| Dark Souls laver årets bedste "tyvstarts-fælde" | |
|
![]() Hvert år er det præcis den samme klagesang, der lyder fra udviklere og spillere, når årets store titler udgives: nogle få spillere har fået nallerne i spillet før tid, og får sig således et forspring i forhold til resten af verden. Men hvad skal man gøre ved det? Nogle vælger at resette stats, andre laver midlertidigt eller permanente bans og nogle har sågar udstyret spillerne med et "cheater emblem", for at udstille dem overfor resten af verden. From Software, der står bag Dark Souls, har dog en anden og mere original løsning. For flere spilbutikker, primært i Japan, er nemlig begyndt at sælge spillet til de mange ivrige fans af spilserien, men hvis du får snitterne i en udgave, så kan du godt forberede dig på at dø, mere end du i forvejen ville forvente af det hypersvære spil. From Software har nemlig sendt tonsvis af såkaldte Black Phantoms ind i spillet og her snakker vi en level 145 satan, med et instant-kill angreb og iøvrigt 1900 HP. Disse monstre vil forblive i spillet ind til releasedatoen, og bør således forhindre overivrige spillere i at få sig et forspring. Mon EA følger trop, og laver et ultimate dreamteam til tidlige FIFA12-spillere, som så kan se frem til at møde 11 x Cristiano Ronaldo? |


Kommentarer:
I am ready to die.. again and again!
Det var alligevel kun én dag før udgivelse at butikkerne i Japan var begyndt at sælge spillet. De overlever nok.