Fifa 10 konkurrence: Bedste mål
Skrevet af Casper Mathiasen    Onsdag, 7. oktober 2009 21:22   

fifa-10-banner

Så har de fleste efterhånden modtaget deres længe ventede kopi af Fifa 10 og vi mener derfor her på Gamers Lounge at det må være tid til en lille konkurrence. Vi vil hverken snyde PS3, Xbox 360 spillerne eller PC spillerne, så begge konsoller og PC får selvfølgelig mulighed for at deltage. Konkurrencen går i alt sin enkelthed ud på at score det bedste mål i Fifa 10. Hvis du vil vide mere, så læs med her!


Reglerne er ganske simple. Den næste måned har du mulighed for at uploade dit bedste mål i denne tråd. Dvs. du skal have uploadet din video senest d. 7 november kl. 12.00! 
Vi vil så forsøge at holde den første post i tråden opdateret med det mål i ønsker at deltage med.
Når du har scoret et mål du ønsker at deltage med skal du skrive en post med dit gamertag, brugernavn på siden samt link til video.
Det er kun tilladt at deltage med 1 mål pr. mand, men det er selvfølgelig lovligt at ændre det mål man ønsker at deltage med indtil sidste dag i konkurrencen.

Når måneden er gået udvælger vi de 10 bedste mål og de valgte mål ryger så efterfølgende i en afstemning hvor alle brugere her på Gamers Lounge har mulighed for at stemme på det, de syntes er det bedste mål. Vinderne vil efterfølgende bliver kontaktet pr. mail på den tilmeldte e-mail, så vi kan udsende præmierne. 

Der vil være præmier til de 3 bedste mål.

1. Præmie  = Creative Zen Stone
2. Præmie   = FaceBreaker (enten Xbox eller PS3)

De eneste krav der er i denne konkurrence er som følger:
- Du SKAL være bruger på Gamers Lounge for at deltage i konkurrencen.
- Målet skal være scoret på DIT gamertag, hvad enten du spiller på PS3 eller Xbox 360, så derfor anbefaler vi at bruge http://www.easportsfootball.co.uk/ til at uploade dit mål på.


Hvis der er nogle spørgsmål kan de selvfølgelig stilles her i kommentarene til nyheden og så vil staff hurtigst muligt forsøge at besvare disse.

Vi håber at se en masse fede tricks og mål den kommende måned, da vi allerede ved vi de har de bedste danske Fifa 10 spillere på sitet.

LET'S FIFA!!!!

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# magic 07/10-09 21:41
Hvad er 3.præmie?
 
 
+2 # positive 07/10-09 21:56
Vi arbejder på flere præmier.... og der skal nok være til 3. pladsen
 
 
-1 # gglukinator 08/10-09 17:58
Spørgsmål: Tager i efter om man spiller på World Class, eller om man spiller på Legendarisk? (Bare et eksempel).
 
 
-1 # Bada 2the Bing 08/10-09 19:00
Nu er det jo "folket" der skal stemme i sidste ende, så jeg ved ikke præcist hvad folk vil lægge vægt på.

For at være helt ærlig, så tror jeg bare at folk vil se nogle vilde mål ;)
 
 
-1 # gglukinator 08/10-09 21:12
Tak for svaret. :) Så må jeg jo lige se om jeg kan lave et fedt mål.
 
 
-1 # Copenhagen eSport-NoRDeN 08/10-09 21:56
Fed konkurrence!

Skal nok blive sjovt at se hvad folk disker op med!
 
 
-1 # mORTEN 09/10-09 03:18
Det ' sgu lige før man skal begynde at interessere sig for fifa så... Naahh!
 
 
-1 # Klausen 09/10-09 09:17
Jeg ville sætte utrolig meget pris på et mål som ikke er scoret med et af de vildste hold / spillere.. Alle kan skyde bolden ind fra 30 meter med Ronaldo, Eto'o etc.

Og hvis holdet ikke er Real Madrid, ville jeg blot klappe endnu mere.
 
 
-1 # positive 09/10-09 10:33
Kan kun sige at mål scoret med brøndby er meget vel set..
 
 
-1 # Cena 09/10-09 11:57
Hvis jeg skal bedømme vil jeg sætte høj pris på et mål scoret af Huntlaar, Pato eller Ronaldinho ;)
 
 
-1 # jonasbl388 25/10-09 10:43
Kan Jankulovski ikke bruges :D?
 
 
-1 # westenfeldt 09/10-09 15:47
Folk for min stemme hvis der scores med FCK!
 
 
-1 # positive 10/10-09 13:24
Så fik du lige et - west