Team Gamerslounge succes ved FIWC
Skrevet af Jesper Thuesen    Søndag, 27. marts 2011 11:15   
fifa_10_billboard

Lørdag d. 27. marts 2011 gik kvalifikationen til FIWC, eller verdensmesterskaberne i FIFA, igang og Gamerslounge var naturligvis repræsenteret i såvel presseform som på holdbasis. Med Team Gamerslounge (eller Team Fifa.dk) var Gamerslounge altså rigtig godt repræsenteret.

Holdet var som følger:

Team Gamerslounge/fifa.dk

- Sebastian Holm aka Sebo
- Thomas Meisner aka SanthoMeisner
- Andreas Meisner aka Meis91
- Kasper Lind Iversen aka DK pro93
- Mathias Ehlers Iversen aka Lil'iver
- Rasmus Klint Nielsen aka Nielsen
- Adel Daher aka Adellovich

Med andre ord et rigtigt stærkt hold til en turnering med mange stærke repræsentanter og dermed forhåbninger om en topplacering, men ingen kunne have regnet med at det ville gå så godt som det gjorde.

Efter mange vanvittigt flotte fodboldkampe var det nemlig den unge, men i FIFA-regi nærmest legendariske, Adel Daher eller Adellovich, som kunne trække sig ud af turneringen som den endelige vinder, vel at mærke efter et spændende opgør hvor en sen udligning og scoring til 3-2 afgjorde kampen til Adels fordel. Adel har tidligere revet Xboxlife's repræsentanter rundt til X2 og X3, så fornemmelsen af at stå øverst på sejrsskamlen er ikke uvant for Adel, som dog sandsynligvis rydder præmiehylderne for at få plads til gårsdagens skalp.

Stort tillykke til Adel og de andre FIFA-spillere, som gjorde rigtig god figur under arrangementet. Vi glæder os til at se hvad Adel kan udrette under FIWC-Grand Final, hvor de bedste spillere i verden stiller op.

Du vil iøvrigt kunne se en reportage fra FIWC-kvalifikationen snart, ligesom du kan være med til de daglige debatter om FIFA på vores søsterside www.fifa.dk
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# positive 27/03-11 12:26
tillykke Champ
 
 
# jan 27/03-11 15:54
Kanon. Tillykke og flot gået.
Og dejligt at se et så talstærkt hold.
 
 
# Haugboelle 27/03-11 19:10
Tillykke, flot! Hvad stod præmierne på ?
 
 
# holmenkolmen 27/03-11 21:29
Fedt fedt fedt
 
 
# mORTEN 28/03-11 09:55
Ja tillykke! Det er sgu godt gået gutter! Hvad var der af præmier?