| Verdensrekordforsøg i Street Fighter IV | |
|
|
Hvis du mener du har evner ud over det sædvanlige i Street Fighter serien, skal du måske booke et fly til London omkring fredag. I en HMV forretning i London vil Englands førende SF gamer Zak Bennet, nemlig forsøge at sætte ny verdensrekord i sammenhængende sejre i Street Fighter IV. Hvordan den originale rekord skulle være sat, melder historien intet om. Sikkert er det, at Zak har maximalt 4 timer til at opnå de 10 sammenhængende sejre som er påkrævet. På den anden side af podiet, vil der være en rimelig heftig præmie til den første der formår at slå den berygtede Hr. Bennet. Belønningen er nemlig en 48 tommers fladskærm med tilhørende surround sound system. Så har du tiden og selvtilliden er en flybillet til London måske en meget god investering. Vi vil ihvertfald ønske eventuelle friske gamere held og lykke, og husk at holde øje med Gamers Lounge fredag for en anmeldelse. kilde: electronictheatre.co.uk |


Kommentarer: