dialog mellem dig som spiller og de mange personer du møder. Vi taler om dialog på samme niveau som i Final Fantasy 13. Video’en nedenfor viser en typisk film sekvens. Set i forhold til de tidligere spil er Kamurocho blevet meget større. Denne gang er der også adgang til underjordiske indkøbscentre, parkeringskældre og du kommer også op på tagene. Bl.a. på helikopter platformen på toppen af det karakteristiske Millenium Tower, hvor du kan se det meste af bydelen. Når du går igennem gaderne oplever du en realisme og en rigdom i detaljer som jeg sjældent har set magen til. Det er også takket være anvendelse af produkter og navne fra den virkelige verden. Det faktum, at alle personer taler japansk og spillet alene er teksten på engelsk bidrager også til at gøre stemningen så tyk, at den skal skæres ud. Du starter med at være lånehajen Shun Akiyama, som også ejer en værtinde klub. Det er en type natklub eller bar som hovedsagelig ansætter kvinder. Deres opgave er at underholde de mandlige gæsterne ved at tale med dem, synge karaoke og lignende typer af underholdning. Vel at mærke som ikke kræver nøgenhed. Du skal holde kontakt til nye kunder for Sky Finance, samtidig med at du inddriver gæld fra dine låntagere. Herudover skal du selvfølgelig også sikre at din værtinde klub kører gnidningsløst. Alt sammen kræver det masser af slagsmål.  "Timber vs. Fore" eller sagt på en anden måde: Motorsav mod golfkølle! Disse begyndte for mit vedkommende som en konkurrence i at hamre tasterne hurtigt efter hinanden. Efterhånden som jeg steg i graderne, og fik opgraderet mine færdigheder, blev det langt mere teknisk. Det er ikke på niveau med et fighting spil selvom mange af elementer, som f.eks. combo’er og optjening af special angreb, er tilstede. I din værtindeklub skal du sikre, at pigerne er klædt rigtigt på og føler sig selvsikre. Du skal lytte til dine gæster og derefter klæde og instruerer pigerne så det matcher kundernes ønsker. Indimellem oplever du ting som du kan optage med din mobiltelefon. Det giver så adgang til nye og langt mere varierende angreb og forsvar. Jeg har samlet sekvenser fra de forskellige elementer i nedstående video. Der er stadig noget med japanske mænd og kvinde undertøj som jeg ikke helt forstår. Så igen - det er jo et ”forlystelses område” og hver sin lyst. De tidligere versioner af Yakuza til det Europæiske marked var meget reduceret i forhold til den originale japanske version. Faktisk var alt hvad der var voldeligt, sexet eller på anden måde underholdende, fjernet fra spillet. Det er slet ikke tilfældet denne gang. Vi får det helt med. De seksuelle undertoner i forlystelses livet, den rå gadevold helt ned til de blodige hænder og vigtigst af alt - de mange mini-spil. Det mest japanske er nok pachinko, som er en slags lodret flipper maskinen hvor du alene kan bestemme kuglens udgangshastighed. Det kan udvikle sig til ren ludomani. Og det er faktisk uanset om det gælder pachinko, opgaven med at få skabt den bedste værtinde til din klub eller at samle nøgler som giver adgang til flere ting. De 40-45 timer du kommer til at bruge på hovedhistorien kommer til at blegne i forhold til de mange timer du bruger på alle de andre elementer i spillet.  Menusystemet er enkelt og velfungerende. Der er store forbedringer set i forhold til Yakuza 3. Der er måske ikke helt så mange mini spil og parallel historier. Det bliver så rigeligt opvejet af et meget bedre kampsystem, hvor du nu bl.a. kan samle ting op fra gaden, sammen med den store variation i miljøet i Kamurocho og en fængende historie. Den engelske oversættelse lider lidt og jeg er sikker på, at nogle af de mange japanske sprogblomster ikke oversættes så den fulde mening og humoren træder frem. Den japanske forkærlighed for at tale et emne ihjel kan virke overdrevet på vesterlændinge som alene fortrækker handling. Det er ikke noget som ødelægger den samlende vurdering af spillet som er et must for alle fans af japansk kultur og et godt valg hvis du er til en fængslende fortælling.
|
Kommentarer:
Det er meget japansk. For mig en positiv overraskelse. Jeg er ikke meget til de så populære sandkasse spil hvor du skal bruge det meste af tiden på at ride eller køre. Her sker der noget hele tiden. Stadig meget japansk.
Desuden er der noget cool over at ca 50% af NPC'erne har "haters gonna hate" gågang
EDIT:
Klippet med undertøjstyven er GE-NI-ALT!
har været MEGET nervøs for hvordan det narrative ville fungere med segas valg af fortællerstruktur. men ud fra denne anmeldelse ser det jo helt okay ud. ind og preorder. for filan gamerslounge.. i bliver sku en dyr side at besøge :)