| Dead Space 1 save giver våben | |
|
![]() Hvis du har et savegame fra Dead Space 1, så skal du endeligt beholde den til du sætter Dead Space 2 i maskinen d. 27. januar i år, for der venter dig en lille gave. Visceral Game Studios har nemlig bekræftet, at såfremt man har et save game fra Dead Space 1, så vil man modtage den originale plasma cutter i belønning herfor. De af jer, der har spillet Dead Space 1 igennem vil nok erindre at have brugt netop den superfede plasma cutter igennem langt størstedelen af spillet, så denne gave er bestemt ikke dum. Det skal dog siges at belønningen ikke er inklusiv upgrades, men altså en cutter i ren form. Vi testede Dead Space kort inden jul sidste år, og du kan se vores preview lige her. |


Kommentarer: