| GL Awards: Bedste Action/Adventure | |
|
![]() Action/Adventure-genren taler til alle os der har leget røvere og politi, Indiana Jones og riddere i skolegården. Den lader os udleve vores eventyr-fantasier og samtidigt giver den os spænding til det allersidste. Her er årets Action/Adventure-spil 2010. 3. Splinter Cell Conviction (Ubisoft) Sam Fisher er ikke så adræt eller listig som han var en gang, og Splinter Cell Conviction er således det mest hårdtslående kapitel i serien. Men selvom Sam Fishers manke er blevet grå og rynkerne flere, så leverer Conviction et actionbrag der er på fuld højde med de agentfilm der kører i biffen. 2. God of War III (Sony Santa Monica) Kratos er noget af en ængstelig type. Vred som bare fanden og bevæbnet med olympens mest dødbringende våben, kaster han sig over diverse gudeskikkelser, som af den ene eller anden grund, er havnet på Kratos' liste over folk, han skal have hængt op i sine egne involde inden dagen er omme. 1. Assassin's Creed: Brotherhood (Ubisoft Montreal) Indrøm det bare, du var nervøs som bare fanden, da du hørte at Ubisoft Montreal lavede en Assassin's Creed 2,5 med multiplayer. Vi ved hvor galt det kan gå, når udprægede singleplayerspil får en multiplayerdel, og når det nu ikke engang var Assassin's Creed 3, så kunne det vel kun gå galt? Tværtimod nej - Assassin's Creed Brotherhood fik os op af stolene i ren applaus. Ezio er tilbage og med sig har han et væld af venner til at gøre livet surt for alle sine fjender. |

