DC Universe bliver gratis fremover
Skrevet af Kristian Pedersen    Mandag, 19. september 2011 18:47   
DC_Universe_Top

DC Universe bliver i oktober måned føjet til den voksende liste af free to play titler, men hvad betyder det for spillet og spillerne?

DC Universe udkom tidligere på året og du kan lige her se Jan's anmeldelse af spillet, for at få en bedre forståelse for hvad det er. Spillet var da det udkom et af de få spil i MMO genren, der udkom både til PC og PS3, og dermed er det også ekstra spændende at se hvilken drejning spillet tager nu.

Spillet vil fra sidst i oktober være gratis at spille, men der vil være tre slags spillere.

Free:
Som gratis spiller vil du have adgang til alt der var i det oprindelige spil, mulighed for at lave to karakterer, blive medlem af leagues og flere andre basis ting. Du vil kunne købe dig adgang til flere ting i spillet via in game køb, men det er slet ikke nødvendigt for at spille spillet.

Premium:
Hvis du bruger for 5$ ingame, så vil du automatisk blive premium medlem. Du vil have alle fordele, som gratis spillerne har, men du vil også have mulighed for flere karakterer, større inventory og du vil igen kunne opgradere dit spil igennem in game køb.

Legendary:
Legendary er et månedligt abonnement på 15$ og det vil give dig alt det de andre niveauer har og du vil slippe for at få pungen op for at købe dig til det de andre skal. Du vil modtage alt DLC gratis fremover og du vil have mulighed for at have hele 15 karakterer på din konto.

Der kommer helt sikkert til at være en del nye spillere i det store superhelte univers, men hvor mange vil mon benytte sig af legendary status? Vi ser nærmest alle MMO'er, der ikke er WoW, ende op som gratis spil, men mon DC Universe kan overleve som free to play? Fremtiden er endnu uvis, men jeg skal helt sikkert et smut forbi det supernaturlige univers og se hvad det har at byde på i oktober måned, og det er der helt sikkert også mange andre der vil!



Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# jan 19/09-11 19:20
Free to play betyder at jeg begynder igen Det er faktisk rigtigt sjovt.
 
 
# Jesper Nielsen 19/09-11 19:57
Der gik ikke mange måneder..
 
 
# Forbes 28/09-11 12:33
Det er faktisk rigtig skægt ja, vi er en hero league med nogle danskere, og vi har det squ meget skægt.