| Ny info om GT5 konkurrence | |
|
![]() Vi har fået lidt ny information fra vores venner hos Nordisk Film, så hvis du har deltaget eller gerne vil deltage i konkurrencen om at være Danmarks største Gran Turismo fan, så skal du læse med her! Uventede omstændigheder har nemlig resulteret i, at vi må udsætte deadline på vores konkurrence til d. 27. oktober 2010, mens vi desværre må famle lidt i tågen omkring hvilken dato selve arrangementet bliver afholdt. Dog ved vi dog, at lokationen stadigvæk er de sprøde lokaler hos Nordisk Film i Valby, samt at klokkeslettet bliver 16.00 til 18.00. Vi beklager at måtte være lidt vaklende omkring datoen, men kan dog garantere, at det skyldes at vi alene vil kunne præsentere det bedste af det bedste for vores heldige vinder. Og det bedste af det bedste er netop hvad vi har fået lovet af vores kontakter hos Nordisk Film, så hvis du er til Gran Turismo serien i så høj en grad, at du vil betegne dig selv som værende Danmarks største fan, så send en beskrivelse af hvad der gør dig til den største GT fan i Danmark til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. - så disker vi op med en drømmepræmie til den heldige vinder. Vi melder naturligvis den endelige dato for arrangementet straks efter at denne bliver offentliggjort. |

