Anmeldelse: Dishwasher: Vampire Smile
Skrevet af Kristian Pedersen    Søndag, 8. maj 2011 07:42   
dishwasher_header

Er du til lækker artstyle, masser af komboer og våben samt rigelige mængder blod? Så burde Diswasher: Vampire Smile, fra Ska Studios, være lige noget for dig!

The Dishwasher startede som en drøm om at blive spiludvikler for en ung mand, lykken stod ham bi og han endte med at vinde en konkurrence igennem XNA og Microsoft, og Ska Studios er nu klar med det andet spil i Dishwasher serien. Hele spillet er lavet af en eneste person, og det gør det så afgjort ikke mindre imponerende.

dishwasher_1

Spillet er en ret grum affære, med hele to historier i spillet, der er bundet tæt sammen af karakterernes relation. Dishwasher er ude på at udrydde alle cyborgs og redde hans stedsøster, mens kvinden Yuki, der er Dishwashers stedsøster, er ude på at finde ud af hvad hendes nye kræfter er og i det hele taget hvad der sker med hende. Du skal ikke forvente dig at det er det nye Shakespeare du er vidne til, men historien er meget syret fortalt og nok desværre også lidt glemt, efter man har slået fjende nummer 300.000 ihjel.

Dishwasher handler i høj grad om at lemlæste folk på de mest grusomme måder og der er nok at tage af. I løbet af spillet bliver man udstyret med forskellige våben til at udrette sin heltedåd og det bliver kun mere og mere grusom som spillet skrider fremad. Spillet er en ren 2D affære, og man bruger en del tid på at bevæge sig igennem de smukke scenerier og finde den næste flok fjender, der skal dræbes. Det er ikke svært at udføre de forskellige angreb, men man kan også bare hamre løs på knapperne et godt stykke tid, men så pludselig finder man ud af hvor demonisk svært spillet bliver senere.

dishwasher_2

Dishwasher er et af de spil, hvor et par checkpoinst nok skal blive prøvet et par gange, før man er igennem og det er samtidig også noget af charmen ved spillet. Selvom man forbander dele af spillet og man ville ønske det bare ville forsvinde fra ens TV, så kan  man ikke lade være med liiiiige at prøve en gang mere. Det er den "en gang mere" mentalitet der drev spillet for mig og jeg er sikker på du også kender følelsen af et spil der bare ikke må overvinde en.

Spillet rummer rig mulighed for at lemlæste folk, idet at man efter man har gennemført spillet første gang, kan vælge at klare det igen, med den karakter man ikke har brugt, eller benytte arcade mode til at sætte highscores dine venner kan stræbe efter at slå. Du kan også teame op med en ven og klare spillet i Co-op, både lokalt og på Xbox Live. Der er en god del timers underholdning gemt i de 800 Microsoft points det koster og det er jo kun dejligt at man får noget for pengene.

dishwasher_3

Det bedste ved hele spillet er stilen i det. Det er så gennemført og ligner flere steder noget der kunne have været et mareridt fra din forrige nattesøvn. Det er helt fantastiske at se de levende mørke omgivelser udfolde sig på TV'et og jeg ville næsten ønske at Dishwasher kunne bruges som pauseskærm. Spillet er en fryd for øjet og alle burde hente trailen, for bare lige at opleve den sadistiske mørke stemning spillet indeholder.

Dishwasher er ikke for alle og det er heller ikke jordens dybeste spil, men hvis du er solgt på stilen i spillet, så burde du næsten købe det. Jeg har ikke selv spillet det første spil, men føler ikke det var noget problem at følge med i hvad der skete alligevel. Det er en utroligt oplevelse, der nok vil stå stærkt i dine erindringer frem over.

Den fantastiske stil

Den syrede historie

Massere af underholdning for pengene

Nemt at lære, svært at mestre

Sværhedsgraden variere meget



Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com