| Assassin's Creed Revelations er største Ubisoft projekt | |
|
![]() Assassin's Creed serien er gået fra at være en småtriviel fortælling om snigmorderen Altaïr, til igennem de sidste to udgivelser at vokse til én af vor tids største actioneventyr i spilform. Ubisoft har derfor for alvor slået stort op til seriens næste afsnit: Revelations. Over 200 personer arbejder nu på det nye spil om Ezio og hans lejemordere og hele fem forskellige spilstudier er blandet ind i udviklingen. Det drejer sig om Annecy, Massive, Singapore, Quebec City og Bucharest - alle Ubisoft studier. Ubisoft selv fortæller, at Assassin's Creed: Revelation skal toppe skalaen på såvel kommercielt som kritikermæssigt plan, og man sigter blandt andet efter en metascore på over 90. Revelations bliver det sidste spil i Ezio-trilogien, hvor vi endnu engang følger den nidkære italiener i hans jagt på retfærdighed og de onde tempelriddere. Revelations vil dog også køre et parrallelt eventyr omkring Desmond Miles og hans kamp mod Abstergo, ligesom der vil være et varmt gensyn med Altaïr, i forskellige tilbageblik omkring dennes noget omtumlede liv, som én af de mest fremtrædende snigmordere. |


Kommentarer: