| Battlefield 3 kan trække 256 spillere | |
|
![]() Der er gang i testlokalerne hos EA og DICE for tiden. Patrick Soderlund fra sidstnævnte fortæller i denne henseende, at man i øjeblikket tester multiplayermulighederne i det kommende Battlefield 3. "Vi får massevis af spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at spille 64, 128 eller 256 spillere online. Teknisk set kan vi spille 256 spillere samtidigt, vi har prøvet det og det fungerede. Vi har ligeledes prøvet med 128 spillere, men det er ikke kvantiteten men kvaliteten der er i højsædet for os. Du skal lave et spil, der er sjovt at spille, og her virker det til at et sted mellem 32 og 40 spillere leverer den største underholdningsværdi." Patrick Soderlund åbner ikke just for muligheden for Big-Team-Matches: "Vi har undersøgt spilformer med 128 og 64 spillere og det er bare ikke sjovt. Det er muligvis vores designarbejde der ikke har været fyldestgørende, men umiddelbart er der ikke nogen pointe i at åbne for så mange spillere." Dermed ser det ikke ud til at vi skal forvente os en kombattant til MAG - i al fald ikke på kvantiteten. |


Kommentarer: