| GL Awards: Bedste Historie | |
|
![]() Spilhistorien i sig selv er ganske enestående, og de forskellige spils manuskripter bliver mere og mere opfindsomme i takt med at tiden går. I år har der været et væld af fantastiske historier, og vi har fundet de 3 bedste frem. 3. Alan Wake (Remedy) Forfatter mister skrivelysten, forfatter mister sin kone, forfatter befinder sig i sit livs værste mareridt og en lommelygte er hans mest effektive våben. Det lyder måske ikke sindsoprivende, men det er det. Historien udvikler sig spillet igennem og slutningen er mildest talt lidt af en cliffhanger, uden egentligt at være det. Alan Wake er en fremragende fortælling. 2. Heavy Rain (Quantic Dreams) En morder er løs som det har været tilfældet så mange gange før, men denne gang er der noget der er anderledes. Du observerer ikke detektiven der skal løse mysteriet, du er detektiven, og dine valg har betydning for udfaldet. Historien ændrer sig løbende og du skal tænke overordentligt meget over dine valg, og være klar til at tage konsekvenserne heraf. 1. Mass Effect 2 (Bioware) Mass Effect 2 er større, vildere og bedre end sin forgænger. Shephard stilles overfor en trussel, der ikke blot truer ham selv, men også hele menneskeheden. Konsekvenserne er større og dine valgmuligheder i kritiske situationer flere. Spørgsmålet er om du er klar til at ofre dit mandskab, dine kære eller dit eget liv, når du i spillets afsluttende fase befinder dig i en alt eller intet situation. |


Kommentarer: