Battlefield 3 konsol-specs uddybet
Skrevet af Jesper Thuesen    Mandag, 20. juni 2011 12:45   
Battlefield 3

EA og har idag sat tal på de Battlefield 3 specs, som konsolbrugere skal forvente på deres udgave. Og der er selvsagt tale om en småskrabet udgave i forhold til PC-brugernes Battlefield 3, som ser ud til at blive et gedigent grafikmonster.

Konsoludgaven vil køre med en opløsning på 720p og 30 fps (frames per second), mod de normale 1080p og 60 fps som PC-spillere er vant til. Herudover vil spillet ikke byde på helt de samme størrelser på konsolversionen, ligesom enkelte gamemodes vil være justeret til i forhold til andelen af spillere.

Naturligvis er det ærgerligt, men dog forventeligt, idet en stor del af konsolspil stadigvæk kører på de 30 fps. Infinity Ward har i samme ombæring slået fast, at Modern Warfare-serien fortsat vil køre 60 fps, også på konsol.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# sethos 20/06-11 13:07
Ja, næsten 720p, PS3 versionen køre 704 mener jeg, så klagede de over 360'eren som udviklings platform, så det kommer nok til at stå endnu værre til. Så et max på 24 spillere kontra 64 på PC ... Det ville gøre ondt hvis jeg skulle købe denne perle på konsol.
 
 
# King Phoenix 20/06-11 13:19
Utroligt man ønsker at gå på kompromis med sit eget produkt, når man kan se hvilke performance forskelle der findes mellem de forskellige platforme.

Hvis jeg selv var spiludvikler og på forhånd kunne se, at det produkt jeg kunne lancere på konsol var totalt inferiørt i forhold til PC, så ville jeg sgu gøre mit produkt PC-eksklusivt.

En smule faglig integritet og stolthed synes jeg ikke man skal klandres for.
 
 
# sethos 20/06-11 13:31
De er en virksomhed, ligsom alle andre i spilindustrien og de lever af penge. PC er et dejligt sted når man vil vise sine muskler med grafik motorer osv. men som en holdbar handels platform ligger den på en trist sidste plads. Konsol markedet tager næsten 80% af salget sammenlagt når det kommer til multiplatform spil og hvorfor i al verden vil de sige nej til det, bare fordi de ikke er kraftige nok? Folk nyder det stadig og køber dem.

PC versionen står jo hellere ikke ringere af den grund, det bliver stadig et teknisk svendestykke. Så hvis du var spiludvikler, ville du ikke være på særlig succesful Det koster også kassen at lave en så avanceret grafikmotor, det har konsol versionerne været med til at betale.

Så hvis PC-eksklusivitet kunne betale sig, ville de nok også ha' gjort det, hvis jeg kender DICE rigtigt.
 
 
# Trolle 20/06-11 13:24
Jeg spillede gladeligt BC2 på ps3 i en længere periode, det generede mig egentligt ikke og jeg havde det fin sjovt med et par makkere. Så fik jeg det på PC, og jeg har ikke set mig tilbage.
BF3 må og skal ejes på pc!