| Anmeldelse: Lips: I love the 80's | |
|
![]() For 30 år siden var tingene ikke som de er i dag. Man troede George Michael var hetero, permanentet hår var på mode og skulderpuder var alle mands eje, men ikke desto mindre blev der i den tidsperiode skrevet en masse hits som selv den dag i dag stadig bliver spillet rundt omkring på de danske diskoteker. Lips: I love the 80's er en hyldest til denne tidsperiode og vi har kigget nærmere på det 4. spil i Lips serien. Spillet indeholder 40 nye numre til din Lips samling. Et hurtigt glimt på bagsiden af coveret viser at det indeholder numre som "Forever Young" med Alphaville, "Walking on sunshine" med Katrina and the Waves, "Kids in America" med Kim Wilde samt en masse andre. Den bedste måde at anmelde et sådan spil på er selvfølgelig i festligt lag med en bunke venner som alle er vokset op i denne tidsperiode. Hvis du har læst undertegnedes tidligere anmeldelser af Lips eller selv haft fingre i dem, har du sikkert opdaget at der ikke sker den store fornyelse rent gameplaymæssigt når der udgives et nyt spil. Ingen nævneværdige nye funktioner eller andet. Det samme gør sig gældende med Lips: I love the 80's, og det tilføjer altså blot 40 nye numre til dit bagkatalog. ![]() Du har igen mulighed for at synge alene hvor du blot kan vælge et enkelt nummer, eller lave en hel liste af numre du ønsker at synge. Det samme gør sig gældende hvis man ønsker at synge en duet eller dyste i direkte duel mod en ven eller kæreste. Der er også 3 forskellige gamemodes til intern dyst, som dog allesammen går ud på det samme i grove træk.De går i alt sin enkelthed ud på at synge så man rammer i mellem stregerne og derved optjener en masse point. Jo bedre du synger desto hurtigere fyldes din stjernestrømbar op. For at aktivere denne skal du udføre den manøvre din Avatar viser på skærmen, hvorefter den så aktiveres og du får ekstra point pr. korrekt linje. Et tilbagevendende kritikpunkt er stadig disc swapping. Når du er inde i Lips: I love the 80's kan du også se numrene fra alle de tidligere Lips spil og hvis du vælger en af disse skal du skifte disc for at synge dem. Når nummeret er sunget færdig skal du så skifte igen for at komme til menuen. Dette er ikke optimalt for et party spil som i nogle tilfælde spilles hvor der også er alkohol indblandet, hvilket er en dårlig kombination. Vi håber stadig på at Microsoft på et tidspunkt gør det muligt at installere numrene på harddisken som vi kender det fra Rock Band serien. ![]() På trods af undertegenede og hans allierede alle er vokset op i 80'erne var der overraskende mange af numrene vi aldrig havde hørt før, hvilket gør det en smule mindre underholdende som party spil. Det kan selvfølgelig skyldes at vi var meget unge dengang, men det var desværre årsagen til vi meget hurtigt skiftede tilbage til de gamle Lips spil hvor der var flere numre vi allesammen kendte. Dog er det positivt at Lips serien benytter sig af Avatar items som unlockes ligesom achievements. Dette er selvfølgelig en gimmick, men vi håber da at flere spil vil benytte sig at dette i fremtiden når nu muligheden er der.
|





Kommentarer:
Det lyder til at det er dårligt, og der ikk er så mange kendte sange med.
Hmm, tror ikk jeg skal have det her Lips.