Activision slagter musikserier
Skrevet af Jesper Thuesen    Onsdag, 9. februar 2011 22:51   
Guitar_news

Massive nedskæringer hos Activision betyder nu, at fremtidige titler som eksempelvis True Crime: Hong Kong aldrig ser dagens lys. Men et måske endnu større skridt er, at Acitivision tilsyneladende er klar til at skrotte deres musikserier.

Dermed kan en gaming-epoke være slut, idet Guitar Hero serien nærmest har fulgt den nuværende konsolgeneration i tykt og tyndt, med flere årlige udgivelser, hvor specielt de seneste af disse desværre har været ganske middelmådige. Anderledes positivt har det set ud for DJ Hero, i hvert fald når man måler den kritikermæssige respons. Til gengæld er der ingen der gider at spille serien, og salgstallene for DJ-serien er intet mindre end elendige.

Og dette kan nu betyde et endeligt for begge serier. Activision har således bekræftet at True Crime: Hong Kong er skrottet, ligesom det bekræftes at der i 2011 ikke udgives et Guitar Hero spil. DJ Hero divisionen Freestyle Games og Vicarious Visions skæres massivt ned, og Activision udelukker ikke, at DJ Hero serien har set sin sidste udgivelse.

En sørgelig, men dog ikke helt uforventet, udvikling indenfor to spilserier, hvoraf den ene har været ekstremt udsvingende målt på kvalitet, mens målgruppen tilsyneladende bare ikke har været stor nok for den anden.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# tue69 09/02-11 23:00
Ouch - på en og samme tid er det lidt halvsørgeligt og dog så ligegyldigt. Sørgeligt fordi Guitar Hero serien engang havde sin berettigelse som party spil, men ligegyldigt da serien nærmest ikke har udviklet sig siden Guitar Hero World Tour.
 
 
# Cena 09/02-11 23:07
Det var vel forventet. Man har længe kunne mærke at interessen har været stødt faldende de sidste par spil, også med hensyn til pr.

Har dog lidt ondt af DJ hero serien som jeg fandt ganske underholdende.
 
 
# dyremosen 10/02-11 01:35
har blandede følelser ang. dette her :\

blev grebet af Guitar hero bølgen som så mange andre, men begyndte at hade det mere og mere fordi at man så en efterfølger til det spil som man lige havde købt et par måneder efter ligge i en butik. hvis der så bare var nogle sylige forbedringer i spillene, men nej. det var bare en undskyldning for grådige Bobby Kotick at høste mere guld.

dj hero serien var jeg også på fra dag et af. jeg frygtede at det ville ende som GH da 2eren blev annonceret, men faktisk levede efterfølgeren fuldstændig op til hvad jeg havde håbet på. og mere til. dj hero serien er efter min mening det bedste der er sket inden for musikspilsgenen i mange år.

hvis de lukker for denne franchise bliver jeg oprigtigt skuffet. Activision har igen formået at vise sit sande ansigt i form af $$$. forhåbentlig kommer det til at bide dem i halen snart når wow er outdated og COD har lidt samme skæbne som GH på grund af overdrevet malkning
 
 
# neonxaos 11/02-11 10:16
Det er sgu fint nok - så bliver der måske luft til, at Harmonix kan overleve, og de laver nu engang bedre musikspil and Activision.