| Dead Island DLC bliver forsinket | |
|
![]() Techland og Deep Silver har meddelt, at det tidligere annoncerede Bloodbath Arena DLC til Dead Island, ikke vil være at finde på de forskellige onlinemarkedspladser i nær fremtid. Årsagen vil dog formentligt skabe mere glæde, end selve annonceringen vil skabe skuffelse, for grunden til forsinkelsen er såre simpel: Techland og Deep Silver vil hellere finpudse selve spillet. Ikke nogen dårlig nyhed, taget i betragtning af at Dead Island, trods en massiv release-update, stadigvæk er en fejlbetonet oplevelse i øjeblikket. Deep Silver vil i løbet af næste uge udgive en kalender over de kommende DLC-udgivelser, og vi vil naturligvis følge med i deres udmeldinger her på GamersLounge. |


Kommentarer: