BlizzCon 2011 annonceret
Skrevet af Jesper Nielsen    Mandag, 7. februar 2011 20:12   
BlizzCon_Top

Hvad gør man som spilfirma, hvis man ikke gider at komme til E3, og de andre store spilmesser? Man laver da bare sin egen!

Det har Blizzard gjort i 5 år, og nu har de officielt løftet sløret for en kommende sjette omgang Blizzcon i Anaheim Convention Centre, i Californien.
BlizzCon 2011 løber af stablen den 21. oktober og sluttes af den 22. oktober.

Hvis du skulle være i tvivl om hvad Blizzcon er for noget, så er det et enormt arrangement til ære for alle Blizzard's fans. Her er det muligt at prøve det seneste materiale af fra Blizzard Entertainments, deltage i de imponerende cosplay konkurrencer, og ikke mindst de stort anlagte konkurrencer i titler som bla. StarCraft og World of Warcraft.

Messehallerne vil også være proppet til randen med eksklusivt Blizzard merchandise, som kan gøre enhver Diablo, StarCraft, og WarCraft fan rørstrømsk.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# sethos 07/02-11 20:53
Kostume show fra Blizzcon er alt for fedt, glæder mig allerede!
 
 
# tue69 07/02-11 21:16
Damer i elve-kostumer... Score!!!