Black Ops får 3D understøttelse
Skrevet af Jesper Thuesen    Tirsdag, 5. oktober 2010 14:56   
Black_Ops_HiRes

Activision har idag bekræftet, at Call of Duty Black Ops springer med på 3D bølgen. Og dette er hvad enten du har PC (med det rigtige udstyr naturligvis), Playstation 3 eller Xbox 360. IGN har haft fornøjelsen af at prøve 3D versionen på Xbox 360 og umiddelbart er de positivt indstillet.

Således fortæller IGN's Nate Ahearn, at 3D effekten kører ganske godt på Xbox 360, sammenlignet med de to andre 3D-platforme, og den ekstra dimension passer ganske glimrende i Black Ops ifølge IGN. Activision fortæller, at 3D dog vil give udslag på frameraten, som ellers vil køre i 60 fps, men det skulle tilsyneladende være eneste downside.

Gameplaymæssigt er der også lidt nyt, idet IGN kan fortælle, at der vil være bots til at teste sine evner mod i Black Ops. Disse bots vil ikke alene give vigtig kamptræning, men derimod også XP. Det fortælles dog ikke om bot-kampene giver valuta til Wager-Matches, men muligheden for at ranke op via bot-kampe er dog tilstede. Det kan der jo så være delte meninger om, men i det mindste slipper vi så for rank-up invites.

IGN slutter interviewet af med at fortælle, at Black Ops ikke ligger på den lade side hvad angår kontroversielt indhold. Således skulle Black Ops indeholde en meget brutal forhøringsscene, som får selvsamme koncept i det seneste Splinter Cell til at virke som en børnefilm.

Call of Duty: Black Ops er på gaden d. 9. november.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
-1 # Joerli 05/10-10 18:27
Bryder mig ikke om at man kan ranke op mod AI.
Men ellers er jeg meget positivt indstillet og glæder mig meget til det udkommer!
 
 
-1 # sethos 05/10-10 18:31
Vil vædde på du får minimal XP mod bots. De har jo selv sagt i flere af deres videoer, bots er kun lagt med så folk der ikke har turde at tage det 'spring' til MP kunne få en rigtig smag for det, uden at blive trampet i jorden.

Med den udtalelse, vil jeg næsten tro at de går efter skrabet XP for at 'tease' spilleren ind i rigtig MP.
 
 
-1 # tue69 05/10-10 18:36
@ sethos:
Vil vædde på du får minimal XP mod bots. De har jo selv sagt i flere af deres videoer, bots er kun lagt med så folk der ikke har turde at tage det 'spring' til MP kunne få en rigtig smag for det, uden at blive trampet i jorden.

Med den udtalelse, vil jeg næsten tro at de går efter skrabet XP for at 'tease' spilleren ind i rigtig MP.


Tror du har ret - det skal med garanti fungere som en teaser.

Jeg er i bund og grund også ligeglad - hvis det hele kom an på ranks ville vi aldrig kunne spille MW2, for der render man konstant i prestige 10 - level 70'ere.

I min verden får det bare alle tosserne til at sidde og ranke op i offline, hvorefter de går ind og flasher deres fine prestige, men elendige skills online = easy targets i Hardcore S&D
 
 
+1 # Meis91 05/10-10 22:02
Er combat training XP ikk seperat fra multiplayer? Sådan forstod jeg det i hvert fald :).

Hardcore S&D FTW..
 
 
+2 # Jesper Nielsen 06/10-10 07:41
Gad vide om min chef vil undres hvis jeg melder mig syg til den 9, 10, og 11 allerede nu?
 
 
+2 # Trolle 06/10-10 11:18
Perfekt, det udkommer lige omkring min 14-dages barsel, så er der lidt til pauserne mellem børnepasning :)