|
Bliver Bioshock 2 timed exclusive igen? |
|
Skrevet af Morten Lauritzen
Torsdag, 12. marts 2009 13:54 |
|
|
Vi er rigtig mange der glæder os til at dykke en tur ned i det stemningsfyldte Rapture igen. Og med flere informationer over de sidste par dage, føles det som om vi nærmer os mere konkrete ting. En helt basal ting som dog mangler, er information om hvilket system vi skal forvente at se spillet på. Take Two har udsendt en liste over deres spil som udkommer inden udgangen af oktober.
Næsten alle spillene på listen er vist med udgivelsesplatform, men ved Bioshock 2 står der stadig TBA (to be announced). Den første trailer til Bioshock 2 blev afsløret på Playstation 3 versionen af Bioshock, så det er vist sikkert at sige at spillet udkommer til Playstation 3, men hvornår? Den manglende platform kunne betyde at Microsoft og Take Two netop nu er i forhandlinger om endnu en timed exclusive afltale. Hvis Microsoft hiver nok penge ud af baglommen, kan det betale sig for Take Two og ende som sidste gang, hvor vi først så det til Playstation 3 et halvt år senere, med ringere salgstal til følge.
Der er endnu ingen informationer om udgivelsesdato, men vi følger med her på siden. Kilde: blorge.com
|