|
Det første Buzz! til PS3 modtog store bifald fra Quiz Tv elskere og er til dags dato det bedste Quiz spil der er lavet. Nu kommer der så en Special udgave af denne, belejligt nok lige til Julehandlen, men kan de nye tilføjelser godtgøre et nyt køb ? Dette er en anmeldelse af Special udgaven med fokus på hvad der er nyt.
Nye klæder eller? Buzz! Quiz Tv Special Edition indeholder alt hvad den normale udgave gør, derudover får man en masse ekstra såsom, 1000 Bonus spørgsmål, Trophy support, 4 nye karakterer, 10 nye buzzer lyde, Playstation Eye kompatibilitet, ny game mode m.m. Nye spørgsmål, gode kategorier De 1000 ekstra spørgsmål kommer i form af 500 Computerspils spørgsmål og 500 Afrikanske Safari spørgsmål, sidst nævnte er lavet af National Geographic specielt til Buzz, og de har inkluderet mange af deres flotte og populære billeder og videoer, som er en god tilføjelse. Begge kategorier vil bestemt være meget populære, specielt vil mange af jer som elsker computer spil finde spørgsmålene om spil sjove og forfriskende, de ikke alle sammen nemme, selvom man tror man ved en masse om spil, så er der mange svære imellem, da de har været gode til at brede spørgsmålene ud på mange forskellige spil. Det giver over 6000 spørgsmål totalt, hvilket må siges at være meget. Har endnu ikke oplevet at få det samme spørgsmål flere gange efter mange timers spil. Det vil selvfølgelig ske på et tidspunkt, men når man samtidigt har adgang til brugerspørgsmålene (Som der selvfølgelig også er I Special udgaven) så er der uanede muligheder for underholdning I lang lang tid. Brugerspørgsmål skal oprettes på www.MyBuzzQuiz.com Playstation Eye, en kærkommen tilføjelse Tilføjelsen af den nye Playstation Eye kompatibilitet er genial og virkelig noget som folk vil have det sjovt med. Kameraet tager billeder på de kritiske punkter og man kan efterfølgende se og grine af hinanden, da der komme nogle ret så sjove billeder ud af det, en super addition kontra normal udgaven. Man kan udvælge ens yndlings billeder og ligge dem på harddisken, samt man kan dele dem med andre online. Trophy Support, ikke helt vellykket Trophy support. Mange jager de forskellige trofæer som de nyere spil tilbyder, tildels er der gået sport i at have flest for nogle, men mange bruger det som en mulighed for at få mere ud af spillet. Sony har efterhånden fundet ud af at det er en populær ting, og brugt rigtigt er Trophy´s en super ting, som vitterligt kan forlænge spillets levetid. Trophy´s i Buzz! går næsten udelukkende ud på at du skal spille så og så mange spil I de forskellige gamemodes, samt opnå forskellige slags point. Intet videre spændende, de har ikke rigtigt formået at lave nogle som kan udvide spillets levetid for alvor (som til trods for det er stor, værende den type spil det er)  Der er 4 nye karakterer, samt 10 nye Buzzer lyde. Det selvfølgelig altid rart med noget nyt, men de springer lidt under gærdet her. Det havde været nemt og oplagt at lave lidt flere karakterer, samt måske tilføjet de gamle nye lyde og animationer. Specielt Buzz kunne godt bruge nye replikker, det blir meget trivielt I længden. Med Buzz! Special udgaven får man et spil som er næsten uendeligt. Med den til dags dato største spørgsmåls database er man dækket ind til langtids underholdning. Ydermere gør muligheden for selv at lave spørgsmål, samt bruge andres, at man stortset aldrig vil kunne løbe tør. Det er nok nærmere på grafik og lydsiden at folk kan få nok og vælge at tage en pause for spillet. Men tvivl ikke, det kommer helt sikkert i maskinen igen før eller siden. Problemet med hele denne pakke er at alt sammen er download content og noget af det er endda kommet i forskellige updates, dvs det ligger på PSN Store klar til download, så har man den normale udgave af spillet er der absolut ingen grund til at købe Special udgaven, det vil være et direkte spild af penge. De 1000 ekstra spørgsmål kan feks erhverves for 100 kr samlet på PSN, og endnu billigere hvis man har en US account. Special udgaven kunne godt være mere Special, man føler ikke helt man får meget ekstra med i godteposen. Det skal dog siges at ejer man ikke Buzz! i forvejen, så er Special udgaven den bedste man kunne tænke sig. Så det hele bunder ud i hvad prisen lander på når den rammer butikkerne til November, i forhold til Normal udgaven. Grafik: 8 / 10 Lyd: 7 / 10 Controls: 10 / 10 Gameplay: 9 / 10 Replay værdi, levetid: 9 / 10 Overall rating: 9 / 10
|
Kommentarer: