| Alpha Protocol får ingen efterfølger | |
|
![]() SEGA har kastet håndklædet i ringen omkring deres stort opslåede projekt, Alpha Protocol. Årsagen hertil skal findes i en halvskidt modtagelse og et ringe salgstal, og på Gamerslounge var vi da heller ikke ovenud begejstrede, da vi fik lov til at anmelde spillet med det glimrende koncept, men elendige udførelse. Helt specifikt fortæller Mike Hayes CVG at spil i RPG genren simpelthen bare ikke er gode nok, hvis de eksempelvis får en Metacritic modtagelse i omegnen af 70-80, som det har været tilfældet med Alpha Protocol. "Hvis ikke vi snakker mindst den øvre ende af 80'erne, så er det håbløst". Alpha Protocol fik hård medfart af anmelderne, som ikke brød sig om spilmekanikken og det blev ikke bedre af, at flere medarbejdere fra Obsidian og SEGA medgav anmelderne, at spillet burde have været fjernet fra tegnebrættet for længe siden. Sammenholder man dette med ringe salgstal, så finder man den endelige årsag til at SEGA nu kulegraver projektet. Med andre ord må vi vente til den næste udvikler kaster sig i ringen med agent-genren, før vi igen kan redde verden og erobre farlige damebekendtskaber som en ultrahemmelig undercoveragent. |

