| Assassins Creed Revelations annonceret | |
|
![]() Er du helt tosset med hvidklædte snigmordere og den charmerende hovedperson Ezio? Så glæd dig, Ubisoft har nemlig annonceret det sidste spil i det de kalder "Ezio-trilogien", Assassin's Creed Revelations. Dette blev afsløret her til aften og Ubisoft har store forventninger til deres øjesten. Spillet udkommer til Playstation 3, Xbox 360 og PC til november, og foruden Ezios tilbagevenden afsløres det også, at multiplayerdelen vender tilbage, så du kan godt begynde at slibe din skjulte klinge, for vennerne skal have høvl. I Revelations træder Ezio i sine forgængeres fodspor, og specielt den tidligere helt fra det første Assassins Creed, Altaïr, vil have en stor rolle i spillet. Ud fra den tidligere udsendte trailere gættede spillerne på, at Tyrkiet var det næste sted, som skulle besejres af Ezio og ganske rigtigt er det Ottomanske Rige i fokus i Revelations. Vi glæder os til at se hvad Ubisoft og Ezio finder på i det sidste afsnit i Ezio-trilogien. |


Kommentarer:
He he, næh - kun når jeg har noget at tilføje som ikke lige passer i selve nyhedsteksten. ;)
har 15 spil jeg ikke har spillet co op eller multiplayer med andre
Jeg gør det for at føle mig ung... Det er en nødvendighed når man har rundet de 60