| Alien vs. Predator DLC næste uge | |
|
|
Hvis ikke du allerede har fået åbnet for The Swarm Pack i Aliens vs. Predator, så har du snart muligheden for at erhverve dig denne. Var du blandt dem, der købte Survival Edition eller Collectors Edition af Aliens vs. Predator, så fik du også The Swarm Pack med i købet. Nu har SEGA dog givet muligheden for at hente pakken til samtlige andre spillere, idet denne pakke snart bliver tilgængeligt online. Prisen vil være 4,79 £ på Playstation og 540 Microsoft Points på Xbox for pakken, som indeholder to nye baner til multiplayer og to nye baner til survivor. Håbet for alle os andre der rent faktisk har pakken vil så være, at de nye baner kommer til at indgå noget mere i matchmaking systemet. Hidtil har det stort set været umuligt at stable kampe på benene i specielt de to almindelige multiplayerbaner. |


Kommentarer: