| Battlefield 3 runder 1,25 mio. pre-orders | |
|
![]() Der er gang i de helt store pre-order tal i øjeblikket. Først kunne Activision fortælle, at Modern Warfare 3 har slået alle rekorder, herefter var det Epic Games der løftede sløret for et pre-order antal på 1,3 mio. til Gears of War 3 og nu er det så EA der blærer sig. Majestætiske 1,25 mio. pre-orders er således sendt afsted til Battlefield 3, og mon ikke tallet blot vokser støt frem mod udgivelsen ultimo oktober, i takt med at flere og flere spillere får adgang til beta-udgaven, som løber af stabelen senere i september. Vi kan med andre ord konkludere, at selvom økonomer sætter spørgsmålstegn ved den globale vækst på verdensplan, så mangler der tilsyneladende ikke omsætning i spilbranchen. Præcist som det har været tilfældet igennem stort set hele finanskrisen. |

