Activision i fyringsdrama
Skrevet af Jesper Thuesen    Tirsdag, 2. marts 2010 18:50   

Activision_logo
Finanskrisetid er lig med fyringstid, men ingen havde nok regnet med, at nogle af topfolkene bag Infinity Ward ville få en fyreseddel med på vejen. Ikke desto mindre ser dette ud til at være en realitet.

Ifølge flere medier, heriblandt Gamespot, er en større sag under opsejling i Activision, hvor det gigantiske spilselskab, med blandt andet Guitar Hero og Call of Duty franchisen under sine vinger, tilsyneladende er røget i totterne på chefen for Infinity Ward, Jason West, samt medstifteren Vince Zampella.

Flere billeder antyder, at West via sin Facebook og Linkedin profil giver udtryk for, at han er blevet fyret fra jobbet, og da Activision på deres investorsite samtidigt fortæller, at der er indgivet en sag til US Securities and Exchange Commission (en juridisk enhed hos den amerikanske fondsbørs), hvori det fremgår at der er undersøgelser i Activision om kontraktbrud og lydighedsnægtelse blandt to medarbejdere, så begynder kabalen at gå op.

Herudover rapporteres det, at der har været afholdt møde i toppen af Activision, hvor to medarbejdere tilsyneladende er blevet fulgt til dørs af sikkerhedspersonalet, angiveligt Jason West og Infinity Ward medstifteren Vince Zampella.

Spørgsmålet er hvad der egentligt er sandt og hvad det i så fald vil betyde for Activision og Infinity Ward samarbejdet. Så snart der er nyt kan det naturligvis findes på Gamerslounge.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# Bada 2the Bing 02/03-10 19:05
SPÆNDENDE!

Jeg glæder mig til at se hvad der er sket, for det må satme ikke være småting når de bliver SMIDT ud med fuld musik!
 
 
# holmenkolmen 02/03-10 20:39
Lyder højst mærkværdigt! Bliver interessant at høre mere...
 
 
# Cena 02/03-10 21:38
Spændende at se hvad det får af betydning, mest af alt for Call Of Duty serien og om vi nogensinde får at vide hvad der rent faktisk er sket.

Måske bliver det så fremover Treyarch der skal stå for det hvert år?
 
 
# Lasse Poulsen 02/03-10 22:18
Sikker på at en af Activisions bosser fik nok af glitches i MW2 og har set rødt. Hvis det er tilfældet bebrejder jeg ham ikke