Rock Band udvikler solgt for 300 kr.
Skrevet af Jesper Thuesen    Tirsdag, 4. januar 2011 15:49   
Rock_Band_3

Hvis du har 300 kr. på lommen så kan du købe en tur/retur orange billet mellem København og Århus, du kan købe et semi-nyt konsolspil eller hvad med din egen spiludvikler? For 300 kr., eller 32 £ er lige præcis hvad Harmonix, som blandt andet står bag Rock Band serien, er blevet solgt for.

Det er Viacom der har solgt afdelingen fra til Columbus Nova, men inden du slagter sparegrisen skal du nok lige overveje, om du også er villig til at betale hele udviklerstudiets gæld samt varelager af usolgte spil - for i Harmonix' tilfælde har denne andel fyldt en væsentlig størrelse.

EA har kommenteret på overtagelsen og brugt et godt gammeldags Wall-Street citat. De har således beskrevet overtagelsen som "at gribe en faldende kniv", og flere børsanalytikere er enig i denne vurdering.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com